Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Berit Hansens parklignende have er indrettet med siddegrupper som her ved søen. Fotos: Ulrik Jensen

Bogøs blomstrende haver fik stort besøg

Avisens udsendte besøgte Bogøs haver på den ”forkerte dag” - men det åbnede for en anden historie...

 

 

Det var med nogen bekymring, at Sydsjællands Tidendes medarbejder kiggede på vejrudsigten i søndags.  Udsigten til vedvarende regn og mulighed for heftige tordenbyger harmonerede ikke særlig godt med invitationen til at komme til ”åbne haver” på Bogø.

Heldigvis for arrangementet fandt det dog allerede sted om lørdagen i fint tørvejr,  og uheldigvis for avisens udsendte opdagede han først for sent omkring søndag middag, at arrangementet for længst var overstået. 

Efter en telefonopringning til en af haveejerne, Berit Hansen på Nybygade i Bogø By, blev der dog arrangeret et par havevandringer alligevel.

Det blev en noget fugtig affære, men Berit Hansens store parklignende have med store træer, egen sø, naturgrund, køkkenhave, roser og meget mere tog sig ualmindelig godt ud i sin nærmest tropiske frodighed. Efter søndagens megen nedbør nærmest struttede køkkenhavens grøntsager af appetitlig sundhed. Og haven var bestemt et besøg værd - også efter den ”rigtige dag”, hvor en masse andre haveentusiaster havde været forbi for at opleve den varierede og spændende have.

 

Flere haver at køre efter

Berit Hansen fortæller, at omkring 200 haveinteresserede tog mod tilbuddet om at besøge fem forskellige haver på Bogø lørdag eftermiddag. Selv var Berit Hansen blevet opfordret af Haveselskabet til at åbne sin have. 

Hun har tidligere takket pænt nej, fordi hun ikke har syntes, at haven var klar et større publikum, men i erkendelse af, at man aldrig bliver helt færdig med en stor have, sagde hun ja, og tog i samme forbindelse initiativ til, at fire andre haveejere på Bogø lukkede op for deres meget forskellige haver. Initiativet fik da også overvældende opbakning, og Berit Hansen er overbevist om, at når så mange kommer forbi, er det fordi der er flere åbne haver at køre efter. 

Berit Hansen er pensioneret og bruger det meste af sin tid i haven, der er indrettet med flere siddegrupper, så der altid et sted at slå sig ned for en stille eftertænksom stund.

Også Berit Hansen genbo Kristine Olesen havde lukket op for sin romantiske blomsterhave fyldt med stauder og blomster.

- Jeg har indrettet min have, så der er plads til insekter og fugle - og naturligvis mig selv. Jeg går mest op i det med frø og stiklinger og synes, at et arrangement som dette giver en masse gode kontakter og mulighed for at udveksle erfaringer. Arrangementet var så stor en succes, at man desværre slet ikke kunne nå at snakke med alle. Men der er udvekslet mange visitkort med opfordringer til genbesøg, og det er jo rigtig dejligt.

 

Spiselige blomster

Nu avisens udsendte alligevel var på Bogø, besøgte vi også lige Karen Margrethe Duchs have på Østerskovvej, hvor man finder en lille økologisk have dyrket efter biodynamiske principper. Udover gængse grøntsager indgår spiselige blomster også i sortimentet.

- Og så har vi har grise, slagtekyllinger og æglæggende høns. Vi har aldrig flere dyr end, at alle har rigtig god plads. Lige nu er der dog kun høns og kyllinger, fordi den sidste slagtegris måtte lade livet i sidste uge. For dyrene er der altid noget grønt at gå og rode i. Hos os kan man komme og følge grisen eller kyllingen, mens den vokser sig stor. 

- Her går velfærd og kvalitet hånd i hånd.  Vi har ikke så meget, men det vi har er godt, forsikrer Karen Margrethe Duch. 

 

Kristine Olesen har en blomsterhave med et væld af forskellige stauder og blomster.
Spiselige blomster indgår i den biodynamiske have hos Karen Margrethe Duch.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Gøngemarked -...
  • FOTOS: Musikfestival...
  • FOTOS: Kulsbjergløbet
  • FOTOS: Vikingedage på...
Kommende arrangementer
20.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
20.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
20.
Aug
Musikfestival 2017 Udby/Ørslev Kirker
20.
Aug
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
20.
Aug
Gøngemarked 0 års jubilæum Gøngemarked
20.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
21.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
21.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
21.
Aug
Borgermøde med kulturminister Mette Bock Ældre Sagen
21.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm