Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Boliger

Happydays bannerannonce
Det oprindelige skilt til Stubbekøbing-Bogø-overfarten med digt af Piet Hein og motiv af Claus Deleuran.

Genopliver historisk havneskilt

På forslag fra forfatteren Thorvald Berthelsen vil Stubbekøbing Havnepladsgruppe nu genskabe et helt specielt skilt, der i 80’erne prydede færgelejet for Stubbekøbing-Bogø-overfarten. Både digteren Piet Hein og tegneserietegneren Claus Deleuran bidrog til skiltet med vers og en skæg streg, der har vidnet om en spektakulær verdensrekord og æra. 

 

Jo, der mangler ganske rigtig noget. 

Forfatteren fra Sakskøbing har sat os stævne i Stubbekøbing Havn, for her mangler noget enestående, som med tiden er gået tabt. Et skilt. Men ikke et hvilket som helst skilt. 

På forslag fra Lolland-Falsters kulturfestival Well Come og Thorvald Berthelsen har Stubbekøbing Havnepladsgruppe i Guldborgsund Kommune sat sig for at genskabe og -opsætte det gamle skilt for Stubbekøbing-Bogø-overfarten på Havnens Dag den 10. juni i anledning af en forestående fornyelse af Stubbekøbing Havn. 

- Efter Farøbroens åbning i 1985 var man bekymret for, at Stubbekøbing-Bogø-overfarten ville lukke. Så i 1988 tog overfartslederen Jørgen Risager initiativ til at arrangere spektakulære begivenheder i forbindelse med overfarten, så den blev så kendt og populær, at den simpelthen ikke kunne nedlægges, forklarer Thorvald Berthelsen. 

 

150 svømmere trak færge

Sammen med Thorvald Berthelsen begiver vi os hen på Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv, der har fundet tre tykke kompendier og flere konvolutter med billeder frem. 

Som én af de adskillige begivenheder overfartslederen Jørgen Risager satte i søen for at sætte Stubbekøbing Havn på landkortet, blev den kun seks meter lange minikopi ”Grønært” - barn af M.S. Grønsund og Færgen Ida - døbt og søsat af Piet Hein selv. 

Thorvald Berthelsen kan også fortælle, at Piet Hein til anledningen skrev digtet ”Et leve for Bogø-færgen”, idet hans hjerte bankede for småøernes overlevelse. 

Thorvald Berthelsen reciterer:

- Lad os nyde vores Danmark

så mangfoldigt som vi kan

jeg vil fa’mig ikke køre

over sø og salten vand

lige så lidt som jeg vil svømme over land

Lad os dampe og MS’e 

lad os sejle lad os ro

tænk hvis gamle Gubben Noa

havde vaklet i sin tro -

og sat sig ned og ventet på en bro.

Den 14. august 1988 er dog højdepunktet. 

- Jørgen Risager arrangerer ”Svøm en færge”. 150 svømmere fra Lolland-Falster trak og skubbede Grønsund fra Stubbekøbing Havn til Bogø. Tre kilometer på én time, 36 minutter og 36 sekunder, og det bliver optaget i Guinness Rekordbog som disciplinen ’færgesvømning’ under langdistancesvømning’. 

- Det er jo en helt vildt så meget, der findes - og en vanvittig begivenhed. Overfarten var virkelig populær. Og vi snakker en periode fra kun 1987 til 1991, klukker forfatteren og bladrer videre. 

- Claus Deleuran lavede logoet, som blev sat op sammen med Piet Heins digt, fortæller forfatteren og tilføjer, at færgesvømningen senere gentog sig med Hamborg-svømmere og Vordingborg Kaserne.  

I 1991 blev overfarten del af Marguerit-ruten, og i dag er overfarten del af Berlin-København-cykelruten. Skiltet bliver derfor også oversat tysk og engelsk. 

 

Hverdagskunst 

For Thorvald Berthelsen handler skilte-projektet i høj grad om at vise, at kunst ikke behøver være højpandet.

- Udover at det er skægt, synes jeg også, at skiltet er et glimrende eksempel på, at litteratur og kunst er for alle og er vigtigt i hverdagen. Og så er skiltet et spørgsmål om at bevare særpræg, så ikke den lokale identitet rationaliseres væk, understreger forfatteren og tilføjer, at den lollandske bladtegner Kristina Ricken har fået opgaven med at genskabe skiltet. 

 

Lige i min mands ånd 

Klaus Deleurans kone, Lone Deleuran, ejer af Biograf-Caféen i Vordingborg, er vild med idéen om at genskabe skiltet. 

- Jeg kan godt huske, at Claus tegnede de her svømmere, der trak færgen, men jeg vidste faktisk ikke, at den brugt til et skilt dengang. Det fik jeg at vide af Thorvald Berthelsen, som ærgrede sig over, at det var væk.

- Jeg har givet lov til at bruge tegningen, for jeg synes, det er sjovt, at nogen kunne finde på det. Det var lige i min mands ånd med det lidt skæve. Når nogen fik en fjollet idé, syntes han, det var sjovt, siger Lone Deleuran, der glæder sig til at se det nye skilt til sommer. 

 

 

Forfatter Thorvald Berthelsen hvor skiltet var engang. Foto: Brian Romberg
Thorvald Berthelsen morer sig over de mange fotos af og artikler hos Stubbekøbings Lokalhistoriske Arkiv. Overfartslederen fik virkelig markedsført Stubbekøbing Havn. Foto: Brian Romberg

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Musikskolens...
  • FOTOS: Latin og...
  • FOTOS: Årets åbning...
  • FOTOS: Gåsetårns...
Annoncer

Klik på annoncen for at se den i fuld størrelse

Kommende arrangementer
27.
Apr
"Tegnerliv" - illustrator Rasmus Bregnhøj KulturArkaden
27.
Apr
Generalforsamling Møn-Sydsjælland Turistforening
27.
Apr
Forårskoncerter 2017, Præstø Vordingborg Musikskole
27.
Apr
Forårskoncert i Peters kirken Stensby Menighedsråd
28.
Apr
HP Lange Duo Kulturhuset Multicum
28.
Apr
2 års fødselsdag Røde Kors Caféen
29.
Apr
Tennissportens dag - standerhejsning Møn Tennisklub
29.
Apr
Dansens Dag og 2 års fødselsdag DGI Huset Panteren
29.
Apr
Jubilæums Åbent Hus og reception Bil Center Syd
29.
Apr
Fodboldkamp - Serie 1 herre- VIF mod B73 Slagelse VIF