Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Boliger

Happydays bannerannonce

Privatisering af folkeskolen

 

 

Daniel Irvold (K)

Dybsø Fjordbanke 21 

4850 Lundby

 

I disse år åbner privat- og friskoler som aldrig før. I Præstø og Hammer er der for nyligt åbnet skoler, og der er en mere på vej i Vordingborg. Sammenfaldet med folkeskolereformen er næppe tilfældigt.

Med gode intentioner og fine reformbegreber som ”understøttende undervisning”, ”tid til faglig fordybelse” og ”plads til alle” er skoledagene blevet længere, men alligevel ofte uden flere reelle undervisningstimer. Den længere skoledag er fyldt op med SFO-lignende legetid og pauser. Reformen har medført mindre fri- og familietid og garanterer på ingen måde bedre læring.

”Giv reformen tid til at virke” lyder det igen og igen fra politikerne, men jeg forstår godt de familier, der vælger folkeskolen fra og flytter deres børn til privatskoler, i stedet for at lade børnene være forsøgskaniner i en heldagsskole uden de rette rammer og resurser. Selv forældre, der arbejder som lærere i folkeskolen, overvejer privatskole til deres børn.

At lærerne oven i købet i stor stil begynder at vende folkeskolen ryggen, gør ikke udfordringen mindre. Om det skyldes folkeskolereformen eller lærerreformen er, set med forældrenes øjne, underordnet. Faktum er, at antallet af lærere, der søger væk fra folkeskolen, har været stærkt stigende de seneste år med et øget antal vikartimer som resultat. Undervisning og lektiehjælp baseret på vikarer skal være undtagelsen snarere end reglen. 

Kommuner som Faxe og Hjørring har omlagt den understøttende undervisning til to-lærer ordninger og dermed gjort skoledagene kortere. I Vordingborg bør vi også gå i den retning og sørge for, at skoledagene bliver kortere.

Jeg mener, reformen bør rulles helt eller delvist tilbage. Så skal man tage sig tid til at udarbejde en plan for fremtidens folkeskole, hvor lærerne er med. Den nye plan skal rulles stille og roligt ud over flere år, så vores folkeskole ikke kommer til at betale prisen for nogle politikeres forfejlede reformforsøg.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Latin og...
  • FOTOS: Årets åbning...
  • FOTOS: Gåsetårns...
  • FOTOS: Late Night i...
Kommende arrangementer
23.
Apr
Nationalt Begynder-mesterskab BK Tårnet 74, Danske Bokse Union og Vordingborg Kommune
23.
Apr
Åbent hus Citroën Vordingborg
23.
Apr
Åbent hus AutoCentro Vordingborg
24.
Apr
Kom i form til sommeren - Pilates, Stege LOF Vordingborg
24.
Apr
Generalforsamling Kastrup Fodbold gi aka Kastrup Fodbold
25.
Apr
Pige-aften med besøg af Kirsten Steno Garant Vordingborg
25.
Apr
Danmark Spiser Sammen ÆldreSagen og Røde Kors
25.
Apr
Generalforsamling Viemose Møllelaug
25.
Apr
Ordinær generalforsamling Vordingborg Gymnastikforening
25.
Apr
Foredrag "Brev til Mor" v/Malene Lauritsen Viemose Forsamlingshus