Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Boliger

Happydays bannerannonce
Over 600 mennesker fandt vej til lørdagens opera-arrangement, og selvom opera normalt er noget, der foregår i storbyerne, så dannede Panteren en flot ramme til den komisk prægede Askepot-forestilling. Fotos: Mads Sørensen.

TV SYDTID: Askepot mødte Panteren

Lørdag aften gæstede Den Jyske Opera atter Vordingborg i form af Rossinis opera ”Askepot”. Blandt publikum var operasanger Jakob Vad, der på aftenen fungerede som Sydsjællands Tidendes ører. Og operasangeren er positivt begejstret over lydkvaliteten i Panter-hallen.

 

 

Den stakkels, underkuede men til sidst sejrende Askepot, der vinder prinsen og det halve kongerige, kom lørdag aften i selskab med Den Jyske Opera, hvis tilbagevenden til Vordingborg har været længe ventet efter flere års pause. 

For det kærkomne kulturarrangement står Opera Vordingborg, som består af treenigheden DGI-huset Panteren, Musikforeningen Cæcilia og Teaterforeningen Bøgestrømmen. De tre har slået pjalterne sammen for at kunne opføre den første i en række af operaer, som opføres i Panter-bygningen, som var proppet med hundredevis af opera-elskende gæster.  

 

Skepsis over for sportshal 

Blandt de mellem 600-700 gæster var Jakob Vad, udstyret med et par operakyndige sæt ører. Udover at være butiksdrivende i Algade har han siden 2012 været professionel operasanger og er ofte selv ude at optræde både herhjemme og i udlandet. 

Ifølge ham kan arrangørerne godt være tilfredse. 

- Jeg er meget positivt overrasket. Jeg var godt nok skeptisk, da jeg gik ind. Når man ser, at det er en sportshal, tænker man, at det er dødsdømt, siger Jakob Vad, der som det første gik hen for at hilse på de optrædende, hvoraf flere er venner og kollegaer fra operaverdenen. 

- Nogle af sangerne udtrykte lidt bekymring over, hvordan det skulle gå, og jeg tænkte også mit. Men da så forestillingen gik i gang, tænkte jeg ”Det var satans.” 

- Jeg tror ikke, nogen havde problemer med at høre sangerne, og orkestret klingede faktisk ret godt derinde, fortæller Jakob Vad.  

Om atmosfæren siger han: 

- De havde ramt den rigtige stemning af opera. Der var god energi med begejstring hos både publikum, arrangører og kunstnerne. En god grobund. 

 

Plads til små forbedringer

Operasangeren peger imidlertid også på steder, hvor der kan gøre mere. 

- Optimalt set kunne man have stillet gjort rummet smallere ved at stille nogle vægge eller sider op, så lyden blev sendt mere direkte ud til publikum. 

- Men lyden, de fik, var okay. Når man gik rundt i hallen og klappede, kunne man fornemme en del akustik at lege med, siger operasangeren, der tilføjer, at betongulv giver god akustik. 

- Der er plads til små forbedringer, men akustisk kunne det sagtens lade sig gøre, fastslår Jakob Vad og skynder sig at understrege, at han ikke er lydekspert. 

- Jeg tror allerede, det er noteret i en lille sort bog et sted, hvad man kan gøre bedre, men det vil jeg overlade til andre at vurdere, siger han og peger også på, at man sikkert finder andre måder at stille stolene, så folk kan se endnu bedre samt dæmpning af orkestret en smule i forhold til sangerne. Pladsen til de mange gæster var desuden en smule trang. 

- Jeg er sikker på, at man sammen finder ud af små tricks. Men man er startet godt ud, siger Jakob Vad, der  i øvrigt selv skal optræde med Den Jyske Opera næste år i forbindelse med Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad. 

I Vordingborg er planen at have to operaforestillinger årligt i løbet af de næste tre år, og næste omgang er gallaforestillingen ”70 Års Opera” den 18. marts 2017 i anledning af Den Jyske Operas jubilæum.

 

 

Se også TV-SYDTIDS indslag fra aftenen nedenfor.

See video

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Latin og...
  • FOTOS: Årets åbning...
  • FOTOS: Gåsetårns...
  • FOTOS: Late Night i...
Annoncer

Klik på annoncen for at se den i fuld størrelse

Kommende arrangementer
26.
Apr
Ordinær generalforsamling Lokalrådet for Kalvehave og Omegn
26.
Apr
Generalforsamling Digelaget Masnedø Sydøst
26.
Apr
Højskoleaften - Addi Vaupel Vordingborgskolen
26.
Apr
Kom og bliv klogere på grill, juice eller dessert ZBC Gourmetskolen
26.
Apr
Fodboldkamp - Serie 2 - Ørslev GIF mod ISorø Freja ØGIF
26.
Apr
"Viser" af Halfdan Rasmussen Visens Venner Vordingborg
27.
Apr
"Tegnerliv" - illustrator Rasmus Bregnhøj KulturArkaden
27.
Apr
Generalforsamling Møn-Sydsjælland Turistforening
28.
Apr
HP Lange Duo Kulturhuset Multicum
29.
Apr
Tennissportens dag - standerhejsning Møn Tennisklub