• www.henriks-hvidevarer.dk

Tre glade løbere, der var taget turen fra Skomagerens hus i Rødby, for at være med til Pynten rundt på Oringe. En af vennerne kom endda hjem med en præmie. Foto: Michael Thønnings

520 kilometer rundt om pynten

Pynten Rundt på Oringe var igen en succes med sundt fokus.

Oringe - Der var da en der løb den lange rute fire gange. Og jeg talte også med en, som plejer at gå turen, der nu ville træne op, så hun kunne løbe næste år, fortæller Helle Andrea Pedersen, der er leder hos centerterapien, som for 23. gang inviterede til at løbe Pynten rundt på Oringe i onsdags. 
Omkring 200  - fra hele oplandet - var med og trampede, travede, løb og gik i alt 520 kilometer rundt om halvøen - næsten lige så langt som forrige års rekord.
- Det er for at gøre lidt konkurrence ud af det, at vi er begyndt at tælle og det fungerer godt, siger Helle Pedersen, der i år måtte undvære den levende musik, på grund af et afbud, og de sidste par års grill-arrangement var blevet til en sandwich med lidt sundt og godt. Det gjorde dog intet, og deltagerne var så glade som altid.
- Det med at komme ud og bevæge sig betyder rigtig meget - også i forhold til den fokus der er på medicinering. Der giver det noget helt andet at komme ud her, påpeger hun.

Tre glade løbere, der var taget turen fra Skomagerens hus i Rødby, for at være med til Pynten rundt på Oringe. En af vennerne kom endda hjem med en præmie. Foto: Michael Thønnings

Sundhed er både et mål og et middel hos Helle Pedersen fra centerterapien. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar