Nicoline Graungaard træner ofte i den store hal i DGI Huset, men også i flere andre lokale haller, hvor de har givet hende tider, så hun ikke behøver at tage helt til København for at træne hver gang. Fotos: Michael Thønnings.

11-årigt rulleskøjtetalent får støtte lokalt

11-årige Nicoline Graungaard fra Vordingborg er dobbelt Danmarksmester og den yngste på landsholdet i kunstrulleskøjteløb. Det kræver mange timers træning og transport, men heldigvis har opbakningen fra lokale foreninger og idrætshaller været så stor, at det har kunnet lykkes, at få alt til at hænge sammen på vejen mod de første internationale stævner.

Vordingborg Der sker ikke så meget her tidligt på eftermiddagen i den store hal i DGI Huset, men på den hårde beton i den ene ende af hallen, danser en lille pige i blå pailletkjole rundt. Det ser legende let ud - og noget halsbrækkende - når hun hopper, piruetterer og drøner af sted på rulleskøjterne.
- Betonen er faktisk bedst at køre på. Der står jeg godt fast i forhold til trægulvet, fortæller pigen, da hun stopper træningen for at hilse på.
Den blot 11-årige Nicoline Graungaard fra Vordingborg er et af landets største talenter indenfor kunstrulleskøjteløb, hvor hun både i 2018 og 2019 blev Danmarksmester, ligesom hun er blevet optaget på landsholdet, som den yngste overhovedet.
- Der er nogen af de andre der er 18 år og har kørekort og arbejde, siger hun om dem hun træner og tager til stævner med - senest i oktober i Tyskland. Det var hendes første internationale stævne, der endte med en flot sølvmedalje i den særegne rullende dans, der mest af alt minder om kunstskøjeløb, men bare på otte hjul og uden is, når talentet ruller sig ud.

Fanget på Frederiksberg  
Det var da også oprindeligt skøjteløbet, der fangede Nicoline. Hun havde prøvet gymnastisk, ridning, dans og svømning, men holdt ikke rigtig ved. Men for tre år siden var hun til sin mormors fødselsdag inde på Frederiksberg, hvor der var en skøjtebane.
- Det fangede hende bare. Hun drønede rundt, fortæller mor, Christina Graungaard.
Så blev der søgt efter lokale klubber, men skøjtehaller er der ikke meget af. Der var til gengæld en rulleskøjteklub i Næstved, så i 2016 begyndte hun der.
- Det er jo til at overskue at køre til Næstved, og det var bare en gang om ugen, fortæller Christina Graungaard.
Men datteren havde talent til mere og efter kort tid, blev hun sendt til Smørum ved København. Her ligger en af landets store kunstrulleskøjteklubber, hvor hun hurtigt avancerede og pludselig  stod Nicoline til at have fire ugentlig træninger i det københavnske.
- Min far kører mandag og onsdag og min mor kører søndag, fortæller Nicoline Graungaard, der har træningspas der varer mellem tre og fire timer hver gang. Ofte er hun først hjemme ved 22-tiden. 

Stor opbakning
Men lige nu, har hun kun tre ture om ugen til København.
- Der har simpelhen været så stor opbakning og hjælp fra foreninger og dem der står for hallerne her i området. Det har virkelig været dejligt, fortæller Christina Graungaard. 
Nicoline har nemlig fået lov at træne i de lokale haller, når der har været ledige tider og pladser. På den måde har hun kunne styre en del af træningen selv og spare nogle af de lange ture på landevejen.
- Til at begynde med, var vi heroppe i DGI Huset. Det fik vi lov til, men flyttede, hvis der kom nogen. Men efterhånden er de blevet så vant til os, at vi kan være her samtidig med andre og  vi har fået lov at bruge mere af hallen - også trægulvet. Her er også musikanlæg, vi kan bruge hvis det er, siger Christina Graungaard, der også kom i kontakt med flere af foreningerne og dem der styrer hallerne ude i blandt andet Vintersbølle og Langebæk.
- De er faktisk så søde, at hvis der dukker en ledig tid op, så giver de os et ring, så Nicoline kan komme ud og træne. Det er virkelig flot, synes jeg. Og vi vil så gerne sig tak for den lokale opbakning, understreger Christina Graungaard.
For en ting er, at dyrke sit talent, men for Nicoline har det også betydet meget, at hun kan være sammen med sin venner her i området - og det kan hun, når hun ikke altid behøver at køre så langt, for at træne.
- Til hverdag er jeg sammen med mine venner i skolen og så tager vi på biblioteket bagefter. Så hygger vi os der, indtil jeg skal til træning, fortæller Nicoline Graungaard.
Som regel har hun også træningsfri fredag/lørdag, så hun kan mødes med vennerne dér - og nogen gange også tirsdag og torsdag.
Og vennerne - de siger ikke så meget til at Nicoline er en haj til rulleskøjter, for i skolen, der er hun bare sig selv, og taler ikke så meget om det.
- Men hun er jo den type der kan stå og snakke og så pludselig laver hun et spring eller drejer rundt. Så øver hun lige et løb, smiler moren. 
Hun bruger selv en del timer på datterens talent. Og det blev ikke mindre, da Nicoline tidligere i år var med i MGP (Melodi Grandprix for børn, red.), som backup-rulleskøjtedanser. Der skulle øves igennem og det bliver også altid mere intensivt lige op til stævner. Heldigvis er der så perioder, hvor man kan puste lidt ud - både som skøjteløber og som mor.
- Men det handler om at hun rigtig gerne vil. Nogen af de andre ting hun har lavet, der var hun ikke så interesseret og hvis det ikke var fordi hun selv rigtig gerne vil af sted, så havde vi nok ikke gjort det. Men det betyder meget og så længe Nicoline vil, så gør vi det gerne, siger Christina Graungaard.

Til udlandet
Nicoline - og forældrene - glæder sig også over, at hun  har fået del i elitesportsstøtte fra kommunen. Det har gjort det lidt lettere at dyrke sporten, hvor et par nye rulleskøjter let koster 5.000 kroner, og særlige kjoler, ekstra hjul, kuglelejer - og ikke mindst træning og stævner koster.
- Jeg har faktisk ikke sagt det til dig endnu, Nicoline, men  vi har lige fået tilbudt at komme til et stævne i Italien til sommer. Men det koster 5.000 for Nicoline og 4.000 for en forælder, så der er steder, hvor vi er nødt til at prioritere, hvad vi kan, siger Christina Graungaard.
- Er det rigtigt? Det er Italienerne, der er verdens bedste, siger Nicoline, med julelys i øjnene. 
Sådan en tur ned og træne med verdenseliten lokker, men talent er ikke altid nok. 
Men der er mål, og i klubben har de af og til besøg af en fransk træner, der lærer de unge rulleskøjteprinssesser, hvordan et program skal være.
- Teknik er én ting, men vi har brug for at lære udtryk, fortæller Nicoline og svinger ud med armene i en yndefuld bue. 
Det er sjovt at lære de forskellige teknikker og tricks og lige så snart hun har lært et spring, så bliver der koblet noget nyt på. Noget mere.
- Det er rigtig sjovt, at der er nogle mål og man øver og øver. Det kan jeg godt lide. Der er hele tiden noget man kan lære, siger hun.
Om to år kan hun være med til at løbe om EM og når man bliver 18 år, så kan de dygtigste komme til VM - og måske endda OL. Det er målet og der bliver arbejdet hårdt for det. Lige nu er hun så småt begyndt at tage hul på stævner udenlands og selvom det er sjældent, at man kan få en professionel karriere indenfor sporten, så giver det rigtig meget igen og så er det bare sjovt.
- Måske, når jeg bliver ældre, så kan det være jeg kan komme tilbage hertil og lave min egen rulleskøjteklub, siger Nicoline Graungaard. 
Hun kommer til at gabe.
Træningen i går trak ud og det blev til lidt søvn og mad i bilen på vej hjem. Der er nok at se til, når man er en talentfuld 11-årig.

 

Man kan følge lidt med i hvad Nicoline laver, på hendes blog: rulle.sport.blog

 

Nicoline Graungaard træner ofte i den store hal i DGI Huset, men også i flere andre lokale haller, hvor de har givet hende tider, så hun ikke behøver at tage helt til København for at træne hver gang. Fotos: Michael Thønnings.

Det kræver koncentration, når der skal springes...

Christina - Nicolines mor - støtter op om datterens talent og hjælper, som hun kan, men kun fordi Nicoline synes at det er sjovt at stå på rulleskøjter.

Udtrykket skal være i top - det har landsholdet blandt andet en fransk træner til at hjælpe med.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar