Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Gabrielle Hebo går af som formand for Stafet For Livet i Vordingborg. Stafetten er gået videre til Henrik Larsen. Foto: Brian Romberg

Gabrielle har givet stafetten videre

Stafet For Livet i Vordingborg har fået ny formand i skikkelse af Henrik Larsen. Han overtager efter Gabrielle Hebo, der ser frem til at fortsætte kampen mod kræft med egne løbesko.

 

Efter tre år som formand for Stafet For Livet i Vordingborg giver Gabrielle Hebo nu stafetten videre. Det er tidligere næstformand Henrik Larsen, som overtager formandsposten - en opgave han glæder sig til, selvom den kræver benarbejde.
- Det var faktisk Gabrielle, der i sin tid fik mig med i holdgruppen. Vi kender alle nogen, der bliver ramt af det skidt, og jeg er i forvejen med i andre frivillige ting, og den her sag ville jeg gerne være med til at støtte, siger Henrik Larsen og tilføjer, at der ikke er planer om en ny næstformand lige foreløbig.
Årsagen til formandsskiftet er i bund og grund for få timer i døgnet for Gabrielle Hebo.
- Jeg er i gang med uddannelse og læser til pædagog. Jeg vil gerne blive klogere på pædagogikken, og jeg vil gerne kunne koncentrere mig fuldt ud om studiet, forklarer hun.
- Og jeg kan jo altid vende tilbage, for der er altid noget at lave, smiler den forhenværende formand.

 

Set fra den anden side
Gabrielle Hebo kommer dog stadig til at deltage i stafetten for livet med sit eget hold. Ambitionen er hverken at løbe længst eller få flest penge i hus.
- Jeg glæder mig faktisk bare til at se stafetten fra en anden side. Som deltager. Det bliver en helt anden oplevelse. Og jeg glæder mig især til at være social og have tid til at sætte mig og snakke med folk, ler Gabrielle Hebo og fortsætter:
- Men selvom jeg ikke er med, kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at føle ejerskab over stafetten.
- Tror du virkelig, at du kan komme til at sætte dig og bare snakke, spørger Henrik Larsen skælmsk.
- Det vil jeg simpelthen i år, fastslår Gabrielle Hebo muntert.

 

Vælg livet
Stafet For Livet startede i Vordingborg med 700 deltagere i 2014, og allerede året efter hed tallet 1.200. Sidste år var der ifølge formanden over 1.400 deltagere, og 2017-stafetten ser ifølge Henrik Larsen lovende ud.
- Der er allerede omkring 30 hold, og mange af dem er nye, siger han og påpeger, at hverken pengene eller deltagerantallet ikke er så afgørende.
- Pyt med om overskuddet bliver større end sidste år. Bare vi får et hyggeligt døgn.
- Vi lever i en hverdag med 200 kilometer i timen. Så skal man gøre dét og dét samt være dét og dét. Her kan vi bare være sammen og hylde livet, lyder det fra formanden.
Om sin egen motivation for at kæmpe mod kræft fortæller Gabrielle Hebo:
- Jeg har selv mistet min mor til kræften, så jeg gør det for hende.
Det er også med et personligt slogan som medvind i ryggen at Gabrielle Hebo tilgår stafetten.
- Da min mor blev bisat, sagde præsten ”Vælg livet”. Det har jeg aldrig glemt, siger Gabrielle Hebo og tilføjer:
- Derfor hedder mit eget hold også Vælg Livet.
Og vælger man Stafet For Livet, vælger man også et rendyrket fighter-fællesskab, påpeger hun og Henrik Larsen .
- Jeg kan allerede nu fornemme, at det bliver godt, smiler den nye formand.
Stafet For Livet løber af stablen i Vordingborg den 10. til 11. juni fra klokken 12 lørdag til klokken 12 søndag.

 

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Gøngemarked -...
  • FOTOS: Musikfestival...
  • FOTOS: Kulsbjergløbet
  • FOTOS: Vikingedage på...
Kommende arrangementer
23.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
23.
Aug
Guidet rundvisning på Skovhuse Radaren, Stensved Museumsforening Sydsjælland og Møn
23.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
23.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
24.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
24.
Aug
Grillaften på Museumsgården, Keldbylille, Møn Museumsforening Sydsjælland og Møn
24.
Aug
Sommermusik på Fuglsang Ensemble Storstrøm
24.
Aug
Udgravning og rundvisning Banedanmark og Museum Sydøstdanmark
24.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
24.
Aug
Waves Festival Cantabile 2