Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
De kongelige højheder, Margrethe og Henrik (mf. på bagvæggen), havde forud for kommunalbestyrelsesmødet fået selskab af et par andre ”majestæter”. Således er portrætfotos af de to seneste borgmestre - Holmer og Larsen - rykket ind i selve byrådssalen. Andre tidligere borgmestres portrætter har været - og er - henvist til mødelokaler på rådhuset, som primært bruges af politikerne. Foto: Michael Thønnings

Ældrebad hver 14. dag?

Kommunen forhandler om at skyde 170 millioner efter havneudvidelse i Vordingborg for at tækkes DLG. Samtidig diskuterede de ”kvalitetsstandarder”, der på ældreområdet betyder, at de ældre ”snart kun kan få et bad hver 14. dag”, ifølge udvalgsformanden.

 

 

Økonomien fylder meget for politikerne, der dog ikke brugte meget energi på at diskutere på torsdagens kommunalbestyrelsesmøde, hvor de let og elegant godkendte en række kvalitetsstandarder, der sætter regler for det minimumsniveau af service, der blandt andet skal være for personlig pleje og hjælp til ældre og handicappede, samt hvilke tilbud stofmisbrugere og alkoholafhængige skal tilbydes.
- Der bliver hele tiden reduceret med små ting, men det begynder at gøre ondt efterhånden. Det er trist. Og vi forstår det godt, men vi kan kun se det bliver værre. Som tingene ser ud, så bliver det spørgsmålet om de ældre skal have et bad hver 14. dag, eller om man skal lade borgerne ligge, der bliver det næste, indledte socialudvalgsformand Heino Hahn (DF), sin fremlæggelse af den service, man vil tilbyde borgerne. Han sendte skylden videre til ”den dårlige økonomi”.
Det fik dog oppositionen til at undre sig.
- Nu skal der laves et nyt budget inden længe, så bliver det spændende at se, hvad I siger til det punkt. Jeg håber da ikke det bliver til bad hver 14. dag, lød det fra Helle Mandrup Tønnesen (løsgænger), ligesom Poul A. Larsen (S) også spurgte til om dete betød af det borgerlige flertal ville afsætte mere til området.
Det kom der ikke svar på, om end den nye borgmester, Michael Seiding Larsen (V), lovede at alle var inviteret med til forhandlinger om det kommende budget.
Han officielle debutmøde som mødeleder løb i øvrigt stille og roligt og var overstået på bare tre kvarter.
Der var således ingen større diskussioner, og en sag som ellers har fyldt meget blevet taget af ”på grund et uddelt notat”. Det drejer sig her om at kommunen garanterer for lån på 170 millioner kroner til Vordingborg Havn i forhold til den udvidelse som landbrugsgiganten DLG har ønsket. DLG har således hele tiden presset på, og politikerne har tilsyneladende været klar til at forære dem udvidelse for de mange millioner, der dog afventede det nævnte lukkede notat om status på forhandlingerne med DLG, der altså nåede at komme før mødet, men hvor der tilsyneladende fremgik ting, som betød at man udskød gaven til landbruget til det kommende møde.

 

 

 

Kommunalbestyrelsen kort


Busplaner kører af sporet
Busserne justeres hvert år og også i denne omgang var der lagt op til en slagtning. Politikerne valgte dog ikke at følge planerne, der blandt andet ville gøre flextur dyrere, nedlægge ”sommerbussen”, 678, der kører fra Stege til Geocenteret og Klintholm havn (den mindst benyttede bus). Til gengæld holder 669 op med at køre hele vejen til Stege (fra Lundby over Præstø og Kalvehave). Ligeledes får skoler (og gymnasiet) der bruger 664 stadig kun 1-times drift, der ikke er tilpasset ringetider, på trods af, at administrationen påpegede, at det havde ”høj prioritet” - også i forhold til Guldborgsund, hvor der satses på busser til uddanneser og hvor studerende desuden får gratis transport. Udvalgsformand Thomas Christfort (K), har ved tidligere bus-beskæringer udtalt at busbetjeningen var på en minimum og der ikke skulle nedlægges busser.

 

Tage ta’r en chiller
Tage Vestergaard (Ø) tager ”af helbredsmæssige årsager” en pause i kommunalbestyrelsen. Dermed får Peer Mikkelsen igen mulighed for støve formen af. Han har tidligere vikarieret, men denne gang må han nøjes med en måneds tid.

 

Affald
Heino Hahn (DF) mente ikke at den nye affaldsplan med mere sortering var ambitiøs nok, med henvisning til at de er bedre i Thailand. Den blev dog godkendt, så ordningen kan sendes i udbud.

 

Selvom der kun er få måneder til et valg, så kan der blive plads til en debutant. Eva Toftebjerg (V) fik 88 stemmer ved valget i 2013 og er femte-suppleant for Venstre, men på grund af udskiftning, fravær og afbud i geledderne, fik hun lov at sidde i salen for en aften. Foto: Michael Thønnings

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Tørvejr til...
  • FOTOS: Vordingborg...
Kommende arrangementer
25.
Jul
Træningsopstart Ørslev Fodbold
25.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
25.
Jul
Sommerjazz i teltet Thorsvang Samler Museum
25.
Jul
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
25.
Jul
Sommerudstilling Den Gule Stald
26.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
26.
Jul
Sommerjazz i teltet Thorsvang Samler Museum
26.
Jul
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
26.
Jul
Sommerudstilling Den Gule Stald
27.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum