Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Hurtigsvømmer Amalie Willemoes Olsen svømmer hurtigere end sin far Rasmus Olsen. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz

Præstø-pige var hurtigst til Fjordsvøm

Som yngste kvindelige deltager vandt lokal, ung Præstø-pige titlen som hurtigste kvindelige svømmer, da hun i søndags sammen med 51 andre vandglade deltagere i tidsrummet 10 -13 svømmede om kap i Præstø inderfjord til den 13. udgave af Fjordsvømningen. 




Hun er ung. Hun har fart på. Og så har hun lige svømmet sig til titlen ” Bedste tid – kvinder” i svømning i Præstø inderfjord med tiden 01:17:52. Navnet er Amalie Willemoes Olsen. Hun er 16 somre, og har svømmet hele sit liv. 

- Jeg bor i Præstø, og svømmer i Herlufsholm Svømmeklub. - Men i dag svømmer jeg under ”klubnavnet Olsen Banden Swim”, smiler Amalie Willemoes Olsen, stående på stranden ved Præstø Roklub, med våddragt og masser af vind i sit lange våde hår. Hun er omgivet af tilskuere, der klapper og hujer. Den unge svømmers havblå øjne skinner skarpt om kap med de bølger, hun lige kæmpet sig igennem.

- I dag krydsede vi ikke fjorden som planlagt, oplyser Amalie. – Ruten var ændret på grund af vejret; så vi svømmede rundt om tre bøjer – to gange – i stedet. Men distancen var selvfølgelig den samme, altså 4720 meter.

 

Vandmanden vinder

- Det er fjerde gang, jeg er med her, men jeg har svømmet konkurrencesvømning i fem–seks år, fortæller den hurtige teenager. 

- Ja, og du har faktisk krydset fjorden allerede, da du var 11 år, hvor du svømmede fra Fjordkroen og til Præstø strand, supplerer Amalies far, Rasmus Olsen, hvis drivvåde våddragt også vidner om, at han lige er kommet op af vandet.

- Jeg har også været med i konkurrencen i dag, fortæller Rasmus Olsen – det er sjette gang, jeg er med. 

- Men jeg havde forventet, at Amalie ville være hurtigere end mig, afslører han, og uddyber:  

- Hun svømmer også hurtigere end mig i svømmehallen – så det var bare et spørgsmål om tid, før hun også ville overhale mig på åbent vand, griner den stolte far, og tilføjer, at han selv er gammel svømmer, og at han har dyrket triatlon i mange år. 

På spørgsmålet om hvorvidt, der havde været udfordringer, svarer Amalie prompte: 

- Bølgerne var en stor udfordring. Jeg sagde til mig selv undervejs i vandet: ”bare en runde endnu”; så jeg har motiveret mig selv på den måde, forklarer hun. 

Den vandglade Præstø-pige fortæller også, at hun lige har været et år på idrætsefterskole, hvor hun har haft mulighed for at træne sin svømning, og at hun efter ferien starter på gymnasiet i 1. G, og – at hendes stjernetegn i øvrigt er …. Vandmanden. Hendes far, Rasmus, er ”skorpion”.

Amalie Willemoes var den hurtigste pige i dag. Men den kvinde, der kom først op af vandet, var Lene Mikkelsen fra Gedesby, der svømmer for Guldborgsund Triklub.

- Jeg er i mit es, når jeg svømmer udendørs, fortæller Lene Mikkelsen. Hun står ved forfriskningerne og har netop taget noget koldt at drikke. 

- Lige inden start kunne jeg mærke mit hjerte banke hurtigt. Det er udfordrende at være med – men jeg er glad for, at jeg var den, der kom først op af vandet, siger Lene, og fortæller også, at hun er tidligere håndboldspiller, og at hun begyndte at svømme som 35-årig på grund af håndboldskader. 

- Jeg vil helt sikkert gøre det igen; være med her. Jeg har det godt i vand. Jeg bliver helt høj af det. Man er i ét med naturen – og – så er jeg et konkurrencemenneske, ler Lene, inden hun går hen til sine to svømmekompagnoner ved den store menneskemængde, der fylder godt på den blæsende strand. 

 

Hurtige tider 

Manden, der var allerhurtigst i dag er Kristian Ranghøj fra klubben Lyseng, der er med for niende gang i år. Han vandt med den flotte tid 01:00:18. Mathias Aner fra Svømmeklubben Syd kom lige efter ham, med tiden 01:05:18, og på andenpladsen blandt kvinderne kom Helle Rasmussen fra Vordingborg Svømmeklub med tiden 01:19:41. Hun deltager for trettende gang.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Gøngemarked -...
  • FOTOS: Musikfestival...
  • FOTOS: Kulsbjergløbet
  • FOTOS: Vikingedage på...
Kommende arrangementer
20.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
20.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
20.
Aug
Musikfestival 2017 Udby/Ørslev Kirker
20.
Aug
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
20.
Aug
Gøngemarked 0 års jubilæum Gøngemarked
20.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
21.
Aug
Velkommen til Vandugen Vordingborg kommune
21.
Aug
Waves Festival Cantabile 2
21.
Aug
Borgermøde med kulturminister Mette Bock Ældre Sagen
21.
Aug
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm