Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Dimitrios Spiliopoulos har måttet forlade sin klinik i Kalvehave. Arkivfoto: Brian Romberg

Kalvehaves tandlæge ”forsvundet”

Tandlægeklinikken Dental Smile Clinic i Kalvehave er lukket permanent. Blandt patienterne i Kalvehave har det givet anledning til forvirring og bekymring. Mysteriet er dog løst, og det viser sig, at tandlægen - græske Dimitrios Spiliopoulos - af flere årsager har måttet rejse tilbage til Grækenland. Chancerne for en ny tandlæge er små.

 

En forladt tandlægeklinik. Ingen forklaring. Sådan har flere af borgerne i Kalvehave oplevet en pludselig lukning af Dental Smile Clinic på Kalvehave Havnevej, som åbnede i 2015. Tandlæge Dimitrios Spiliopoulos forsvandt fra den ene dag til den anden uden at informere sine patienter.
Poul-Erik Feldt fra Kalvehave Lokalråd var én af de forundrede patienter. Én ting var, at områdets vellidte tandlæge var sporløst forsvundet - noget andet var uvished omkring patientjournaler. Gennem de seneste måneder har han gravet i sagen og haft mail-korrespondance med Dimitrios Spiliopoulos, og det viser sig, at tandlægen, som endda havde bosat sig på Bogø, bestemt ikke er rejst af ond vilje.
- Hans kone er stadig i Grækenland, og de fik barn for et halvt år siden. Samtidig blev han syg i december med en nervesygdom, som første gang dukkede op for seks år siden. Den betyder, at han har svært ved at kontrollere venstre side af kroppen, fortæller Poul-Erik Feldt.
Efter forsøg på at finde en afløser fra København, måtte tandlægen give op, og med et halvt års ventetid på Rigshospitalet til behandling af sin sygdom, valgte han i december at flytte tilbage til familien i Grækenland, hvor ventetiden til behandling var langt mindre.
Ejeren af klinikbygningen fik til sidst ikke længere husleje, og tandlægen har informeret Poul-Erik Feldt om, at han ikke regner med at komme tilbage, omend han gerne ville.
- Jeg har ikke grund til at tro Dimitrios ikke taler sandt. Han har forklaret, at han var ked af ikke at have informeret sine patienter - men han kunne ikke overskue det. Det hele er simpelthen ramlet. Han virker ked af det, og han har på intet tidspunkt været afvisende med hensyn til at give oplysninger, fortæller Poul-Erik Feldt, som har undersøgt, hvad det betyder for patienternes journaler.
- Styrelsen for Patiensikkerhed har fortalt mig, at patientdata automatisk lagres hos dem. Din nye tandlæge skal så bare bede om accept om at få kundens oplysninger, forklarer han og tilføjer:
- Ejeren af klinikken har jeg også løbende dialog med, og selvom han forsøger at få klinikken besat med en tandlæge, mener han, at det bliver svært.
- Det er ærgerligt, for det er en afvikling af Kalvehave, siger en ærgerlig Poul-Erik Feldt.
Sydsjællands Tidende har været i kontakt med Dimitrios Spiliopoulos, men han har ikke nået at vende tilbage inden avisens deadline.

 

 

 

Tandlægeforeningen: Købstæder er fremtiden

Ifølge formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, er lukningen i Kalvehave ikke udtryk for et landsdækkende problem - men de unge tandlæger vil til købstæderne, hvis de skal til yderområderne.

Det er generelt ikke et problem at få tandlæger til yderområderne - så længe byen ikke er for lille.
- Det bliver købstæderne i fremtiden, siger Freddie Sloth-Lisbjerg, formand i Tandlægeforeningen.
- Jeg er på rundrejse med én af dem, der lever af at sælge tandlægeklinikker. Både mægler og bank siger, at de kan sælge klinikker i stort set hele landet. Så der er intet ”udkantsproblem”, så længe kerneforretningen er sund, siger formanden og fortsætter:
- Men der er steder, hvor det ikke længere er muligt at drive en klinik på forretningsmæssige vilkår, fordi mængden af patienter ikke er stor nok. Der skal helst være 1000 til 1500 patienter for at få det til at køre rundt. - Vi har samme problematik i Vest- og Sønderjylland og Nordsjælland. Det er svært at forstå, at folk ikke vil bo der, men det vil de ikke. Vi forsøger at motivere og opfordre unge tandlæger til at være bevægelige og flytte ud. I Midtjylland inviterer man tandlægestuderende ud på ”charmetur” og viser dem, hvor dejligt der er andre steder end kun Aarhus og København.
- Men lukningen i Kalvehave er ikke et landsdækkende problem, når man taler med bankerne, der skal finansiere og dem, der sælger klinikker. Tværtimod er der kommet lidt mere gang i generationsskiftet med salg af klinikker, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.
- Men der er også tendens til, at de unge vil arbejde i større byer - og sammen med nogle andre. De lidt større klinikker laver satellit-klinikker i de lidt mindre byer, men efter en periode må mange desværre centralisere, forklarer formanden.
Er der mangel på tandlæger?
- Der bliver 20 procent færre tandlæger over de næste ti år. I regnestykket skal man dog huske, at befolkningens tandsundhed er blevet bedre. Så det betyder ikke, at de ikke kan løfte opgaven, og de kan også uddelegere opgaver til assistenter og tandplejere.
- Det lyder ikke så pænt, når jeg siger det, men er det et problem at køre 25 minutter i 2020 for at komme til tandlæge, som 70 procent af befolkningen bruger én gang om året, spørger formanden retorisk.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Gøngemarked -...
  • FOTOS: Musikfestival...
  • FOTOS: Kulsbjergløbet
  • FOTOS: Vikingedage på...
Kommende arrangementer
20.
Aug
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
20.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
20.
Aug
Musikfestival 2017 Udby/Ørslev Kirker
20.
Aug
Gøngemarked 0 års jubilæum Gøngemarked
20.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
20.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
21.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
21.
Aug
Borgermøde med kulturminister Mette Bock Ældre Sagen
21.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
21.
Aug
Waves Festival Cantabile 2