Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Arkæolog og kulturarvschef Kristoffer Buck Petersen på Museum Sydøstdanmark vil gerne til Spejlsby og grave efter stedets forhistorie. Foto: Mille Holst

Historieskrivning er gisninger og fakta

Siden Sydsjællands Tidende i december skrev en artikel om Spejlsbys spedalskhedskloster er bølgerne gået højt i landsbyen. Ikke alle mener nemlig, at der har været spedalske. Vi har derfor taget en snak med kulturarvschefen på Museum Sydøstdanmark om, hvordan historieskrivning foregår. Hvad er fakta og hvad er fortolkning.

I oktober 1957 stod Nationalmuseet bag en udgravning i Spejlsby, for at kortlægge landsbyens forlængst forsvundne kirke. Udover at kunne kortlægge den gamle romanske kirkes grundplan kunne man konstatere, at kirken havde været bygget ud af flere omgange. Udgravningen blotlagde desuden flere grave, hvis skeletter i dag er opbevaret på retsmedicinsk institut i København. Kristoffer Buck Petersen, der er kulturarvschef på museum Sydøstdanmark, fortæller desuden, at museet er bekendt med et voldanlæg og en voldgrav i Spejlsby, men derudover er det sparsomt med informationer om landsbyens forhistorie.

En logik der ikke stemmer
Vi har sat Kristoffer Buck Petersen stævne, fordi vi i midten af december bragte en artikel, hvor gårdejer Svend Skov i Spejlsby fortalte om landsbyens forhistorie. Dén artikel har siden skabt voldsom polemik i byen, hvor vandene er delte især i forhold til, hvorvidt der har været spedalske i Spejlsby eller ej.
- Der er ingen beviser, men man kan ikke altid konkludere på baggrund af manglende beviser, mener Kristoffer Buck Petersen, der ikke vil afvise, at der kan have ligget et spedalskhedskloster i Spejlsby.
Han refererer til historieskriveren Frede Boysen, der ikke mener, at der har været et spedalskhedskloster, simpelthen fordi klostret var for rigt med sine 25 bøndergårde. ”Så meget ofres der sikkert ikke på de spedalske”, citerer Kristoffer Buck Petersen ham for at have skrevet. Desuden kunne nationalmuseets arkæologer i 1957 ikke konstatere tegn på spedalskhed i de skeletter, man dengang fandt.
- Men der er en logik, der ikke stemmer, fortsætter Kristoffer Buck Petersen. Man ved nemlig fra utallige historiske kilder, at der har ligget et kloster i Spejlsby, og dette omtales igen og igen som et Sankt Jørgens hospital.
- Sankt Jørgens hospitaler var spedalskhedshospitaler, slår Kristoffer Buck Petersen fast.
- Når vi er så langt tilbage i historien, så gælder det om at tolke sine informationer og overveje argumenterne, siger han og konstaterer, at det er et faktum at der har været både kirke, kloster og Sankt Jørgensgård i Spejlsby.
Selvom der ikke er håndfaste beviser, så er der altså meget, der peger i retning af, at Spejlsby virkelig havde spedalske.

Giv din viden videre
Klostrets placering i Spejlsby har man aldrig fundet - og det er dog et stort anlæg med mange gårde. Kristoffer Buck Petersen mener derfor ikke at det er utænkeligt, at lokale gårdejere i tidens løb må være stødt på nogle af de gamle fundamenter for eksempel under pløjningen. Han finder det dog mest sandsynligt, at klostret har ligget umiddelbart ved siden af kirken.
Kristoffer Buck Petersen opfordrer borgerne i området til at henvende sig til ham, hvis de ligger inde med oplysninger om Spejlsbys forhistorie.
- Det er et meget spændende område, og det er ikke særlig godt belyst, siger han og ærgrer sig over, at museet ikke har haft mulighed for at grave yderligere i området.
- Det er ikke et sted, vi kommer så meget. Vi er oftest ude, hvor der skal bygges eller anlægges veje, fortæller han.

Fakta

• Har du fundet ting i Spejlsby eller er stødt på grave, fundamenter med mere, så hører Kristoffer Buck Petersen gerne fra dig på telefon 60 24 41 30 eller mail kbp@museerne.dk.

 

På dette kort fra Geodatastyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Museum Sydøstdanmark ses de få faktuelle oplysninger, museet ligger inde med fra Spejlsbys forhistorie.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Sankt Hans på...
  • FOTOS: Studenterne...
  • FOTOS: Politikere...
Kommende arrangementer
26.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
27.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
28.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
29.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
29.
Jun
Ekstraordinær generalforsamling Langebæk Alliancen
29.
Jun
Ekstraordinær generalforsamling Nyråd Idrætsforening, fodboldafdelingen
30.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
01.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
01.
Jul
Åben vejledning CELF
02.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum