Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Jan Freddy Hansen scorede to gange i lørdagens 3-1 sejr over B 73 Slagelse og med tre point ekstra på kontoen er Vordingborgmandskabet kravlet op over nedrykningsstregen.

Tre kasser lukker kampen

FODBOLD 80 minutter var der spillet i Slagelse, da Jan F. Hansen dukkede op og udlignede til slutresultatet 2-2 i efterårets første indbyrdes møde, men så lang tid gik der ikke i lørdagens returopgør på Vordingborg Stadion, før måltyven slog til.
Her var der blot spillet fire minutter, for der fik gæsterne en lille opvisning i fodboldens ABC. Gode kombinationer på venstrekanten og så serverede Jonas Olsen bolden på et sølvfad til Jan F. Hansen.
Vordingborgspillerne skulle også vaske tavlen ren ovenpå 0-4 nederlaget i Greve, hvor holdet slet ikke fik vist noget som helst, men Vordingborgmandskabet var som forvandlet. Holdleder Kim Friis Hansen ynder at kalde det ”verdensklasse” når Vordingborg vinder, men vi vil nøjes med at kalde det Serie 1 klasse med en pil opad, for hjemmeholdet fik vist den energi og opfindsomhed, der skal til for at vinde fodboldkampe.

Forsvar i armeret beton
Målmand Lasse Nielsen udviste stor autoritet og selvtilliden lyste ud af den unge målmand, som ikke begik en eneste fejl i hele kampen. Hans sikkerhed forplantede sig op gennem rækkerne og firebackkæden med Christian Jürgensen, Dennis Jensen, Jeppe Stier og Jonas Olsen stod nærmest som armeret beton og tillod ikke gæsterne ret meget.
- Vi stod rigtigt godt i vores forsvar og så viste Christian Jürgensen og Jonas Olsen godt backspil, for de lagde  op til vores første to mål, fortæller assistenttræner Søren Aasberg, der havde sendt cheftræner Bjarne Jensen til konfirmation.
Det var nemlig Christian Jürgensens arbejde på højrekanten, som udløste mål nummer to fra Freddy F. Hansen, der tog en tallerkendrejning i det lille felt og bragte hjemmeholdet foran 2-0.
Hovedstødsstærke Casper Møllekær blev mest benyttet som bande, når boldene skulle fordeles, men kort før pauseteen scorede Casper  Møllekær målet, der  lukkede kampen. Dennis Kølle udviste masser af overblik, da han så Casper Møllekær storme frem som et damplokomotiv og med en helflugter af et hovedstød plantede Casper Møllekær læderet i bagsiden af netmaskerne.

Reducerede på straffe
Efter pausen styrede hjemmeholdet mod den fortjente sejr og med lidt mere held i sprøjten kunne måltavlen være skruet op med et par kasser mere, inden gæsterne fik reduceret.
Spørgsmålet var, om Dennis Jensens benspænd blev begået inden- eller udenfor målfeltet, men dommer Henrik D. Nordkvist stod godt placeret og dømte det straffespark, som Simon Grube Hansen sikkert satte ind bag Lasse Nielsen.
Reduceringsmålet var dog kun pynt på lagkagen, for hjemmeholdet strammede bare ekstra op og fik effektivt stoppet hullet til igen.
- Selv om vi ikke fik scoret efter pausen, havde vi styr på kampen og det var en rigtig god holdpræstation, så jeg kan ikke være andet end tilfreds med sejren og de tre point. Og vigtigst af alt, nu er vi kommet op over nedrykningsstregen, fortæller Søren Aasberg.

Serie 1: Vordingborg IF - B 73, Slagelse  3-1 (3-0).
Mål: 1-0 Jan Freddy Hansen (4). 2-0 Jan Freddy Hansen (25). 3-0 Casper Møllekær (44). 3-1 Simon Grube Hansen, str. (65).

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Tørvejr til...
  • FOTOS: Vordingborg...
Kommende arrangementer
26.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
26.
Jul
Sommerjazz i teltet Thorsvang Samler Museum
26.
Jul
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
26.
Jul
Sommerudstilling Den Gule Stald
27.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
27.
Jul
Sommerjazz i teltet Thorsvang Samler Museum
27.
Jul
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
27.
Jul
Sommerudstilling Den Gule Stald
28.
Jul
Sommerjam 2017, Peter Viskinde Residens Møen
28.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum