Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Werner Petersen og Dorte Nielsen med rollehæfter for at holde grimassen. Foto: Lise-Lotte Iuel

Dilettant i Svinø Forsamlingshus

Der bliver øvet, korrigeret, hygget og grinet, når aktørerne i årets dilettant i disse uger prøver på årets stykke ”Skandale i pigepensionen” i Svinø Forsamlingshus. 

 

 

De ivrige aktører i Svinø dilettant-stykke gik i gang i starten af det nye år, og når truppen har øvet en tretten fjorten gange i alt, er den klar til generalprøve og premiere på de skrå brædder førstkommende lørdag. 

 

Aftenens program

Det bliver én af årets helt store begivenheder for det omkringliggende lille lokalsamfund på Svinø, startende med dilettant, hvor alle aktører er bosat i nabolaget, og derefter er der mulighed for fælles spisning af smørrebrød for de godt hundrede gæster, der plejer at deltage med forvisning og nærmest garanti for en rigtig festlig og glad aften. Endelig er der levende musik, så lørdagen kan rundes af med en dans eller to – eller mange flere. Som sædvanlig vil et eventuelt overskud gå til forsamlingshusets vedligeholdelse.

 

25-års jubilar

Én af skuespillerne Birthe Petersen har jubilæum i år; det er femogtyvende gang, hun er med i dilettantforestillingen, og sjovt nok har gruppen valgt det selvsamme stykke, som var Birthes debut i 1992. Dengang spillede hun én af de underskønne ungmøer fra pigeskolen, hvor hun i år har rollen som selvsamme pigeskoles lidet underskønne halvgamle knibske forstanderinde kaldet Frøken Mobberup.  

 

Stykkets handling

Foruden Frøken Mobberups pigeskole, ligger der også en kaserne i byen – en kaserne, der er befolket af virile Jens’er, der rigtig gerne vil se nærmere på pigeskolens elever og lære dem bedre at kende – og komme lidt tættere på dem. Det medfører unægteligt en del udfordringer for alle parter, og da et vist Ministerium og skolens ejer også bliver blandet ind i de unge menneskers ’amorine’ forsøg, og der er spor efter soldater på skolen, ja, så er der i sandhed lagt op til en voldsom konflikt – og en fornøjelig aften med dilettant. 

 

Det bliver i familien

For første gang er det Marilin Hansen, der instruerer stykket; en rolle, hun er rigtig glad for at udfylde, og som hun roses for af de andre medvirkende. Marilins datter Anna Jacobsen spiller Alvilda og dennes søn Alexander Niall deltager som Amanda. Der er altså tre generationer, der er grebet af dilettanteriet. Eva H. Riise og Silke Palskov er mor og datter, så i nogle familier er der ligefrem tradition for, at man spiller med i egnens dilettant. 

 

Hygge og kiksere

Der er nærmest en stemning som til en fætter- og kusinefest på sådan en øveaften i forsamlingshuset. Der er kaffe og slik samt øl og vand på bordene, og deltagerne går lidt til og fra og skiftes til at være på scenen med instruktørens anvisninger og medspillernes tilråb fra salen. 

- Vi har i år det antal skuespillere, vi skal bruge, siger Birthe Petersen, men hvis der er nogle, der har lyst til fremover at deltage, skal de være meget velkomne. 

- Vi har det rigtig hyggeligt og skægt, tilføjer Werner Petersen, som også har deltaget over en årrække. I år er han ihændehaver af rollen som Olga, én af de uimodståelige ungmøer på pigeskolen. Undervejs under prøven glemmer den kjoleklædte parykbærende Werner at tale med fistelstemme og rammer sin egen daglige mandsstemme, hvilket udløser en del morskab og tab af koncentration, inden scenefolket er på sporet igen. Der er heldigvis nogle øveaftener endnu, inden det store slag skal slås. 

 

Andre aktører

Foruden de allerede nævnte er Jesper Nordstjerne Pedersen, Dorte Nielsen, Frank L. Pedersen, Randi Sørensen samt Lisbeth Sørensen med på deltagerlisten. Sidstnævnte som sufflør. 

lilo


Nogle følger med i skuespillet, mens andre hygger og smalltalker. Foto: Lise-Lotte Iuel
Alexander Niall og Silke Palskov; forestillingens yngste skuespillere. Foto: Lise-Lotte Iuel

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Studenterne...
  • FOTOS: Politikere...
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Fugleskydning...
Kommende arrangementer
23.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
23.
Jun
Skt. Hans Aften Foreningen Norden Møn - Vordingborg
23.
Jun
Sankt Hans Langebæk Alliancen
23.
Jun
Bål på Borgen Vordingborg Handelsforening, Vordingborg Kommune, Sydsjællands Tidende og Danmarks Borgcenter
23.
Jun
Sankt Hans ved Skibinge Kirke Skibinge Menighedsråd
23.
Jun
Sankt Hans fest i Mern Mern Håndværker- & Borgerforening
24.
Jun
Thorvaldsen & kvinderne Bo Manderup Jensen
24.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
24.
Jun
Åbent hus Leif Nielsen Jensen A/S
25.
Jun
Loppemarked Tøvelde Forsamlingshus