Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce

Kommunalvalg - og hvad så?

Jette Ellehauge

Ildervænget 2

4760 Vordingborg

 

Jeg hørte en vittighed den anden dag:

To mænd sidder på et værtshus. Den ene spørger den anden, ”Har du set alle valgplakaterne?” ”Ja”, siger den anden. ”Jeg tror, at jeg stemmer på Cirkus Benneweis. De har et program, de gennemfører det, de rydder op efter sig, og så kalder de en klovn for en klovn.”

Det ville være rart, hvis man kunne sige det samme om kommunalvalg i Vordingborg kommune. Men efter valget i 2009, siger min erfaring mig, at de fleste partier godt nok har et program. Det er bare noget helt andet, de gennemfører. Og besparelser bliver ikke kaldt besparelser men kvalitetsløft, omstrukturering, optimering og så fremdeles.

Med det in mente kan det godt blive ret svært at finde ud af, hvor X’et skal sættes i år. 

Ved sidste valg havde jeg forsøgt at sætte mig godt ind i, hvad de forskellige partier gik til valg på. Jeg følte mig derfor rimeligt godt rustet, da jeg stod i stemmeboksen.

Da flertalsgruppen under mange protester alligevel valgte at gennemføre skolestrukturændringerne, følte jeg mig snydt. For som en politiker sagde, da forslaget skulle vedtages: ”… at det jo ikke var en sag, man gik til valg på.” Da gik det først rigtigt op for mig, hvad politikerlede er – jeg lider stadig af det.

Nu er der så valgkamp igen. Belært af sidste valgkamp, vil jeg prøve en helt anden strategi i år: Jeg har ikke tænkt mig, at sætte mig ind i noget som helst – det er jo alligevel spild af tid. I stedet vil jeg overveje, om jeg skal stemme på det pæneste billede, sjoveste navn eller om det overhovedet er umagen værd at stemme?

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Dark Sky med...
  • FOTOS: Stafet-Marked
  • FOTOS: Lundby -...
  • FOTOS: Pynten rundt...
Kommende arrangementer
24.
Maj
Forårstur Vordingborg Pensionistforening
25.
Maj
Kristi Himmelfarts-vandring fra Svinø til Køng Køng Præstegård
25.
Maj
Åbent hus og marked Langebæk Borgerforening
26.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
26.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
26.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
27.
Maj
Fodboldkamp Kvinde Sjællandsserien VIF/NFC - Vipperød BK VIF
27.
Maj
Fodboldkamp - Serie 2 - Ørslev GIF mod Vemmelev SGI Ørslev Fodbold
27.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
27.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening