Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Boliger

Happydays bannerannonce
Flokken holder en lille pause og nyder udsigten trods den ringe sigtbarhed. Foto: Lise-Lotte Iuel

På gåtur fra Sandvig Havn

Godt tredive dedikerede gåentusiaster deltog med den lokale afdeling af Hjerteforeningen søndag formiddag.

 

 

sandvig havn Hjerteforeningen havde søndag formiddag arrangeret travetur med startsted fra Sandvig Havn. Det var ikke for folk, der stikker op for bollemælk, for det var i sandhed et ualmindeligt dårligt vejr med blæst og regn på det nærmeste stående ned i tove og en ringe sigtbarhed. Det forhindrede dog ikke de 32 fremmøde i at gennemføre ruten uden at fortrække en mine eller tilnærmelsesvis brokke sig over det danske vejrlig. For de friske fremmødte, der alle befandt sig i deres tredje alder med en enkelt undtagelse, var det en selvfølge, at arrangementet blev gennemført. 

- Vi aflyser aldrig, men har bare tøj på, der passer til vejret, fortalte Ida Madsen, der sammen med sin mand Bill Madsen og venneparret Eva og Erling Jacobsen havde lagt ruten og bogstavelig talt gennemgået den på forhånd. 

- Vi plejer at lave ti ture om året, således at det kun er juli og august, vi holder fri. Jeg kender alle de mennesker, der er mødt op i dag, og det er rigtig hyggeligt at få en sludder samtidig med, at man får rørt sig, får noget frisk luft og muligvis ser nogle steder i lokalområdet, som man aldrig har besøgt tidligere.

 

Har ikke selv hjertekvaler

Ida Madsen og hendes mand er ikke selv hjertepatienter, men bedsteforældre til en dreng, der er hjertebarn. Det fik i sin tid de to til at melde sig ind i foreningen, hvorpå de trak et vennepar med sig, som havde nogle genboer, der hørte om turene, og på den mere eller mindre tilfældige og lidt skæve måde har en del af gågængerne fået kendskab til projektet. Rigtig mange af gåfolkene deltager jævnligt med eller uden medlemskab, og turene afsluttes altid med en kop kaffe og lidt kage, hvor både tur og traktement er gratis. 

 

Søndagens rute

Denne søndag gik ruten op langs et levende hegn med et lille hvil på toppen af bakken med et tåget udsyn over mod Kragevig og sydsiden af Jungshoved, så vindmøllerne ved den tidligere Bøgestrømskole kunne anes i det fjerne. Videre ned til et naturskønt engområde, hvor strækningen krydsede Sjællandsleden,  og derpå ned til stranden, hvor de lokale må formodes at bade ved strandnummer P216 – sikkert i bedre vejr. En skiltning af nyere dato, som Rådet for Større Strandsikkerhed sammen med Rigspolitiet har etableret hen over de senere år. 

- Der er rigtig mange foreninger, der tilbyder traveture af varieret længde, så nogle gange kan man nærmest fornemme, at man konkurrerer om deltagerne, men vi klager nu ikke over interessen her hos os, meddeler Ida Madsen, som indhenter inspiration til ruterne fra forskellige kilder. 

 

Erfarne vandrere

En mandlig deltager fortæller, at han altid er med på disse hjerteforeningsture, men i øvrigt er han også af sted to hverdage om ugen i andre foreningers regi, og samlet set går han rigtig meget og mange kilometer på årsbasis. En kvindelig deltager har tidligere være mere hardcorevandrer, idet hun qua sit medlemskab af vandreforeningen Fodslaw flere gange har deltaget i Hærvejsmarchen, hvor man går fra Slesvig til Viborg på en uges tid; en 300 kilometer lang tur, hvor hun ikke var iført smarte vandrerstøvler, men eccosko.

 

Lokalafdelingen

Den lokale afdeling af Hjerteforeningen står også for andet end vandreture. For nylig havde de besøg af Peter Mygind i Hollænderhaven, som var en aften, der tiltrak rigtig mange interesserede. På foreningens hjemmeside, kan man gå ind og finde oplysninger om fremtidige tiltag.                                                 Søndagens tur fra Sandvig Havn tur/retur sluttede af med en lille runde i landsbyen, og formiddagen var samlet set en rigtig fin oplevelse, som fortjener et dacapo, når vejrguderne er i bedre humør.

 

Tekst: Lise-Lotte Iuel (LILO)


Eva Jacobsen, Ida og Bill Madsen samt Erling Jacobsen er parate til dagens etape. Foto: Lise-Lotte Iuel
Afslutning på Sandvig Havn med varm kaffe og chokoladekiks. Foto: Lise-Lotte Iuel

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Musikskolens...
  • FOTOS: Latin og...
  • FOTOS: Årets åbning...
  • FOTOS: Gåsetårns...
Annoncer

Klik på annoncen for at se den i fuld størrelse

Kommende arrangementer
28.
Apr
HP Lange Duo Kulturhuset Multicum
28.
Apr
2 års fødselsdag Røde Kors Caféen
29.
Apr
Tennissportens dag - standerhejsning Møn Tennisklub
29.
Apr
Dansens Dag og 2 års fødselsdag DGI Huset Panteren
29.
Apr
Jubilæums Åbent Hus og reception Bil Center Syd
29.
Apr
Fodboldkamp - Serie 1 herre- VIF mod B73 Slagelse VIF
29.
Apr
Danmark spiser sammen i uge 17 Hjerteforeningen og Ældre Sagen
29.
Apr
Dansk romantik møde spansk dramatik Præstø-koret
30.
Apr
Strygetrioen ZPR Musikforeningen Cæcilia
30.
Apr
Jubilæums Åbent Hus og reception Bil Center Syd