Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce

Svar til Niels Fog...

Klaus Engelbredt, Elvar Thomsen, Kjeld Sørensen, Brian Devantier og Hans Ove Lange (talsmand), 

Valmuevej 4, 

4760 Vordingborg

 

Aktive seniorer takker kommunalbestyrelsesmedlem Niels Fog for hans belæring om samarbejdets svære kunst i politik og demokratiske mekanismer bragt i nærværende avis 4. december. 

Vi er klar over, at byrådsarbejdet ikke er let, og derfor er det godt at få frisket op på de demokratiske spilleregler fra kompetent side. Vi må dog tage afstand fra den noget nedværdigende stil Niels Fog beklageligvis har valgt at benytte. Det er urimeligt og tjener intet formål. Vi benytter lejligheden til at nævne, at mange medborgere har opfordret os til at tage sagen op, så vi står bestemt ikke alene med vore synspunkter.

Vi fokuserer på trafikforhold i midtbyen, herunder en fornuftig adgang til Kirketorvet og kirken, og vi mener naturligvis ikke at ”have patent på den eneste og evige sandhed” som Niels Fog postulerer. Vi anerkender selvfølgelig, at kommunalbestyrelsen træffer beslutningerne og har ansvaret herfor, men det skal vel ikke afholde andre fra at benytte deres ret til at have en selvstændig mening og fremføre denne, hvilket kan være besværligt for de folkevalgte, men godt for demokratiet.

Niels Fog tilkendegiver i sit indlæg, at han kender mange som mener, at fordi man nu har vedtaget trafik over Slotstorvet, også efter åbningen af Borgcentret i efteråret 2013, så ødelægges muligheder for bymidten. Det må konstateres, at Niels Fog tilsyneladende ikke har kendt tilstrækkeligt mange, thi ellers ville han vel ikke selv have været blandt de byrådsmedlemmer, som sammen med andre, tog initiativ til at ændre på flertalsbeslutningen om trafiklukket Slotstorv efter åbningen af Borgcentret næste efterår.

Niels Fog opfordrer os til at stille op til næste kommunalvalg. Den opfordring må vi afstå fra at imødekomme med samme begrundelse, som han selv har offentliggjort som årsag til at han ikke selv genopstiller, nemlig en for gammel dåbsattest.

Seneste gallerier
  • FOTOS: Dark Sky med...
  • FOTOS: Stafet-Marked
  • FOTOS: Lundby -...
  • FOTOS: Pynten rundt...
Annoncer

Klik på annoncen for at se den i fuld størrelse

Kommende arrangementer
22.
Maj
Generalforsamling Grumløse Borgerforening
23.
Maj
Møns Bank 140 år Møns Bank
23.
Maj
Generalforsamling Vordingborg Antenneforening
24.
Maj
Forårstur Vordingborg Pensionistforening
25.
Maj
Kristi Himmelfarts-vandring fra Svinø til Køng Køng Præstegård
25.
Maj
Åbent hus og marked Langebæk Borgerforening
26.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
26.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
27.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
27.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår