Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Lasse Schou blev fejret som en helt efter onsdagens 3-2 opgør mod Sorø Freja. To minutter inde i overtiden sikrede et skarpt venstrebenshug Ørslev en vigtig sejr.

Scorer vindermål i overtiden

FODBOLD Til onsdagens aftenkamp på Ørslev Stadion havde stadionspeaker Jan ”Sony” Christoffersen fundet et gammelt Gasolinhit frem af gemmerne. ”Kvinde min” bragede ud af højtalerne og det var måske også en lille hyldest til Sorøs Freja, som Ørslev i de seneste tre indbyrdes møder havde vundet over.
Derimod bød opgøret ikke på så megen kærlighed til selve fodboldspillet, for Ørslevmandskabet havde ”nedrykningsspøgelset” hængende over sig og kampen udartede sig som en ren gyser.

Sorø manglede skarphed
Gæsterne stod for det meste af spillet, men når de nærmede sig målfeltet, mistede de orienteringsevnen. Anstrengelserne rakte til to hovedstødsforsøg i starten af første halvleg, som Ørslevmålmand Michael Larsen tog under kærlig behandling.

Gik til pausen med 2-0
I den modsatte ende af banen havde Ørslevspillerne svært ved at tilspille sig chancer, men når de så opstod, huggede Patrick Hansen til som en klapperslange.
Målet til 1-0 opstod af det rene ingenting og med hjælp fra en uheldig Sorøfod blev bolden sendt ind over en chanceløs Jonas Rask Andersen i Sorømålet.
Med en forstrækning i låret måtte Patrick Hansen lade sig udskifte inden pausen, men angriberen nåede at få sat sit aftryk på kampen, da han blev noteret for 2-0 målet.
Det var Jeppe Ørregaard, som stod for forarbejdet og det var også første gang i opgøret, at hjemmeholdet fik vist nogenlunde kvalitet i deres kombinationsspil.

Bange for at vinde
Gæsterne var også toneangivende i anden halvleg, hvor Ørslevforsvaret blev sat under voldsom belejring.
- Spillerne blev bange for at vinde og vi kom ikke frem på banen, fortæller Ørslevtræner Brian ”Stump” Kristensen.
Ørslev tabte i første omgang ”skyttegravskrigen” og Sorø fik fortjent udlignet til 2-2 og begge mål blev scoret af Jonas Borge.
Lars Emil Pedersen begik det straffespark på Jonas Borge, som Sorøs skarpretter selv eksekverede, men udligningen var en ren foræring fra Ørslevforsvarets side. I første omgang måtte Morten Sølving Petersen se sin afslutning prelle af på stolpen, men gæsterne fastholdt angrebet og så gik det helt galt i Ørslevforsvaret.
Et indlæg blev slået ind ved fjerneste stolpe og her stod Jonas Borge helt umarkeret og med legende lethed kunne han nikke bolden ind bag Michael Larsen.

Scorede i overtiden
Et gult kort til gæsternes Anders Greibe Nielsen gav hjemmeholdet overtaget i kampens sidste ti minutter og arbejdstøjet trænger nok til en omgang vask og strygning.
- Det var en vigtig sejr og spillerne havde energi og fik også belønningen for det hårde arbejde, fortæller Brian ”Stump” Kristensen.
Med en spiller i overtal kom Ørslev endelig frem på banen og når man så har et skarpt venstreben, som sidder på Lasse Schou, kan det ikke gå helt galt. Kantspilleren fik opfanget bolden på kanten af målfeltet og uden at betænke sig sparkede han læderet ind ved fjerneste stolpe.
- Spillemæssigt var det ikke en køn kamp at se på, men det er sejrene, som giver selvtillid, slutter Brian ”Stump” Kristensen.

Serie 2: Ørslev GIF - Sorø Freja 3-2 (2-0).
Mål: 1-0 Patrick Hansen (16). 2-0 Patrick Hansen (38). 2-1 Jonas Borge, str. (67). 2-2 Jonas Borge (71). 3-2 Lasse Schou (90).

 

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Dark Sky med...
  • FOTOS: Stafet-Marked
  • FOTOS: Lundby -...
  • FOTOS: Pynten rundt...
Kommende arrangementer
27.
Maj
Fodboldkamp Kvinde Sjællandsserien VIF/NFC - Vipperød BK VIF
27.
Maj
Fodboldkamp - Serie 2 - Ørslev GIF mod Vemmelev SGI Ørslev Fodbold
27.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
27.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
27.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
28.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
28.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
28.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
30.
Maj
Aftensang i Mern Kirke Mern Kirke
30.
Maj
Virksomhedsbesøg, Bryghuset Møn Vordingborg Erhvervsforening