Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Torvet var fyldt med operainteresserede. Fotos: Ulrik Jensen

Operahygge på Slotstorvet

Vejret holdt, og så var succesen hjemme for det store opera-arrangement i lørdags.


Efter en periode med heftige, hyppige regnbyger holdt vejrguderne hånden over det stort opsatte udendørs opera-arrangement på Slotstorvet i Vordingborg. Lørdag aften forblev tør, og mange benyttede sig af lejligheden til picnic - ikke i det grønne, men derimod i det røde - nemlig på torvets røde stenbelægning. 

Der var en sjælden god stemning på byens store torv, som var tæt besat af publikum med klapstole, borde og tæpper. Den medbragte mad og vin blev nydt før og under koncerten med fire af Danmarks kendte og skattede operasangere Gert Henning-Jensen, Frederik Paevatalu Rolin, Louise Fribo og Isabel Schwartzbach. Som akkompagnatør medvirkede den amerikansk fødte pianist Carol Conrad.

 

”De små synger”

Hyggen var i høj grad til stede både på torvet hos publikum og på scenen, hvor sangerne i vanlig afslappet stil leverede to gange en times glad underholdning bestående af et meget blandet repertoire med fokus på det populære og iørefaldende.

Tilsammen inviterede sangerholdet publikum på en eventyrlig rejse i operaens verden, og der var genhør med en perlerække af nogle de mest elskede opera ”highlights”. 

Med deres afslappede tilgang til operaens univers, der jo ellers indbyder til de helt store følelser, sørgede operasangerne for at bringe genren helt ned på jorden. Lidt indbyrdes drilleri var der også plads til, når Gert Henning-Jensen, der ofte får betegnelsen Danmarks bedste tenor,  kaldte det ”de små synger”, når de unge kommende stjerner Frederik og Isabel stod i front. 

Og så er operasangere af i dag i høj grad syngende skuespillere, som spiller deres roller virkelig godt og som med deres stemmer, charme og udstråling kan udtrykke følelser på en måde som intet andet kan. 

 

Ingen regnvejrssange

- Vi sparer regnvejrssangene i aften. Dem får vi ikke brug for, og så tager vi nogle solskinssange i stedet, lød det fra sangerne, som også diskede op med populære toner fra musicals som West Side Story, Aladdin og My Fair Lady.

Mogens Frandsen, formand for Musikforeningen Cæcilia, som endnu en gang stod som arrangør var da også særdeles tilfreds, både med fremmødet og med vejret.

Kulturudvalgsformand, Eva Sommer Madsen (V), der bød velkommen, glædede sig over resultatet:

- Det er dejligt at se, at der er kommet noget rigtig godt ud af det, når kommunen bidrager med en pose penge, frivillige står for selve arrangementet, og publikum så i den grad bakker det op, sagde hun.

På scenen: Operaholdet fra venstre: Louise Fribo, Gert Henning-Jensen, Isabel Schwartzbach og Frederik Paevatalu Rolin...
Louise Fribo og Frederik Paevatalu Rolin i et ømt øjeblik.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Gøngemarked -...
  • FOTOS: Musikfestival...
  • FOTOS: Kulsbjergløbet
  • FOTOS: Vikingedage på...
Kommende arrangementer
20.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
20.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
20.
Aug
Musikfestival 2017 Udby/Ørslev Kirker
20.
Aug
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
20.
Aug
Gøngemarked 0 års jubilæum Gøngemarked
20.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
21.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
21.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
21.
Aug
Borgermøde med kulturminister Mette Bock Ældre Sagen
21.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm