Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce

Misbrug af e-boks...

John Garodkin

Oregårdsvængevej 15

4720 Præstø

 

Misbruger Vordingborg Kommune vores e-Boks?

For et års tids siden fik en del borgere (hvis ikke alle) en meddelelse om radonsikring af deres boliger fra Vordingborg Kommune – en meddelelse, der lige så godt kunne have været bragt i Sydsjællands Tidende. Meddelelsen gav ophav til en del indlæg fra borgere, der syntes, at deres e-Boks var blevet brugt til noget, den ikke burde.

Nu har Vordingborg Kommune gjort det igen. Per 1. maj 2017 har Afdelingen for Pleje og Omsorg udsendt en "Invitation til informationsmøde – Sundt seniorliv" til en udvalgt målgruppes e-Bokse. En målgruppe, som for manges vedkommende oven i købet absolut ikke er fortrolige med IT og e-Boks. Det drejer sig om en invitation, der intet personligt indeholder, og derfor sagtens kunne have været bragt i Sydsjællands Tidende under "Nyt fra Kommunen". Det er vigtigt for mig, at understrege, at jeg ikke finder noget galt i indbydelsen – kun formen, hvorunder den fremsendes. Hvis den skulle sendes personligt, kunne det have været foregået som e-mail eller med det "døende postvæsen".

Personligt føler jeg, at Kommunen misbruger (med et mere moderne ord: spam’er) min e-Boks. Min personlige e-Boks er oprettet for at få personlige meddelelser fra sundhedsvæsenet, skattevæsenet, pensionsvæsenet, mine forsikringer med videre. Hvis "Kommune-spam" fremover griber om sig, vil den høje værdi e-Bokssystemet er i besiddelse af ganske langsomt blive ødelagt.

Da det ikke kan udelukkes, at der er noget, jeg helt har misforstået, vil jeg meget gerne høre andre borgeres og sagkundskabens tilkendegivelser om dette emne.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Dark Sky med...
  • FOTOS: Stafet-Marked
  • FOTOS: Lundby -...
  • FOTOS: Pynten rundt...
Kommende arrangementer
27.
Maj
Fodboldkamp Kvinde Sjællandsserien VIF/NFC - Vipperød BK VIF
27.
Maj
Fodboldkamp - Serie 2 - Ørslev GIF mod Vemmelev SGI Ørslev Fodbold
27.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
27.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
27.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
28.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
28.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
28.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
30.
Maj
Aftensang i Mern Kirke Mern Kirke
30.
Maj
Virksomhedsbesøg, Bryghuset Møn Vordingborg Erhvervsforening