Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Indehaveren af Køng Gårdbutik Alex Doppke Andersen kunne på linje med 80 stadeholdere kun være tilfreds med tilstrømningen til weekendens loppe- og blomstermarked. Foto: Ulrik Jensen

Lopper og blomster gik godt i spænd

Det blev weekendens helt store tilløbsstykke, da Køng Gårdbutik på Bankevejen i Kostræde for femte år i træk lagde drivhuse og udenomsarealer til stort loppemarked med ikke mindre end 80 stadepladser.

 

Fra Køng Gårdbutiks 80 boder blev der i weekenden solgt stort set alt mellem himmel og jord, og både lørdag og søndag strømmede folk til fra nær og fjern for at besigtige de mange loppetilbud. Der var nærmest ingen grænser for, hvad man kunne erhverve sig. Samtidig med at folk slæbte af sted med møbler, lamper, legetøj, tøj, sko, tasker og alskens nips, var der fra gårdbutikken godt gang i salget af sommerblomster, udplantningsplanter, krukker og så videre.

 

Rygtet spredes vidt
Som indehaver af Køng Gårdbutik Alex Doppke Andersen lidt firkantet udtrykker det:
- Halvdelen af byen kommer og sælger, mens den anden halvdel kommer og køber. Og så oplever vi heldigvis, at rygtet om det store loppemarked i Køng efterhånden har spredt sig, så folk gerne kommer langvejs fra for at kigge og købe. Vi holder loppemarkedet den første weekend i maj, hvor der er gode chancer for, at vi som i dag er heldige med vejret, samtidig med at vi selv kan præsentere det største udvalg i sommerblomster.

 

Fra en hånd til en anden
Blandt de mange stadeholdere var Anne Steen og Bente Jakobsen, der havde slået sig sammen om en bod, hvor de om lørdagen fik næsten udsolgt af møbler og lamper, mens der om søndagen var mere gang i salget af tøj og sko og diverse krims krams.
- Vi solgte for godt 3.000 kroner om lørdagen, og så skal der godt nok være gang i omsætningen, når meget koster fra fem til tyve kroner. En designerstol, som blev solgt til 500 kroner, pyntede på regnskabet.
Anne Steen er flyttet til området for et halvt års tid siden:
- Vi er flyttet fra et stort hus til noget mindre, fordi vi har byttet bopæl med vores søn og svigerdatter. Derfor har vi haft overskud af en del indbo. Vi er kendt med området, men har som tilflyttere ikke kendt nogen videre mennesker. Ved at deltage i loppemarkedet lærer vi nogen nye at kende, og det er rigtig hyggeligt. Vi har før været med som gæster, men det er første gang, vi har vores egen stand.
Bente Jakobsen, der bor i Svenstrup, har prøvet at være med til at afholde loppemarked før sammen med kolleger:
- Jeg synes det her i Køng er et rigtig godt initiativ, og så er det en god måde at få ryddet op i sine gemmer. Jeg kigger på, hvad jeg ikke har brugt i længere tid, tager det med på loppemarked og håber, at andre kan få glæde af det.

 

Stor tilfredshed
Der var samstemmende tilfredshed hos stadeholderne både med deres eget salg og med den massive tilstrømning og interesse fra de mange kunder. Og helt i takt med tidens trend var der mere gang i mobiltelefonerne for at købe via Mobile Pay end der var gang i mønter og sedler.

 

Et alternativt indslag var Sara Larsens lækre thaimad. Foto: Ulrik Jensen
Anne Steen og Bente Jakobsen var særdeles tilfredse med weekendens salg. Foto: Ulrik Jensen

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Dark Sky med...
  • FOTOS: Stafet-Marked
  • FOTOS: Lundby -...
  • FOTOS: Pynten rundt...
Kommende arrangementer
27.
Maj
Fodboldkamp Kvinde Sjællandsserien VIF/NFC - Vipperød BK VIF
27.
Maj
Fodboldkamp - Serie 2 - Ørslev GIF mod Vemmelev SGI Ørslev Fodbold
27.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
27.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
27.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
28.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
28.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
28.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
30.
Maj
Aftensang i Mern Kirke Mern Kirke
30.
Maj
Virksomhedsbesøg, Bryghuset Møn Vordingborg Erhvervsforening