Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Matias Mazanti havde en fod med i alle tre Nyrådmål.

Nyrådspillerne blev kørt møre til sidst

FODBOLD Nyråd har nærmest fået patent på et fodboldresultat, der ender med stillingen 4-3. For to uger siden endte hjemmekampen mod Ishøj BK med en lykkelig 4-3 sejr. Sidste uge blev cifrene vendt om med et nederlag i Dianalund og i lørdags blev Nyrådspillerne så dukket af Sorø Freja.
- Vi giver for nemme bolde væk og Sorø får lov til at score på omstillinger, hvor spillerne viser, at de formmæssigt ikke er med, noterer Nyrådtræner Driton Bytyqi.
Nyrådspillerne viste i de første 30 minutter mod Sorø, at de sagtens kan begå sig i Serie 2 rækken, men det er, når uret nærmer sig de 90 minutter, at kræfterne slipper op, at det går galt.
Nyråds topscorer Christian Jensen lagde ud med et stolpeskud i det 17. minut, men gæsterne slap ud af Nyråds presspil med Jens Rabølles hovedstødsmål, hvor Sorøspilleren ikke blev markeret i det lille felt.
Matias Mazanti fik udlignet på et hjørnesparksindlæg, hvor Christian Jensen hoppede over bolden og lod den passere til Matias Mazanti, der køligt sparkede bolden i mål. Men gæsterne kunne alligevel gå til pausen med en 2-1 føring, hvor Yanik Acolatse brugte sin krop godt, da han sendte bolden ind bag Nyrådmålmand Dennis Sørensen.

Nyråd fik udlignet
Sorø skruede føringen op på 3-1 efter pausen, inden Matias Mazanti omsatte det straffespark, der blev  begået mod Christian Jensen og Matias Mazanti havde også en andel i målet, som Emil Kristoffersen kurede over målstregen til udligning 3-3.
Men målfesten fortsatte, desværre set fra Nyråds trænerbænk, med en scoring til gæsterne, hvor tre Nyrådspillere så på, mens Jonas Borge fik lov til at score sejrsmålet.
- Vi fik en optur, da vi udlignede til 3-3, og vi havde også muligheder, da Sorø fik udvist to spillere med gule kort, men vi udnyttede ikke overtalssituationen, fortæller Driton Bytyqi.

Nyråd lukker rækken
Der er nu to hold, der har skilt sig ud i rækken. Skælskør har taget førertrøjen på, mens Nyråd har fået lov til at lukke og slukke med blot seks point for syv kampe.
- Vi bliver nødt til at give den gas mod Karrebæk på lørdag og hvis vi skal spille primitivt for at få en sejr, så er det det, vi gør, siger Nyrådtræneren, som fremhæver Ronni Rosgaard og Christian Jensen for en god indsats mod Sorø.

Serie 2: Nyråd IF - Sorø Freja 3-4 (1-2).
Mål: 0-1 Jens Rabølle (28). 1-1 Matias Mazanti (43). 1-2 Yanik Acolatse (45). 1-3 Morten Sølving Petersen (55). 2-3 Matias Mazanti, str. (67). 3-3 Kristoffer Mikkelsen (72). 3-4 Jonas Borge (77).

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Studenterne...
  • FOTOS: Politikere...
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Fugleskydning...
Kommende arrangementer
23.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
23.
Jun
Skt. Hans Aften Foreningen Norden Møn - Vordingborg
23.
Jun
Sankt Hans Langebæk Alliancen
23.
Jun
Bål på Borgen Vordingborg Handelsforening, Vordingborg Kommune, Sydsjællands Tidende og Danmarks Borgcenter
23.
Jun
Sankt Hans ved Skibinge Kirke Skibinge Menighedsråd
23.
Jun
Sankt Hans fest i Mern Mern Håndværker- & Borgerforening
24.
Jun
Thorvaldsen & kvinderne Bo Manderup Jensen
24.
Jun
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
24.
Jun
Åbent hus Leif Nielsen Jensen A/S
25.
Jun
Loppemarked Tøvelde Forsamlingshus