Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Kasper Pedersen giver Kaj Aagaard et bevis på den kæmpe donation. Foto: Brian Romberg

EDC giver udsatte børn 50.000 kroner

Glæden var stor, da formanden for Broen Vordingborg i onsdags mødte op hos EDC i Vordingborg og fik at vide, at foreningen har fået 50.000 kroner i støtte til at hjælpe udsatte børn og unge i Vordingborg kommune.

 

- Vi har ikke fortalt dem beløbet endnu, men det er sat ind på deres konto nu. Det har vi holdt hemmeligt, smiler Kasper Pedersen, ejendomsmægler og medejer af EDC Poul Erik Bech Vordingborg.
I onsdags havde han inviteret formanden for Broen Vordingborg, Kaj Aagaard, forbi EDC-kontoret for at overrække beviset på, at der er blevet sat 50.000 kroner ind på foreningens konto.
Det er Poul Erik Bech Fonden, som står bag donationen, og der gives især økonomisk støtte til udvalgte foreninger i hele landet, som gør noget for børn, handicappede og flygtninge.
- Fonden blev stiftet i 2015 og er meget ny. Der er endnu ikke så mange, der kender fonden, så man har måttet lave noget opsøgende arbejde og har spottet Broen Vordingborg. Det ville de gerne støtte, og så blev vi kontaktet og fik æren af at uddele en stor pose penge, forklarer Kasper Pedersen.
Det er anden gang, at EDC i Vordingborg har fået æren af at dele penge ud til en lokal forening.
Sidste år var det Vordingborg Handicap Idræt, som fik fondspenge, der blev brugt på en tur til Hansa Park.

 

Fattige i dagens Danmark
Broen Vordingborg hjælper udsatte børn og unge med at blive en del af et aktivt fritidsfællesskab, og det var en meget taknemmelig Kaj Aagaard, som kom ind ad døren og trykkede EDC-mæglerens hånd.
Herefter blev beløbet på 50.000 kroner afsløret.
- Det er én af de største donationer, vi har fået, sagde formanden og fortsatte:
- Der er brug for pengene. Vi kan virkelig mærke, at der er fattige i dagens Danmark - ikke mindst efter fået kontanthjælpsloftet, og så kommer der også mange af anden etnisk herkomst. Vi støtter dem alle sammen.
- Selvom EDC også får noget ud af det ved at vise en social profil, så synes jeg stadig, det er enormt flot, lød det fra Kaj Aagaard.
- Det er fedt at kunne overrække og være med til at støtte, og det er dejligt at pengene så at sige kommer ud at arbejde, sagde Kasper Pedersen og tilføjede:
- Og det er især en fantastisk følelse, når man selv har børn og ved, hvor vigtigt fritidsaktiviteter og det sociale er. Broen kan hjælpe en mor, som ikke har råd til, at hendes søn kan komme til fodbold med de andre.
Broen Vordingborg kunne sidste år imødekomme 339 ansøgninger fordelt på 230 børn og unge i Vordingborg kommune - hvoraf hvoraf 112 af dem er af anden etnisk herkomst end dansk. Der blev i alt uddelt cirka 230.000 kroner. Den frivillige bestyrelse brugte kun knapt 4000 kroner på administration.

 

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Gøngemarked -...
  • FOTOS: Musikfestival...
  • FOTOS: Kulsbjergløbet
  • FOTOS: Vikingedage på...
Kommende arrangementer
20.
Aug
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
20.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
20.
Aug
Musikfestival 2017 Udby/Ørslev Kirker
20.
Aug
Gøngemarked 0 års jubilæum Gøngemarked
20.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
20.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
21.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
21.
Aug
Borgermøde med kulturminister Mette Bock Ældre Sagen
21.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
21.
Aug
Waves Festival Cantabile 2