Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Ejler Svan ved mindestenen i Bogø Østerskov, hvor der er indhugget 26 af de i alt 29 kendte karmærker. Foto: Ulrik Jensen

Karmærker viser Bogøs gårdhistorie

På Bogø havde hver fæstegård i tidligere tider sit eget mærke - et karmærke. Nu har Ejler Svan samlet mærkerne i et lille opslagsværk.

 

I udkanten af Østerskov på Bogø står en stor sten med påskriften ”til minde om øens løskøbelse 20/9 1769”. På stenen ses desuden en række tegn, som ved en overfladisk betragtning kan minde om runer fra en langt ældre tid. De 26 tegn på mindestenen, som er opsat i 1919, er imidlertid såkaldte karmærker - en slags symboler, der hver især har været et bomærke tilhørende Bogøs fæstegårde før og efter løskøbelsen fra kronen.
Karmærkerne har været brugt som kendemærker for de enkelte gårde, der brugte dem til at afmærke værktøj, besætning, vogne og så videre. På den måde kunne man for eksempel altid finde ud af hvilke kreaturer og ejendele, der tilhørte hvilken gård.

 

I glemmebogen
Historien om Bogøs karmærker var egentlig gået lidt i glemmebogen, indtil tidligere formand for Bogøs Lokalhistoriske Forening Ejler Svan ved sin fars død tømte skrivebordsskufferne og fandt en masse optegnelser om Bogøs karmærker.
Det var tilbage i 1984, og lige siden har Ejler Svan interesseret sig for karmærkerne og er dykket ned i historien om de enkelte mærker. I nyeste årsskrift fra den lokalhistoriske forening har Ejler Svan på baggrund af sin fars beretninger og egne studier opregnet en fuldstændig liste over i alt 29 kendte karmærker fra dengang fæstegårdene overgik til selveje og udstykning. Det er et grundigt arbejde Ejler Svan har påtaget sig, og hans liste opregner blandt andet fæstegårdens gamle nummer i byfællesskabet, matrikelnummer, gårdnavn og nuværende adresse efterfulgt af selve karmærket.
- Der mangler tre karmærker på mindestenen i Bogø Østerskov, og et par af dem stemmer ikke helt overens med min fars notater, fortæller 83-årige Ejler Svan. Han har boet på Bogø hele sit liv og om nogen kender rigtig meget til livet på den ø, som i dag via Farø - i stedet for Dronning Alexandrines Bro - udgør det alternative forbindelsesled mellem Møn og Sjælland.
- Karmærkerne har også været brugt dengang man i fællesskab skovede brænde, så man kunne kende den ene stak fra den anden. Når der er blevet ryddet op i gemmerne rundt omkring i stalde og lader, er det også i nyere tid hændt, at man har fundet gammelt værktøj med karmærker. Ejler Svan mener dog, at man efterhånden har fundet alle spor af karmærkerne, der som fænomen også kendes fra andre øsamfund som Nyord, Drejø og Tåsinge. Mærkerne er blevet slået eller brændt ind i de enkelte genstande.

 

Broderede karmærkerne
I hjemmet på Bogø Hovedgade hænger et broderi udført af Ejler Svans hustru gennem 58 år, Inga, som har indrammet de 29 broderede karmærker, som i et særligt broderi også har fået plads i sognegården.
Ejler Svan bemærker, at der også findes enkelte indridsede karmærker på Bogø Kirkes østgavl og nordside.
Selv er Ejler Svan opvokset på Nørrebækgård, som naturligvis har haft sit eget karmærke. Han har været landmand det meste af sit liv, men sluttede sit arbejdsliv sammen med Inga på kagefabrikken i Stege, hvor de nåede at have 10 års jubilæum.
I dag er hjemmet på hovedgaden godt nok sat til salg, men det er ikke fordi ægteparret har planer om at flytte fra Bogø, men gerne til en lidt mindre bolig.
Udover at have været formand for Bogø Lokalhistoriske Forening, er Ejler Svan også aktiv i Bogø Bylaug, som eksisterer endnu. Det var her, at man ved en generalforsamling for et par år siden opfordrede Ejler Svan til at dokumentere historien om karmærkerne.
På den nyligt afholdte generalforsamling i Bogø Lokalhistoriske Forening betegnede den nuværende formand Lars Seerup Ejler Svans artikel i årsskriftet som et nyttigt og overskueligt lille opslagsværk over Bogøs gårdhistorie.

 

Inga Svan har på et broderi gengivet karmærkerne. Et tilsvarende broderi hænger i sognegården. Foto: Ulrik Jensen

Kommentar

Min anfader Ole Andersen Kehling var en av 29 bönder som friköpte Bogö av Danske kongen 1769. Kommer för första gången på besök till Bogö den 23-25 Juni 2017 med mina 2 söner och familj. Min danska är inte så bra eftersom vi bor på ön Åland mellan Sverige och Finland.

Det lyder interessant. Vi glæder os til besøg fra Ålandsøerne! Du må endelig lade os det vide, hvis Bogø Lokalhistoriske Forening kan hjælpe med noget i forbindelse med jeres besøg. Foreningens mail er bogoelokalarkiv@gmail.com

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Tørvejr til...
  • FOTOS: Vordingborg...
Kommende arrangementer
26.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
26.
Jul
Sommerjazz i teltet Thorsvang Samler Museum
26.
Jul
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
26.
Jul
Sommerudstilling Den Gule Stald
27.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
27.
Jul
Sommerjazz i teltet Thorsvang Samler Museum
27.
Jul
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
27.
Jul
Sommerudstilling Den Gule Stald
28.
Jul
Sommerjam 2017, Peter Viskinde Residens Møen
28.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum