Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce

Amerikanere i Balle

Det begyndte for ti år siden med et enkelt musikband, næsten 200 besøgende og 130 gamle amerikanerbiler. Siden er interessen for det årlige arrangement og træf i Balle ved Mern under foreningen ”South Island Cruisers” nærmest eksploderet.

Da det blev afviklet i weekenden var det med optræden af ti bands fra både Danmark, England og Tyskland samt i nærheden af tusinde besøgende fra Danmark og flere andre europæiske lande. Og så var der alle bilerne. De 300 amerikanske biler - måske bedre kendte som ”flydere” med de kendte navne som blandt andet Chrysler, Cadillac og Buick. 

Det hele samlet til Danmarks måske største havefest i baghaven til Kalvehavevej 30, hvor teltene med de overnattende gæster og bilerne stod tæt - foruden et stort musiktelt med plads til både jitterbug og rock ’n roll på festivalpladsen, klar til både 50’er musik og danseglade gæster. Det hele krydret med lugten af pandekager og stegte pølser samt boder med salg af både det ene og det andet. Festen kunne begynde.

 

Familierne 

- Vi gennemførte det første arrangement for ti år siden, fordi et tilsvarende arrangement under fællesforeningen for danske cruisers efter vores mening var blevet for stort og ikke længere havde den rette intime stemning, fortæller Anders Toft, som sammen med Kitt Stilling hvert år åbner op for deres ”baghave” og endda bliver nødt til at sprede sig på andre marker for at sikre de nødvendige P-pladser til gæsterne.

- Men nu kommer der ikke flere udvidelser. Vi kan ikke finde mere plads, og vores musik- og bilfestival må ikke blive større. Den intime hygge skal bevares.

- Det store arrangement  tilrettelægges og gennemføres af et samarbejde mellem 32 familier, der nærmest betragter deres indsats som en hobby. 

Det gælder også Ulrik Thøgersen, som hver aften i et to måneder bruger et par timer hver aften til at tage  imod og  registrere bestillinger forud.

- Næsten alle billetter sælges på forhånd inden åbningen. Derfor er det også planen, at vi vil bruge billetnet.dk næste år.

Anders Toft understreger, at der ikke er overskud forbundet med arrangementet. Det er blot målet, at det skal løbe rundt rent økonomisk. Eventuelle overskud ”investeres” i forbedringer.

- Vi har haft underskud de seneste to år, hvor et regnvejr blev ødelæggende for os, og det må ikke ske igen. Derfor har vi også fået lavet et ”regnvejrsbudget” for at holde styr på udgifterne.

 

Nørder og ære

Anders Toft kører selv rundt i en Chrysler årgang 1940, mens Kitt Stilling er i gang med at sælge sin Buick årgang 1965 og ser sig omkring efter en Cadillac årgang 1953, som hun forventer vil koste omkring 350.000 kroner.

-  Jeg er faldet for den model, fordi den giver et ”tungt udtryk”, når den kører på vejen. Den ligger lavt.

Sidste år havde træffet besøg af den amerikanske sangerinde Tamra Rosanes, der er bosat i Danmark og kendt for at synge amerikansk folkemusik. Hun blev så grebet af stemningen på træffet ”South Islands Ramble”, at hun siden har skrevet en sang med træffets navn som titel.

- Den er blevet udgivet i forbindelse med vore arrangement i år, fortæller Anders Toft.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Gøngemarked -...
  • FOTOS: Musikfestival...
  • FOTOS: Kulsbjergløbet
  • FOTOS: Vikingedage på...
Kommende arrangementer
20.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
20.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
20.
Aug
Musikfestival 2017 Udby/Ørslev Kirker
20.
Aug
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
20.
Aug
Gøngemarked 0 års jubilæum Gøngemarked
20.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
21.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
21.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
21.
Aug
Borgermøde med kulturminister Mette Bock Ældre Sagen
21.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm