Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Indehaver af Work it Up, Thomas F. Pedersen, har tager sine forholdsregler og er derfor klar til eventuelt at miste den lejede bygning på parkeringspladsen. Foto: Mille Holst

Work it Up er klar til Meny

På Work it Up glæder indehaver Thomas F. Pedersen sig til at få Meny som nabo. Han kunne dog godt tænke sig at plantegningerne bliver lavet en anelse om.

 

Vordingborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at etablere en dagligvarebutik på Bryggervangen 4 i Vordingborg, hvor HEP møbler i dag ligger. Ansøgningen indebærer således nedrivning af denne ejendom samt ejendommen Bryggervangen 4 og 4 A, hvor fitnesscentret Work it Up har lejet sig ind i den ene af bygningerne.
Ejer af Work it Up, Thomas F. Pedersen, har længe kendt til planerne og fortæller til Sydsjællands Tidende, at han i efteråret tog sine forholdsregler, så fitnesscentret kan klare sig uden den ekstra bygning.
- Lejeaftalen blev opsagt sidste år, men vi har fået lov at bruge lokalet, så længe der ikke er lavet andre aftaler, siger han og fortsætter:
- Derfor indrettede vi en lejlighed her ved siden af til holdtræning.
Thomas Pedersen peger mod det nye træningslokale, der ligger på første sal i hovedbygningen. Lokalet blev indrettet og taget i brug i efteråret 2016 og rummer i følge Thomas Pedersen Danmarks eneste virtuelle træningsfaciliteter.
- Vi er fuldstændig klar til det, konstaterer Thomas Pedersen roligt.

 

Ser frem til udvikling
Selvom Work it Up står til at miste en bygning fitnesscentret i øjeblikket benytter, glæder Thomas Pedersen sig til, at byen bliver udviklet omkring hans virksomhed.
- Vi synes jo, det er positivt, at området bliver udviklet, om det så bliver en Meny eller andet, siger han, men undrer sig over, at hverken udlejer eller Vordingborg Kommune har henvendt sig til ham vedrørende planerne og den igangværende høring i og med at hans virksomhed bliver direkte berørt. Trods glæde ved udsigten til at området bliver udnyttet, ærgrer de nuværende plantegninger ham dog.
- Jeg synes, at det er en lille smule uheldigt, hvis man vælger at lægge Meny som på tegningen, hvor vi får bagenden herned, siger han og foreslår, at butikken får facadevinduer både ud mod Valdemarsgade og Bryggervangen.
- Vi har i gennemsnit 10.000 besøgende hernede om måneden og mange af vores kunder handler også på vejen, så vi håber, at Meny også vil synes, at det kan være en fordel at samarbejde med os.
Thomas Pedersen håber for eksempel, at kunne komme til at dele parkeringsplads med dagligvarebutikkens kunder. Han vil nu tage kontakt til både kommune og Meny med henblik på at få en dialog om de endelige planer.
- Vi vil gerne tage en åben dialog og få det bedste ud af det for brugerne men selvfølgelig også for os som virksomhed, slutter han.


Planerne om at nedrive HEP møbler og den ene af Work it Ups bygninger for at kunne bygge dagligvarebutik på grunden er i høring indtil 3. maj. Man er her velkommen til at komme med andre bud på, hvordan området kan udvikles. Send dit forslag til Vibeke Møgelvang Neergaard på vine@vordingborg.dk.


Læs også den første artikel om planerne om at bygge en Meny midt i Vordingborg

 

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Dark Sky med...
  • FOTOS: Stafet-Marked
  • FOTOS: Lundby -...
  • FOTOS: Pynten rundt...
Kommende arrangementer
27.
Maj
Fodboldkamp Kvinde Sjællandsserien VIF/NFC - Vipperød BK VIF
27.
Maj
Fodboldkamp - Serie 2 - Ørslev GIF mod Vemmelev SGI Ørslev Fodbold
27.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
27.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
27.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
28.
Maj
Roskilde Dyreskue Roskilde Dyreskue
28.
Maj
Fransk Forår Præstø Handelsforening
28.
Maj
Fransk Forår Vordingborg Kommune, Fransk Forår
30.
Maj
Aftensang i Mern Kirke Mern Kirke
30.
Maj
Virksomhedsbesøg, Bryghuset Møn Vordingborg Erhvervsforening