Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Magnus Tuse Dunk Hansen (t.v.) og Andreas Spange Jensen med t-shirts fra deres eget økologiske tøjmærke, Asgaard. Her i hjemmet hos Magnus’ forældre i Nyråd, hvor stuen i disse dage er inddraget til kontor, mens storebrors gamle værelse er plastret til med idéer og planer. Foto: Brian Romberg.

De når Ferrari-drømmen med t-shirts

De to unge gymnasieelever og iværksættere, Magnus Tuse Dunk Hansen og Andreas Spange Jensen har på kun to måneder stablet et t-shirt-firma på benene med deres helt eget miljøvenlige og bæredygtige tøjmærke ”Asgaard”, som er det første af sin slags. Ambitionerne er store, og udsigterne til succes er lovende. 

 

 

To måneder har det taget dem at gå fra tanken om en ny slags tøjmode til nu at være klar til at sælge de første t-shirts, som er deres helt eget mærke.  

I samme tidsrum har de nået at få sponsorater i hus, få aftale om tøjproduktion i Tyrkiet på plads, fået deres første større kunde og skabt forbindelser i modebranchen, herunder et tilbud fra Ilse Jakobsen om at komme og fortælle om deres idé. Samtidig går de til daglig i 2.g på handelsgymnasiet i Vordingborg på linjen Marketing & Innovation.

Målet er at indtage t-shirtbranchen, og det ser ud som om, de er godt på vej med deres nystartede tøjfirma, Asgaard. 

- Vi arbejder i døgndrift. Så der bliver ikke deltaget i familiefødselsdage og byture. Og der er ikke tid til kærester, siger Magnus Hansen fra Nyråd og Andreas Jensen fra Bakkebølle. 

 

En beskidt modebranche

Idéen til miljøvenlige mode-t-shirts opstod, da makkerparret var i Fields og Magasin. 

- Jeg sagde til Andreas, at jeg godt kunne tænke mig noget bæredygtigt tøj. Vi havde lige læst artikler om, at modebranchen er én af de mest beskidte i verden. Det er helt vildt så mange liter vand, der går til at lave et par cowboybukser, siger Magnus Hansen og forsætter: 

- Vi var inde i 70 butikker, og ingen havde bæredygtigt tøj. 

- Vores er 100 procent økologisk bomuld. Vi vil ændre de unges syn på bæredygtighed  gennem mode - og under hvilke forhold, tøj bliver produceret. Vi vil påvirke dem til at se noget fedt i at gå i bæredygtigt tøj, forklarer duoen. 

- Vi vil være et eksklusivt mærke med modetøj, som ikke er noget masseproduceret fra Bangadesh. 

 

Verdens centrum 

Om navnet ”Asgaard” forklarer de: 

- Der skulle også være et koncept, som tog afsæt i det nordiske. Så vi har bygget et univers omkring nordisk mytologi. Derfor Asgaard, hvor guderne bor. Verdens centrum.  

Selve produktionen i Tyrkiet styres fra Danmark. 

- Vi har en mand nede på fabrikken, som hver dag tjekker produktionen. Vi skal også snart selv derned, så vi selv er sikre på, at alt foregår rigtigt, siger Magnus Hansen. 

 

Firma bygget på SU

Faktisk har designer-duoen brugt næsten ingen penge på at starte firmaet op, og for at få råd til produktion, har de i første omgang solgt ejendele fra deres værelser. 

- Alt vi kan undvære, har vi solgt og sat alt på ét bræt. Så vi har skrabet 15-20.000 sammen og bruger også lidt af børneopsparingen, siger Andreas Jensen. 

- Og ellers er det stablet op på vores SU på 922 kroner om måneden, tilføjer makkeren. 

Lige om lidt skal de til en stor iværksætter-konference i Marbella i Spanien, som danske Jesper Buch, stifteren af just-eat, står bag. 

Også han har valgt at sponsorere det unge makkerpar, der har ZBC som i Vordingborg som hovedsponsor af turen, og de er nu ambassadører for hele ZBC-kæden, hvor de fortæller andre om innovation og iværksætteri.

 

Har overrasket alle 

Drengene har taget fusen på flere med deres arbejdstempo. 

- Da vi i starten sagde, vi ville til Spanien om to måneder, sagde Dan Holck-Hansen (erhvervsservicechef hos Vordingborg Erhverv, red.): Drenge, I har været i gang i en uge. Det er I ikke klar til.  

I skal også nå at have t-shirts hjem. Og sponsorater er en lang proces. Det koster et to-cifret tusindbeløb at komme derned, fortæller Magnus Hansen.

- Vi skrev en sponsoransøgning og afleverede den personligt til tolv virksomheder lokalt. Og det lykkedes at få samlet 35.000 på sponsorater efter en uge, fortæller han og retter en stor tak til al den lokale opbakning. 

 

Ferrari i loftet

Forretningsgenet har de to barndomsvenner altid haft. Som ti-årige tilbød de at vaske folks cykler - én for 30 kroner og to for en 50’er.

Sidste år prøvede duoen kræfter med både to slags virksomheder. Først kvalitets-ure, og senere økologisk kosmetik. 

- Men passionen var der ikke. For os handler det ikke om bare at tjene penge. Vi geninvesterer alt, vi får ind, siger Magnus Hansen. 

Og drømmen for dem begge er en Ferrari - selvom det ikke ligefrem er miljøvenligt. 

- Det er mere symbolikken i det. Vi har drømt om det, siden vi var små, og plakaten med en Ferrari hænger over sengen, ler modetøjdrengene.

 

 

Eget mærke i lokal tøjbutik 

Asgaard-drengene har fået en plads i Concrete, som er den første fysiske tøjbutik, deres tøj vil være at finde i.

 

For Magnus Tuse Dunk Hansen og Andreas Spange Jensen har der ikke været nogen tvivl om, at deres t-shirt skal være at finde i tøjbutikken Concrete i Algade. 

- Det er en lokal butik, og vi har altid selv handlet her, da vi voksede ud af børnestørrelserne. Så vi har et personligt forhold til butikken. Og Jesper Zappa (den nuværende bestyrer, red.) ville meget gerne hjælpe os, siger Magnus Hansen og fortsætter:

- Det er fedt, at han vil give lokale iværksættere en chance. 

- Han kunne godt lide kvaliteten og var positivt overrasket. Så vi får en vinduesplads og en væg i butikken, når vi får vores t-shirts hjem,  fortæller Andreas Jensen.

- Det er en stolt følelse at kunne gå ind i en lokal butik og se sit eget mærke - og se folk stå og kigge på vores t-shirts, siger de to unge forretningsmænd, som regner med, at deres t-shirts vil være i butikken i april måned. 

 

Magnus Tuse Dunk Hansen (t.v.) og Andreas Spange Jensen med deres t-shirts, som kan fås i Concrete fra april måned. Foto: Brian Romberg.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Dark Sky med...
  • FOTOS: Stafet-Marked
  • FOTOS: Lundby -...
  • FOTOS: Pynten rundt...
Kommende arrangementer
24.
Maj
Forårstur Vordingborg Pensionistforening
25.
Maj
Kristi Himmelfarts-vandring fra Svinø til Køng Køng Præstegård
25.
Maj
Åbent hus og marked Langebæk Borgerforening
26.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
26.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
26.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
27.
Maj
Fodboldkamp Kvinde Sjællandsserien VIF/NFC - Vipperød BK VIF
27.
Maj
Fodboldkamp - Serie 2 - Ørslev GIF mod Vemmelev SGI Ørslev Fodbold
27.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
27.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening