Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce

Flere hænder

Birgitte Steen Jørgensen (B), Helle Mandrup Tønnesen (Ø), Mette Høgh Christiansen (A)

Æblevænget 7

4760 Vordingborg.

 

Regeringen, SF og Enhedlisten har som bekendt indgået finanslov for 2015 og heri er der afsat ekstra 250 millioner kroner til en pulje, der skal sikre mere pædagogisk personale i børnehaver og dagpleje. Kommunerne skal ansøge for de næste to år og derefter videreføres pengene som almindeligt tilskud til dagtilbud på kommunens budget, hvis vi kommunalpolitikere vil stemme for det.

Formålet med puljen er, at styrke børnenes trivsel, udvikling og læring. Vordingborg kommunes andel er cirka 1,5 millioner de to første år og derefter cirka to millioner i de næste. De penge, vil vi som mindretal gerne fordele ud i vores forskellige dagtilbud og dagpleje som ekstra hænder, og ikke som foreslået af flertallet, bruge pengene på flere konsulenter.

Det flotte formål ”styrke børns trivsel, udvikling og læring” opfyldes efter vores mening bedst med kendt personale, der via disse midler, får mere tid, ikke meget mere tid, men dog mere tid. I forvejen har vi gode pædagogiske ledere og pædagogiske konsulenter, der kan vejlede personalet og derfor vil vi altså anbefale, at vi denne gang bruger midlerne direkte på flere trygge hænder.

Kommentar

Den gamle Mønvej’s lidelser

For ca. 2 år siden købte min hustru og jeg et hyggeligt gammelt hus i Allerslev. Huset ligger på Mønvej, lige der hvor vejen ”slår en bugt” mod Ugledige og med en dejlig ro som nogle år tidligere havde gjort Allerslev halvkendt som Danmarks kedeligste landsby. Solopgangen ud over markerne mod Rekkende var og er fantastisk og huset er et studie i hygge og bedre byggeskik som vi fandt ud af det hed. Det kunne stort set ikke blive bedre, nærmest som i et eventyr.

Hvad vi lige glemte var at der i mange eventyr er en slem trold.

Trolden i vores eventyr hedder Separat Kloakering. For ca. et år siden slap Vordingborg Forsyning og Kommune trolden løs på Mønvej, og det har udartet sig i hvad der bedst kan karakteriseres som en lang voldtægt af Mønvej i klimaforandringernes hellige navn.

Ud over de daglige gener som følger af at entreprenørfirmaet har gravet huller, dækket dem til og gravet dem op igen (ja man tror det er løgn, men det er åbenbart meget svært at lægge sådan en kloakledning), har man også fjernet de vejchikaner der tidligere gjorde at trafikken var stille. Konsekvensen af de manglende chikaner har overgået min vildeste fantasi. Dagligt brager tung trafik og ”hurtigbusser” igennem byen med en sikker fornemmelse for hensynsløs kørsel. Husrystelserne som følger af denne trafik tangerer et mindre jordskælv (jeg lyver ikke når jeg siger at porcelænet klirrer højlydt og huset knager voldsomt 20 – 30 gange om dagen).

Jeg har tidligere taget tilløb til et læserbrev om dette, men for 14 dage siden læste jeg at der blev afholdt møde i Skibinge hvor lokalpolitikere fra byrådet blandt andet vil fortælle om planerne for Mønvej, herunder bump på vejen.

Jeg havde store forventninger forud for mødet, men jeg må indrømme at jeg finder de kommende planer for kontrol af trafikken skuffende. Bump på vej ind og ud af Allerslev/Ammendrup og en ny belægning på vejene engang i 2017. Det er helt utilstrækkeligt.

Jeg har såmænd fuld forståelse for at kommunen skal spare penge, skattegrundlaget siver jo mod hovedstaden. Så derfor forslog jeg på mødet at man oprettede midlertidige chikaner – f.eks. nogle af de betonklodser som benyttes i forbindelse med vejarbejde. Her blev det imidlertid nævnt, at Vordingborg Kommune tidligere havde sagt, at sådanne chikaner havde det været umuligt at få tilladelse til siden Hans Engell havde kørt ind i en af dem. Hørte jeg mon forkert, når jeg sidder her og skriver kan jeg næsten ikke tro det er sandt det blev sagt.

Omvendt skulle det ikke overraske, at der eksisterer sådan en ”lex Engell”. Det ville i så fald ikke være første gang en politikers bevidst idiotiske handlinger trak spor lang tid frem.

Det interessante spørgsmål er nu om politikerne i Vordingborg vil skrive sig ind i traditionen fra Engell, eller om der nogen i blandt dem der har energi og kvinde/mandsmod til at få trumfet måske nødvendige tilladelser igennem og sendt en flok betonklodser til Allerslev/Ammendrup? Vores hus holder ikke til det (og vi var vist ikke de eneste der havde et nødlidende hus)…. tvivlende politikere inviteres hermed til hyggeligt glas vin, en nat på slagbænken ved siden af vitrineskabet og en rystende opstandelse - så de jo danne deres egen mening. Svar udbedes.

Venlig Hilsen

Gregers Østervig Frank
Mønvej 81, Allerslev

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Kurdisk fest i...
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Lopperier i...
  • FOTOS: DGI...
Annoncer

Klik på annoncen for at se den i fuld størrelse

Kommende arrangementer
24.
Mar
Ordinær generalforsamling I/S Langebæk Vandværk
24.
Mar
Jane & Shane Kulturhuset Multicum
25.
Mar
Arrangementer i marts KulturArkaden
25.
Mar
Forårsopvisning Vordingborg Gymnastikforening
25.
Mar
Gospelworkshop Gospel Gruppen Soul Invitation
25.
Mar
60'er musik med The New Cadillacs Cafe Den Gule Stald
25.
Mar
Børneværksted i Mern Kirke Mern Kirke
25.
Mar
Weekend i sjælens og universets tegn Møns spirituelle messe
26.
Mar
Arrangementer i marts KulturArkaden
26.
Mar
Weekend i sjælens og universets tegn Møns spirituelle messe