Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Luna Wright og Kristoffer Hyldtoft, henholdsvis formand og næstformand i den nye forening 3db, som skal hjælpe lokal musik og kultur med at udvikle sig. Foreningens har lånt Stars’ rammer hele næste uge til sit første arrangement. Foto: Brian Romberg

Ny forening skydes i gang med ungdomsuge

3db er navnet på en nystartet forening, som vil samle lokale musik- og kulturildsjæle, skabe internationale venskaber og arbejde for at fastholde områdets unge. Foreningens første arrangement varer fra 1. til 8. maj og løber af stablen på Stars under overskriften ”European Youth Week 2017”.

 

Vordingborg Ungdomsskoles Musikfestival (VUMF) er sløjfet, ungdomshuset Birdhouse og Øvelokaleforeningen Bunkeren mangler nye rammer, og generelt flytter unge fra området. Kulturlivet - især på ungefronten - har det ikke nemt i Vordingborg kommune, og derfor er foreningen ”3db” blevet til. Den er nu klar til sit første arrangement, som Stars har lagt rammer til i næste uge, og der er lagt op til ungdomssnak og masser af lokal musik.
- Foreningen handler om kultur og udvikling med fokus på særligt lokale musikere, netværk og ’eventmaking’. Vi har allerede nu en bred vifte af musikere på tværs af genrer, fortæller formanden for 3db, 22-årige Luna Wright fra Vordingborg.
Hun skynder sig at tilføje, at det dog slet ikke er et krav, at man skal være musiker for at være medlem. Musikken er samtidig kun en del af det, for foreningen skal rumme kultur af enhver art.
- Det er ikke kun for unge. Man skal bare være fyldt 16. Og jeg spiller ikke selv, men jeg kan godt lide at hjælpe. Så du kan både være udøvende musiker eller én, der bare godt vil hjælpe med markedsføring eller med at bære lidt grej.

 

Manglede noget andet
Det er musikmanden Peter Koch fra ungdomsskolen og Kristoffer Hyldtoft, der oprindeligt har taget teten til at starte noget nyt på unge- og musikfronten.
- Peter Koch og jeg mente, at der var for mange begrænsninger i forhold til, hvad unge får lov til, og Peter selv ville rigtig mange ting, som ikke kunne lade sig gøre. Der er ikke blevet gjort særligt meget for at fastholde de unge, fortæller 18-årige Kristoffer Hyldtoft, der selv har bandet The Elephant Suit.
- Det er også tydeligt, at nogle unge går og keder sig. Så er det, der bliver sat ild til Birdhouse, smadret ting og brudt ind i Bunkeren, tilføjer musikeren og fortsætter:
- Det er et tilbud, som ikke er bundet af kommunen og ungdomsskolen. Der er helt frie tøjler, og her er det de unge selv, der er med hele vejen igennem, fortsætter han.
Foreningen har lige nu 20 medlemmer, og ifølge de to formænd har interessen for 3db overgået forventningerne.
Om selve navnet ”3db” forklarer de:
- Fra nul til tre decibel er det en fordobling af lydstyrken. Og så er det enkelt og nemt at huske - også internationalt.

 

Musikudveksling
Netop det internationale er en mærkesag for 3db. Det er da i samarbejde med det europæiske udvekslingsprogram Erasmus+ at foreningen har fået 20.000 kroner i hus til at afholde ”European Youth Week” på Stars - takket være en ansøgning om midler fra puljen til at gøre noget for Europas fællesskab.
Foreningen således også stor vægt på musikudvekling med andre lande, så lokale bands kan prøve kræfter med at spille uden for landets grænser - og selv få besøg og inspiration udefra.
- Det handler i bund og grund om at møde en masse unge fra resten af verden og med tiden få opbygget nogle relationer. Vi er allerede i gang med Finland, Norge, Sverige og Polen med henblik på musikudveksling, siger Kristoffer Hyldtoft.

 

Hyggeture og workshops
De to formænd ser allerede nu frem til, at 3db også kan køre workshops og kurser samt arrangere hyggeture.
- Det kunne for eksempel være sangskrivning, hvor foreningen tager på tur sammen og lærer noget om at skrive sange, siger Luna Wright.
- Det kunne også være et kursus på Stars om, hvordan man gør sig interessant for presse og bookere, hvis man er et lokalt band, der gerne vil andre steder. Der skal også være noget for dem, der ikke spiller, påpeger hun.
- Peter (Koch, red.) og jeg har længe snakket om, at det kunne være fedt at tage til en hytte i Sverige ude midt i ingenting og få idéer. Det er også sådan noget, foreningen skal bruges til, supplerer næstformanden.

 

Mangler postkasse
Målsætningen er at have mindst to begivenheder årligt inden for hver af grupperne Udvikling, Networking og Eventmaking.
Men en adresse står også på ønskelisten.
- 3db samarbejder med Øvelokaleforeningen Bunkeren, som også synes vores intitativ er fedt. Vi kunne begge godt bruge en postkasse, så det vil give god mening at slå os sammen med dem i forhold til beliggenhed. Vi har også fælles medlemmer, og et bunker-band skal faktisk også spille, fortæller Luna Wright.

 

Næsten gratis unge-uge
Arrangementet på Stars og Smallstars fra mandag til lørdag byder både på ’Speakers Corner’ med fri mikrofon, og emnerne er blandt andet, hvordan det er at være ung i Vordingborg.
- Vi har inviteret ungdomspolitikere, og nogle bliver måske provokeret, så vi kan få debat, smiler Kristoffer Hyldtoft.
- Det er gratis - undtagen torsdag - og man behøver ikke være medlem, oplyser Luna Wright.
Om aftenen er der musik leveret af foreningens medlemmer, og torsdag står den på Blues Jam med enten husbandet eller en god ven. Fredag står den i rockens tegn med fire unge, lokale bands, herunder The Elephant Suit, og lørdag afrundes der med musikkræmmermarked.
- Vi glæder os til at vise, hvem vi er og håber på mange flere medlemmer, så vi kan vise noget bredde, når vi skal ud over egne landegrænser. Så vi har noget lige fra metal over blues til elektronisk musik, lyder det fra Luna Wright.

 

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Dark Sky med...
  • FOTOS: Stafet-Marked
  • FOTOS: Lundby -...
  • FOTOS: Pynten rundt...
Kommende arrangementer
27.
Maj
Fodboldkamp Kvinde Sjællandsserien VIF/NFC - Vipperød BK VIF
27.
Maj
Fodboldkamp - Serie 2 - Ørslev GIF mod Vemmelev SGI Ørslev Fodbold
27.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
27.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
27.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
28.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
28.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
28.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
30.
Maj
Aftensang i Mern Kirke Mern Kirke
30.
Maj
Virksomhedsbesøg, Bryghuset Møn Vordingborg Erhvervsforening