Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Boliger

Happydays bannerannonce
Her 14-årige Ifrah Mohamud fra Syrien, der bruger Mern Ungdomsklub som en mulighed for at få nye venner og samtidig styrke sine danskkundskaber: Foto: Brian Romberg

Ungdomsklub tager kegler

De unge i Mern Ungdomsklub lærte i sidste uge noget om at hjælpe andre og selv tjene penge. Samtidig kunne den frivillige klub fejre sin ét-års fødselsdag. Klubleder og initiativtager Pia Petersen glæder sig over klubbens succes hidtil, og de unge selv peger på mindre skærmtid og mere ægte samvær som årsag til deres deltagelse.  

 

Råhygge er vist den rigtige betegnelse for stemningen blandt 25 børn fra Mern Ungdomsklub, som i fredags var ude at bowle og spise i VordingborgBowl. 

Kravet til de unge mennesker i alderen ti til 16 var, at de  selv skulle tjene pengene til bowling-turen. Udover den tilfredsstillende følelse af at kunne more sig for penge indtjent takket være eget benarbejde, lærte de også noget om velgørende formål. 

- Vi har været ude at sælge til-og-fra-kort fra Danske Hospitalsklovne. Der har jo været de her folk, som har klædt sig ud som uhyggelige klovne og skræmt folk, men  her drejer det sig om de gode klovne og et godt formål. Her er det klovne, som muntrer syge børn op på hospitalerne, fortæller 13-årige Sabrine Larsen fra Kindvig. 

- Vi solgte sammen. Vi tog cyklen og kørte til Vordingborg. Det var nervepirrende, men også sjovt, siger veninden Annika Borg Nielsen på 11 fra Mern. 

Børnene, der har været rundt at banke på døre i både Vordingborg, Mern, Røstofte og Ørslev, fik et overskud på 4.000 kroner og solgte 200 til-og-fra-kort, og det er en stolt klubleder i form af Pia Petersen, som kunne tage børnene med ud at bowle. 

- Vi har fået rigtig mange donationer fra Mern Lokalråd,  lokale foreninger og Vordingborg Kommune. Men jeg syntes også, man skal lære børnene, at man ikke får alt gratis, så de måtte selv ud at arbejde og få en gulerod, siger Pia Petersen. 

 

Klub startet af tilflytter 

Mern Ungdomsklub har netop rundet et år, og initiativtageren er Pia Petersen selv. 

Hun er tilflytter til Mern og savnede nogle tilbud efter skole til sine egne børn. 

- Når skolen lukkede i sommerferien, var der ingenting. De kunne bare kukkelure derhjemme. Først var tanken en sommerlejr. Min egen ældste datter startede på Stensved Skole og skulle i 7. klasse. Der er en aftenklub, men fra Mern til Stenved er der ingen busser. Så tænkte jeg: Lad os åbne en klub og se, hvad der sker, fortæller Pia Petersen, der hver torsdag aften på frivillig basis gør det muligt for de unge at komme og hygge sig. 

 

Her lægges telefonen væk 

Ifølge Pia Petersen bliver tiden i klubben sjældent brugt foran mobilerne, og det oplever børnene også selv. 

- Jeg kommer her, fordi det er kedeligt bare at sidde derhjemme, men her kan man komme og hygge sig. Der er et godt sammenhold, og sådan noget som det her (bowling, red.) styker fællesskabet. Man får mere lyst til at lægge telefonen væk, siger Annika Nielsen. 

Nogle af klubbens børn er flygtninge, og herom siger hun og veninden: 

- Klubben er en god måde at tage imod dem på. vi gør, at de føler sig velkomne. 

 
Annika Borg Nielsen (th.) og Sabrine Larsen. Foto: Brian Romberg
Klubleder Pia Petersen og Lisbeth Larsen, der lige nu er de eneste to frivillige i Mern Ungdomsklub. Foto: Brian Romberg

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Musikskolens...
  • FOTOS: Latin og...
  • FOTOS: Årets åbning...
  • FOTOS: Gåsetårns...
Annoncer

Klik på annoncen for at se den i fuld størrelse

Kommende arrangementer
27.
Apr
"Tegnerliv" - illustrator Rasmus Bregnhøj KulturArkaden
27.
Apr
Generalforsamling Møn-Sydsjælland Turistforening
27.
Apr
Forårskoncerter 2017, Præstø Vordingborg Musikskole
27.
Apr
Forårskoncert i Peters kirken Stensby Menighedsråd
28.
Apr
HP Lange Duo Kulturhuset Multicum
28.
Apr
2 års fødselsdag Røde Kors Caféen
29.
Apr
Tennissportens dag - standerhejsning Møn Tennisklub
29.
Apr
Dansens Dag og 2 års fødselsdag DGI Huset Panteren
29.
Apr
Jubilæums Åbent Hus og reception Bil Center Syd
29.
Apr
Fodboldkamp - Serie 1 herre- VIF mod B73 Slagelse VIF