Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Arrangørerne bag årets Ældremusikfestival er fra venstre Birgitte Baunegaard og Tina Ernst (lærere på Vordingborgskolen), Melanie Hansen (elev), Jonna Storch (viceforstander Vordingborgskolen), Kirsten Wagner (Brænderigården) og Gitte Nielsen (Vintersbølle Plejecenter). Foto: Mille Holst

De ældre får - igen - deres egen musikfestival

Aktivitetscentrene på Brænderigården og Vintersbølle Plejecenter er igen i år gået sammen med Vordingborgskolen om at arrangere musikfestival for ældre i medborgerhuset i Kirkeskoven 30. maj til 1. juni. Der er stadig ledige billetter til arrangementet.

 

Børnene har Vilde Vulkaner, de voksne har Vordingborg Festuge, men tirsdag 30. maj til torsdag 1. juni får de ældre også deres helt egen musikfestival, når medborgerhuset i Vordingborg for andet år i træk danner rammen om en ældremusikfestival.
Her optræder Dansk top kunstnere som Keld og Hilda Heick, Butterflies, syngepigen fra Rødby Elsebeth Iver med Charlotte Emmery, Abba-show med Jan Tellefsen, Anne Mette Rex, Lise Haavik og Klaus Strandholm. Sidstnævnte underholder desuden med Tip et hit sammen med sin hustru.
Medborgerhuset har plads til 200 gæster, så hvis du synes, at du selv hører til i ældresegmentet, så indløs billet til arrangementet på Brænderigården, Algade 104 eller ring på telefon 55 36 36 64. Her kan de også svare på spørgsmål om kørsel, bespisning og så videre.
Kun hvis der stadig er ledige billetter, når festivalen går i gang, vil de blive solgt i indgangen.

 

Fest med tivoli
Ældremusikfestivalen blev etableret sidste år til så stor begejstring for deltagerne, at arrangørerne gentager succesen igen i år.
Lærere og elever på Vordingborgskolen sørger for mad og drikke til arrangementet og bemander desuden de mange salgsboder på festivalen, hvor man både kan deltage i forskellige konkurrencer indenfor fysisk aktivitet og købe ting og sager. Mange af produkterne er produceret på Vordingborgskolens forskellige værksteder.
- Vi har tænkt tivoli i gamle dage, fortæller Kirsten Wagner fra Brænderigården i Vordingborg. Derfor er nogle af boderne indrettet så man kan slå søm i, banke kartofler og andet skægt, som de ældre kender fra deres ungdoms omrejsende tivolier.
På festivalpladsen vil der desuden være arbejdende værksteder, hvor skolens elever arbejder med forskellige håndværk, og så kan man få taget billeder af sig selv sammen med de optrædende kunstnere.
- Der var rift om billeder med bakkesangerinden sidste år, fortæller Tina Ernst, lærer på Vordingborgskolen.
I boderne er der også mulighed for at købe sandwich, pølser og lidt at drikke, men tilmelder man sig i tide, kan man deltage i de store fælles varme måltider midt på dagen. Her tilbereder Vordingborgskolens elever for eksempel den ene dag gammeldags flæskesteg og den næste hamburgerryg.

 

Glæden er vigtigst
- Eleverne skal inddrages mest muligt, siger Tina Ernst og Melanie Hansen, der er elev på Vordingborgskolen og sidste år stod for popcornmaskinen og hjalp til i flere boder glæder sig til at være med igen i år.
- Det er rigtig sjovt at være sammen med både børn og ældre og jeg glæder mig til at lave noget, der gør de ældre glade, fortæller hun og siger om sidste års arrangement:
- Mange ældre kom og sagde, at det var virkelig godt lavet. Så jeg føler, at jeg har udrettet noget.
I år er det ikke så vigtigt for hende om hun står i den ene eller den anden bod.
- At se glæden i de ældres ansigter - så er det ligemeget, hvor jeg står og hvad jeg laver, siger hun.
Til glæden hører også dansen, og det er ikke tilfældigt, at ældrefestivalen bliver holdt i Kirkeskoven.
- Det var her, man gik til bal, fortæller Kirsten Wagner, og bal, det skal der være igen.
- Det er vigtigt for de ældre med motion, så det er vigtigt, de kommer ud at danse, siger hun og fortæller at især Butterflies sidste år trak folk på dansegulvet - også dem, der sidder i kørestole. Derfor var duoen selvskrevne også til 2017 udgaven af Ældremusikfestival i medborgerhuset.

 

En lykkerus
På Aktivitetscentrene på Brænderigården og Vintersbølle Plejecenter er det ikke kun brugerne, der ser frem til de tre dages festival. Gitte Nielsen, der er ansat på Vintersbølle plejecenter, husker tydeligt sidste års glædesrus:
- Vi var så høje, da vi gik hjem sidste år. En lykkerus. Det var så anderledes en måde at gå på arbejde på, fortæller hun og fortsætter:
- Bliver det bare halvt så godt som sidst, så bliver det godt.

 

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Gøngemarked -...
  • FOTOS: Musikfestival...
  • FOTOS: Kulsbjergløbet
  • FOTOS: Vikingedage på...
Kommende arrangementer
23.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
23.
Aug
Guidet rundvisning på Skovhuse Radaren, Stensved Museumsforening Sydsjælland og Møn
23.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
23.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
24.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
24.
Aug
Grillaften på Museumsgården, Keldbylille, Møn Museumsforening Sydsjælland og Møn
24.
Aug
Sommermusik på Fuglsang Ensemble Storstrøm
24.
Aug
Udgravning og rundvisning Banedanmark og Museum Sydøstdanmark
24.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
24.
Aug
Waves Festival Cantabile 2