Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Steen og Rita Merethe Nielsen åbner snart deres grønne område med fodboldgolf. Parret kan i øvrigt fejre guldbryllup om to år. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz

Fodboldgolf i det grønne på Vestmøn

Fra juli måned kan sportsspillet fodboldgolf spilles i det grønne på Vestmøn. Møn Fodboldgolf melder sig på banen på de mønske marker. Initiativtagere og ejere af stedet Rita Merethe og Steen Nielsen åbner deres grønne område i det vestmønske med fodboldgolf på Grønsundvej for spilleglade børn, unge og voksne.

 

Hvor der for nogle måneder siden var brakmark og sumpområde og flere træer, er der nu omkring tre hektar grønt og veldrænet græs og hele fire anlagte søer. Vi er på Vestmøn nær ved Marienborg Gods, hvor ægteparret Rita Merethe og Steen Nielsen er godt i gang med at gøre deres 30.000 kvadratmeter store udeareal klar til Fodboldgolf og åbning i juli.
- Vi regner med at åbne primo juli i år, og holde åbent til og med efterårsferien. Sæsonen vil så fremadrettet hedde påsketid til og med efterårsferien, og selve åbningstidspunkterne vil være i tidsrummet 10.30–19.
– Det vil sige, at vi tager ikke flere gæster ind efter 19, men man kan så spille indtil omkring klokken 21, for så er man jo i gang, forklarer Steen.

 

Glæde og spisning i det fri
- Vi har haft travlt, men været godt hjulpet af vejrguderne – og godt vejledt af skov- og naturkonsulent Søren Paludan og entreprenør Søren Jensen, fortæller Steen Nielsen.
Parret, der tidligere har ernæret sig som købmænd i Kalvehave og i Klintholm Havn fortæller, at de med stedet og den livsglade sport vil skabe glæde og socialt sammenhold.
- Vores vision for stedet her er kort og godt, at vi gerne vil glæde andre mennesker.
- Vi vil gerne være med til at skabe socialt sammenhold i lokalområdet, men også tiltrække turister til Møn, siger Steen Nielsen.
- Og vi kan jo håbe på, at folk opdager, hvor dejligt her er på øen, så de måske ligefrem ville overveje at flytte hertil, tilføjer Rita Merethe Nielsen med et smil.
- Vi vil gerne tilbyde et fristed for blandt andet familier, fortæller Steen videre, og fortsætter:
- Vores målgruppe er bred; vi forestiller os at her kan holdes konfirmationer, polterabender, firmafester, klubarrangementer etcetera. Vi har et selskabslokale her på stedet, så større arrangementer med spisning for op til 40 personer, kan vi godt arrangere. Vi vil så bestille maden udefra, informerer Steen.
- Man kan også sagtens have sin egen mad med, hvis man kommer for at spille og spise i det fri. Vi har en grillhytte, så man kan tage sin egen mad med og grille det her, siger Rita.

 

Fodboldgolf for alle aldre
- Stedet her er for alle aldre, ung som gammel. Det kan både spilles som familiespil eller som almindeligt holdspil, fortæller Steen, der samtidig fortæller, at de fik idéen til fodboldgolf-stedet af deres søn Claus.
- Vores søn tippede os for to års tid siden om fodboldgolf. Han havde selv spillet det et sted, og var meget begejstret for det sjove spil. På den måde kom vi i gang. Vi havde jo pladsen, og konceptet med at skabe noget, der både kunne vække glæde, morskab, sammenhold og styrke sportslivet, synes vi rigtig godt om, fortæller Steen, der samtidig fortæller at nærvær også er et vigtigt nøgleord for dem begge.
- Vi er vant til at tale med mange forskellige mennesker, og nærværet er vigtigt for os, uddyber parret, der har deres privatbolig på stedet.
- Ja, og stedet her er faktisk mit fødehjem, fortæller Rita videre.
- Gården er en slægtsgård, og vi er femte generation, der bor her nu. Gården var en fæstegård, der blev frikøbt fra Marienborg Gods i 1920’erne. Steen og jeg flyttede ind her på gården i 1991, hvor vi har boet lige siden, fortæller hun.
Juli måned nærmer sig med hastige solstrejf, og vil man en dag spille fodboldgolf – og er man en mindre gruppe - møder man blot op på adressen. Ved større arrangementer, og hvis man kommer i større flokke, ringer man lige først og bestiller tid og plads.
- Vi har en hjemmeside undervejs, så man vil meget snart kunne følge med der, slutter Rita fra parrets terrasse, hvor der nu er vandkig til én af de nyanlagte søer lige bag haven.
Møn Fodboldgolf støtter Angelmanforeningen, der er en forening stiftet af forældre i 1995 til personer med Angelman syndrom.

 

Fakta

• Spillet fodboldgolf stammer fra Skåne i Sverige, og foregår udenfor i det fri. Den første fodboldgolf-bane åbnede i Danmark i 2006. Spillet går ud på at sparke en fodbold i hul med færrest mulige spark blandt mange forhindringer.

 

Ejer af Møn Fodboldgolf Steen Nielsen står her ved en af banens forhindringer, der på fodboldgolf-sprog kaldes en port. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz
Fodboldgolfbanen på Grønsundvej venter på juli, hvor der bliver åbnet for gæster. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz

Kommentar

Hvad koster det for 2 voksne og et barn?

Hvad koster det vis alderen er 50-50-18 og 15??

Hej
Tillykke med det flotte resultat
Vi har 'fulgt' med oppe fra vejen og troede i lavede en campingplads MEN fodboldgolf er da en helt vild god ide

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Gøngemarked -...
  • FOTOS: Musikfestival...
  • FOTOS: Kulsbjergløbet
  • FOTOS: Vikingedage på...
Kommende arrangementer
22.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
22.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
22.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
23.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
23.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
23.
Aug
Guidet rundvisning på Skovhuse Radaren, Stensved Museumsforening Sydsjælland og Møn
23.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
24.
Aug
Udgravning og rundvisning Banedanmark og Museum Sydøstdanmark
24.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
24.
Aug
Waves Festival Cantabile 2