Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Malou og Liva i indhegningen med kælekaninerne. Foto: Lise-Lotte Iuel

Åbent hus på 4H-gården i Præstø

Der var mulighed for at se aktiviteterne an, da 4H-gården lørdag holdt åbent hus på Rosagervej.

Borgmester Michael Seiding Larsen (V) holdt åbningstale, hvor han roste de initiativer og den frivillige arbejdskraft, der bliver lagt på matriklen, der i øvrigt ejes og drives af Vordingborg Kommune, og han glædede sig over de muligheder, der bliver tilbudt, hvis man er et friluftsmenneske med hang til natur, udendørsliv og dyr.
- Det sted her er en fantastisk mulighed for børn og unge til at komme og få et tættere forhold til dels hinanden, dels naturen og alle de dyr, der er her på stedet med heste, katte, ænder, høns og bier. Et sted, hvor der er plads til alle, og hvor der er rummelighed, og hvor man ikke alene tager ansvar for hinanden, men også giver plads til hinanden. Et sted, hvor rejsen fra jord til bord bliver synlig, og hvor der også er plads til forældre og sågar bedsteforældre, som i samarbejde og fællesskab får denne prægtige gård til at fungere, sagde Michael Seiding Larsen blandt andet i sin åbningstale.
- Jeg vil gerne takke alle de frivillige for deres indsats, tog 4H-gårdens formand Keith Duddles over, og især her i den sidste tid op til i dag har der været en hektisk aktivitet på gården for at gøre klar til åbent-hus-arrangementet.

 

Flere generationer
- De fire H’er står for hoved, hænder, hjerte og helbred, hvor det hele i det her regi gerne skal komme i spil og gå op i en højere enhed, fortæller Lisbeth Larsen, der på dagen passer tombolaen, men ellers tidligere har været formand for foreningen igennem ti år.
- Min mand og jeg er kommet her igennem rigtig mange år med vores børn, og nu er det min datters tur til at være igangsætter med forskellige aktiviteter og sine egne små piger, og sådan er der vist rigtig mange af os, der har det. Man kunne måske lige så godt være endt i spejderbevægelsen, men nu er det altså blevet 4H, der har tiltrukket os, fortsætter Lisbeth Larsen, der tilføjer, at foreningen måske også i høj grad er et tilbud til de børn og unge, der ikke absolut er vilde med sportslige aktiviteter.
- Man kan have en hest staldet op eller få lov at ride på én, og man kan have en kanin her, som man selvfølgelig selv skal passe og pleje. Vi har også nyttehaver, og vi laver honning, og i de senere år, er der er også en del, som spiller rollespil, men det er nu mere de lidt ældre medlemmer. Og selvom den landsdækkende organisation er omkring hundrede år, er foreningskonceptet på ingen måde forældet og medlemsantallet ej heller dalende; det er stadig lige så vedkommende en måde at bruge sin fritid på, som det altid har været uanset udviklingen af ny teknologi, som også kan trække i de unge mennesker, slutter Lisbeth Larsen.

 

Rollespil er blevet in
Rollespilsaktørerne er hovedsageligt yngre mennesker, der er klædt ud i middelalderlignende dragter, som de selv syr og sætter sammen, og de spiller deres dramaer med udgangspunkt i først og fremmest fantasien, som her på mange måder kan få frit løb.
- Det er super sjovt at gå ind i disse fantasiidentiteter, hvor vi af og til tager udgangspunkt i den nordiske mytologi og andre gange finder afsæt i middelalderen, beretter Daniel Duddles, som læser militærhistorie i København. Både han og kammeraten Lasse Pedersen har hår og skæg, som associerer til drabelige kampscener fra en tid før vores.

 

Rollespilsholdet er i kampform. Foto: Lise-Lotte Iuel
Lisbeth Larsen passer boden med tombolaen. Foto: Lise-Lotte Iuel

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg