Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Fra venstre: Bastian Chabert Huge, Kasper Rohde Michelsen og Emilie Løndahl Jensen. Foto: Brian Romberg

Slog på tromme for trivsel i skolen

 hele sidste uge stillede Ørslev skole skarpt på at have det godt i skolen med Trivelsuge for mellemtrinnet, som blandt andet bød på afrikanske trommerytmer. 

 

- Mine håndflader er lidt ømme, lyder det fra 11-årige Bastian Charter Huge fra Ørslev. 

Sprudlende energi og højt humør fyldte gymnastiksalen på Ørslev skole sidste onsdag, da den vestafrikanske trommemester Sylvester Agbedoglo kom forbi for at tryllebinde eleverne i fjerde til sjette klasse med festlige rytmer og skægge fortællinger, og de blev selv sat i sving med dans, remser og trommer. 

Dette var blot én af flere aktiviteter, som var på menuen i anledning af skolens såkaldte Trivselsuge, som blev afsluttet med, at eleverne svarede på spørgsmål om trivsels, der indgår i en stor landsdækkende trivselsundersøgelse for at se, hvor godt børnene egentlig har det i de danske folkeskoler.  

- Først på ugen bagte vi fastelavnsboller. Så har vi har haft en politimand på besøg, som fortalte om sikkerhed på nettet. Man skal passe på med, hva man lægger på Facebook, fortæller Kasper Rohde Michelsen på 10 år, som går i fjerde

Foruden tøndeslagning har eleverne også skullet lave brætspil sammen i grupper på tværs af klassetrinnene om trivsel og fællesskab samt  film om sikkerhed, regler og god stil på nettet. 

 

Lærer de andre at kende

- Trivsel er jo altid vigtigt. At vi så lige vælger at sætte fokus på det i et bestemt uge gør bare, at vi bliver mindet ekstra meget om det, siger lærer Marianne Bach Toppenberg.

Eleverne selv ser også god mening med en decideret trivselsuge - og det er ikke kun fordi, den er lektiefri, forsikrer de. 

- Jeg synes, det var lidt spild af tid, da jeg hørte om det, men det er faktisk en rigtig god idé. Man lærer de andre at kende, og man får et stærkere fællesskab på skolen, siger 12-årige Emilie Løndahl Jensen fra Fæby, der går i sjette.  

Hvad betyder trivsel for dig?

- Det handler om respekt for hinanden - eksempelvis at tale ordentligt. Man siger hej til hinanden på gangene på tværs af klasserne, fortæller hun. 

Kasper Rohde Michelsen er helt enig. 

- Både dét at tale ordentligt, og man har det også sjovt sammen med andre, siger den 10-årige elev.  

- Man er sammen med andre, end man er vant til. Det er ikke kun éns egne klassekammerater men også fjerde- og sjetteklasserne, tilføjer Bastian Huge. 

Eleverne har som del af trivselsugen haft til opgave at skrive tre positive ting om sig selv samt ønsker til, hvordan man kan forbedre trivslen på skolen.  

- Vi i lærergruppen er stolte, for vores elever virker til at være rigtig glade for at gå i skole. Og god opførsel og respekten for hinanden skulle gerne sidde på ryggraden de kommende uger. Vi har også lavet to fine målsætninger. Kan I huske dem? spørger Marianne Toppenberg eleverne. 

- Den ene er, at jeg kender de gyldne otte, og jeg skal kunn arbejde sammen med andre, uanset tema, lyder det fra Bastian Huge. 

- De gyldne otte er regler, der gælder hele Gåsetårnsskolen. Det er eksempelvis at møde til tiden, tale pænt, håndtere konflikter fredeligt, forklarer Emilie Jensen.

 

Sylvester Agbedoglo vakte fascination og latter med sine eksotiske rytmer. Foto: Brian Romberg
Marianne Bach Toppenberg, lærer Gåsetårnsskolens Ørslev-afdeling. Foto: Brian Romberg

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Kurdisk fest i...
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Lopperier i...
  • FOTOS: DGI...
Annoncer

Klik på annoncen for at se den i fuld størrelse

Kommende arrangementer
24.
Mar
Ordinær generalforsamling I/S Langebæk Vandværk
24.
Mar
Jane & Shane Kulturhuset Multicum
25.
Mar
Arrangementer i marts KulturArkaden
25.
Mar
Forårsopvisning Vordingborg Gymnastikforening
25.
Mar
Gospelworkshop Gospel Gruppen Soul Invitation
25.
Mar
60'er musik med The New Cadillacs Cafe Den Gule Stald
25.
Mar
Børneværksted i Mern Kirke Mern Kirke
25.
Mar
Weekend i sjælens og universets tegn Møns spirituelle messe
26.
Mar
Arrangementer i marts KulturArkaden
26.
Mar
Weekend i sjælens og universets tegn Møns spirituelle messe