Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Frederik Hansen spillede xylofon i musiktimen. Foto: Mille Holst

Lærerstuderende for en dag

Torsdag og fredag i sidste uge åbnede UCSJ lærerstudiet for unge, der for en dag eller to ville prøve studiet af. Vi tog med og fik en snak  om at vælge den rigtige uddannelse.

Torsdag og fredag i sidste uge åbnede lærerseminariet i Vordingborg (UCSJ) dørene for nysgerrige studiesøgende, der fik mulighed for at præve lærerstudiet af for en dag eller to.
Blandt dem, der tog imod tilbudet var 21-årige Frederik Hansen, der i musikundervisningen kastede sig ud i at spille xylofon. Ikke for selv at lære at spille, men for at vurdere, om metoden, der blev undervist i, ville kunne fungere i en undervisningssituation for børn. Eksempelvis bliver der ikke brugt klassiske noder, men becifringer og visuelt genkendelige tegn.
Frederik Hansen er endnu ikke afklaret med hensyn til, hvilken videregående uddannelse, han skal vælge. Han vil gerne være leder, og vil derfor i første omgang uddanne sig ved militæret.
- Men så vil jeg nok søge ind bagefter, mener han.
Noget mere travlt har 19-årige Louise Nielsen fra Nykøbing Falster, som skulle nå ansøgningsfristen til kvote to 15. marts. Hun har i flere år gerne villet være lærer, men talt sig selv fra det.
- Jeg var bange for at jeg ikke kunne formulere mig ordentligt, men min veninde overbeviste mig om, at det lærer man jo på uddannelsen, forklarer hun og er glad for at hun meldte sig til arrangementet på UCSJ.
- Det er lidt sjovt at prøve det. Det har gjort mig hooked og jeg har fået indblik i, hvad man skal lære.
Louise Nielsen fulgte eksempelvis undervisningen i dansk for de ældste elever og matematik for de yngste.
 
Den internationale linje
Armand Ruspini er 60 år og fra Luxemborg. Han har boet i Danmark siden 1996 og arbejdet som pædagog.
- Nu er mine børn voksne og jeg er blevet ledig, så jeg har tid til at tage læreruddannelsen, siger han og er især begejstret for UCSJ’s internationale læreruddannelse.
- Med den kan jeg arbejde i hele verden, siger han og glæder sig allerede til at komme i gang.
Armand Ruspini søgte allerede ind på studiet i sidste uge og er i løbet af torsdagen kun blevet bekræftet i, at det er lærer, han skal være. Han er især begejstret for gruppearbejdet, som han ikke kender fra Luxemburg.
- Det er fantastisk, mener han.
 
Noget andet end en folder
Gitte Rask er både underviser på UCSJ og har stået for arrangementet med åben uddannelse i sidste uge.
Institutionen har gennem flere år har haft disse arrangementer, hvor studiesøgende kan komme og prøve studiet for en dag eller to, og det har en mærkbar effekt på både studerende og institution, for de unge får afstemt deres forventninger til studiet, mener hun.
- Der har tidligere været et frafald, fordi folk simpelthen har valgt forkert uddannelse, fortæller hun og i dag er det vigtigere end nogensinde før, at vælge rigtigt fra start:
- Det er særlig vigtigt i dag, hvor man  kun må tage én uddannelse. De unge har simpelthen ikke tid til at vælge forkert.
Hun vurderer i øvrigt at især mødet med de studerende på uddannelsen er med til at give de unge indblik i, hvordan det er at gå på seminariet. De mærker stemningen og glæden fra de øvrige studerende, og netop den er svær at beskrive i en folder.
 
Lektor Gitte Rask tog imod i dansktimen. Foto: Mille Holst
Louise Nielsen går i dag i 3.g, men håber at komme ind på lærerstudiet til sommer. Foto: Mille Holst

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Sankt Hans på...
  • FOTOS: Studenterne...
  • FOTOS: Politikere...
Kommende arrangementer
26.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
27.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
28.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
29.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
29.
Jun
Ekstraordinær generalforsamling Langebæk Alliancen
29.
Jun
Ekstraordinær generalforsamling Nyråd Idrætsforening, fodboldafdelingen
30.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
01.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
01.
Jul
Åben vejledning CELF
02.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum