Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Når først Dennis Kølle får sat det lange ben foran, kan ikke ti vilde heste og slet ikke to Fuglebjergspillere stoppe Vordingborgspilleren, som med målet i overtiden sikrede VIF uafgjort.

VIF henter point i overtiden

FODBOLD En fodboldkamp er først forbi, når dommeren for sidste gang puster til ærten og det måtte Fuglebjergmandskabet tage med hjem som erfaring efter gæsterne smed 1-0 føringen væk fem minutter inde i dommer Andreas Spangsøs tillægstid.
Opgøret på Vordingborg Stadion mellem to af rækkens oprykkere gik nemlig hen og blev ekstra spændende i kampens slutminutter, der blev indledt med et rødt kort til hjemmeholdets Mads Mandal Holmstoel for et noget upassende sprogbrug.

Alle mand fra borde
På det tidspunkt viste stadionuret 85 minutter og hjemmeholdet var nede med 0-1, men træner Kenneth ”Bøv” Hansen valgte alligevel at kaste alle spillere frem i angrebet for at fremtvinge et uafgjort resultat.
Den offensive indstilling gav bonus i dommerens tillægstid, hvor gæsterne ikke fik udført et indkast korrekt og bolden kom dermed på Vordingborghænderne. Presset mod Fuglebjergmålet fortsatte og hjemmeholdet fik tilkendt et hjørnespark.

1-1 fejret som en sejr
Det sendte Jan F. Hansen ind i klumpen af spillere, der også talte hjemmeholdets målmand Lasse Nielsen, som var oppe at hilse på Fuglebjergsmålmand Tommy Nielsen. Den duel endte med, at bolden havnede i bylden på Martin Johansen, som sendte læderet i fødderne på Dennis Kølle, der sparkede bolden i mål.
Sikken en forløsning og 1-1 resultat blev fejret som en sejr, men der var altså gået næsten 95 minutter, hvor hjemmeholdet langt fra lignede et hold, som var i stand til at hente point.
- Klubben har en målsætning om, at førsteholdet skal vinde deres kampe, så uafgjort må være at betragte som værende skuffende, men når man scorer så langt inde i overtiden, kan man godt tillade sig at juble, fortæller Vordingborgtræner Kenneth ”Bøv” Hansen.

Blev ramt af en granat
Gæsterne indledte kampen bedst og havde en stor chance, inden målet, som Kasper ”Jenner” Jensen bankede ind bag Lasse Nielsen i det 11. minut, sendte Fuglebjergmandskabet på vinderkurs.
- Vi havde svært ved at skabe noget og scoringen ramte os som et ”granatchok”. Vi stod dårligt på banen, men vi skal altså også huske på, at syv at mine spillere faktisk spillede Serie 4 fodbold for et år siden, fortæller Kenneth ”Bøv” Hansen.
Set fra hjemmeholdets trænerbænk blev anden halvleg meget bedre og i de sidste 20 minutter var det Vordingborgspillerne, som trådte på pedalen.
Thomas Hebo Hansens veludførte frisparksforsøg i det 70. minut var tæt på og Dennis Kølle misbrugte en af de større for at udligne stillingen.
- Vi afgav for meget initiativ, og det dumme røde kort til Mads Mandal Manstoel sætter heller ikke plusser på moralen, men så er det dejligt, at trække på en spiller som Dennis Kølle Larsen, der bare aldrig giver op, fortæller Kenneh ”Bøv” Hansen.
Også unge Christian Drejer Jensen, som for første gang var i startopstillingen, får ros fra træneren og det var slet ikke til at se, at han faktisk lige er hentet op fra U-19 holdet.
- Christian Drejer Jensen kommer ind og viser engagement og sætter nogle vigtige tacklinger ind allerede i første halvleg, noterer Kenneth ”Bøv” Hansen.

Serie 1: Vordingborg IF - Fuglebjerg/Sandved-Tornemark IF 1-1 (0-1).
Mål: 0-1 Kasper Jensen (11). 1-1 Dennis Kølle Larsen (90) .

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Kurdisk fest i...
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Lopperier i...
Annoncer

Klik på annoncen for at se den i fuld størrelse

Kommende arrangementer
26.
Mar
Arrangementer i marts KulturArkaden
26.
Mar
Weekend i sjælens og universets tegn Møns spirituelle messe
26.
Mar
Stort Loppe- og Kræmmermarked Lopperiet
27.
Mar
Generalforsamling LAG Sydsjælland
27.
Mar
Generalforsamling Kastrup-Ndr. Vindinge Vandværk
27.
Mar
Generalforsamling Vandløbslav for Mern Å
27.
Mar
Generalforsamling Kalvehave Vandværk
27.
Mar
Sæsonstart Nyråd Løbeklub
27.
Mar
Sæsonstart Nyråd Løbeklub
28.
Mar
Workshop Vordingborg Kommune