Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Så er dansen gået i gang til Newroz-fejringen i medborgerhuset. Fotos: Michael Thønnings

TV SYDTID: Kæmpe kurdisk fest fejrede friheden

Medborgerhuset i Vordingborg var fyldt og dansen konstant, da Vordingborg kurdiske forening holdt deres første store Newroz-fest fredag.


SE VIDEOKLIP længere nede på siden.
 
Iført kjoler i alle regnbuens farver, skinnede smykker, nydelige jakkesæt, og endda nogle med kurdiske flag, er der ikke noget at tage fejl af, efterhånden som Medborgerhuset bliver fyldt. Bordene er pyntet og DJen begynder så små at teste anlægget af fra scenen. 

Det var næsten som at træde ind i en gigantisk Bollywoodproduktion eller et stort bryllup, da Vordingborg kurdiske forening først gik rigtig i gang med fejringen af Newroz - det der svarer til det kurdiske nytår. 

Flere  hundrede lokale kurdere og deres  familier var mødt frem og havde fået selskab at særligt inviterede gæster - blandt andet kolleger og borgmesterkandidat Michael Seiding Larsen (V) -  der fik lov at holde tale, hvor han netop roste foreningslivet, som den kurdiske forening er en del af.

 

Kollegaen med

- Du kan sidde heroppe, lyder det fra Abdulhari Hosta. Han er næstformand i foreningen og der viser avisen og sin egen kollega Troels Øby Larsen op til et bord nær scenen.

Herfra kan man se familierne samles om de veldækkede borde, og Abdulhari, der har været i Vordingborg i syv år, kommer op med sin seks måneder gamle datter Arianna, der har fået særligt kurdisk ”folklore”-tøj, som han kalder det. En fin silkeskinnede kjole.

- Han er en god kollega og spurgte om jeg ville med - og så tænkte jeg - det bliver jeg nødt til at opleve, fortæller Troels Øby Larsen, der har arbejdet sammen med næstformanden i et års, ude i  Stensved slagtehus.

 

Popstjerne fra Tyskland Aftenen indledes dog først med officielle taler. En del af dem er på kurdisk, men    foreningen hjælper avisen på vej og tilbyder to tolke. Blandt andet Shadi Bakerali, der er kasserer i foreningen, der også introducerer os til den store kurdiske popstjerne, Dilo Doxan, der er kommet fra Hannover, for at spille.

- Jeg er kommet for at spille og det gør mig glad at være med til. Vi skal have det hyggeligt og feste, fortæller han, med tolkehjælp fra Shadi.

Bagefter skal et par børn hev en ”selfie” med stjernen, mens de yngste er begyndt at blive lidt urolige og leger rundt på dansegulvet. De behøver ikke så meget musik for at drøne rundt. Stemningen  er da også til at man snakker og hygger selvom der er taler. Man er kommet for at lytte - men mest for at mødes og hygge.

Imens peger Shadi på flagene. Der er både hængt kurdiske flag op - men også et dansk og et syrisk. Mange af kurdere er netop kommet fra Syrien i disse år, men det kurdiske folk bor flere steder i verden.

- Vi har jo også forskellige religioner. Der er 250.000 kurdere der er jøder, som primært bo i Israel. Så er der 500-600.000 kristne og så er der en del muslimer. Og der er også nogen der er en blanding, fortæller Shadi, der selv er blevet kristen, efter han er kommet hertil.

- Det her handler overhovedet ikke om religion. Det handler om kultur og om at hygge, fortæller han.

Imens er en ældre herre ved at tale. Han er fra Købenavn og har boet her 45 år. Talen  holdes på dansk - og igen på kurdisk efter opfordring. Han fortæller om at være dansk og dansk kultur.

- Det her er  Verdens allerbedste og meste demokratiske land. I skal deltage, siger han og påpeger samtidig at forældrene skal passe på deres børn.

- Hvis det går galt er det Jeres egen skyld - ikke samfundets, siger han og opfordrer til at man deltager i foreningsliv, politisk og i øvrigt får en uddannelse.

 

Ved siden af Franco

Avisen deler  - ud over Troelse Øby Larsen - bord med en midaldrende gut, der sidder og smiler. Han hygger sig tydeligvis. Han sidder lidt for sig selv, men kommer over for at præsentere sig.

Franco Piroti hedder han. Han har været fire år i Vordingborg og kommer oprindeligt fra Iran.

- Jeg arbejdet med politik og med militæret i gennem 15 år fortæller han. Det kurdiske militær vel at mærke.

Han peger på sit bryst.

- Han blev skudt flere gange her i siden, og måtte flygte hertil, fortæller vores tolk.

Der er mange forskellige historier om hvordan de kom hertil - og de kommer fra forskellige områder af Vordingborg.

- Men i dag fejrer vi en dag for selvstændighed og frihed. Og den hedder Newroz, fortæller den ældre mand fra scenen, inden den smilende vært, griber mikrofonen og begynder at synge mens en dundrende basgang skrues op. Han svinger rundt som en bouzouki-dansende græker og snart er en flok granvoksne mænd oppe i kædedans fra side til side. Langsomt kommer der flere til og mens bassen pumper så hårdt som på et dansk diskotek, er hele dansegulvet fyldt men en dansende ring festgæster. Og det stopper ikke. Næsten alle er med - selv borgmesterkandidaten, børn og ældre er ude på gulvet uden pause. 

Da avisens udsendte forlader festen, har kædedansen kørt non-stop i 40 minutter - og ser ikke ud til at stoppe. Newroz og nytåret bliver fejret og alle danser direkte ind i det kurdiske år 2629 midt i Vordingborg medborgerhus.

mith


Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Dark Sky med...
  • FOTOS: Stafet-Marked
  • FOTOS: Lundby -...
  • FOTOS: Pynten rundt...
Kommende arrangementer
24.
Maj
Forårstur Vordingborg Pensionistforening
25.
Maj
Kristi Himmelfarts-vandring fra Svinø til Køng Køng Præstegård
25.
Maj
Åbent hus og marked Langebæk Borgerforening
26.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
26.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
26.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
27.
Maj
Fodboldkamp Kvinde Sjællandsserien VIF/NFC - Vipperød BK VIF
27.
Maj
Fodboldkamp - Serie 2 - Ørslev GIF mod Vemmelev SGI Ørslev Fodbold
27.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
27.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening