• www.henriks-hvidevarer.dk

73-årig udsat for tricktyveri

En 73-årig kvinde fra Vordingborg anmeldte torsdag klokken 11.24, at hun kort forinden var blevet udsat for et tyveri, da hun var på indkøb i Aldi på Prins Jørgens Alle.
Kvinden opdagede, at hun manglede sin pung, da hun skulle betale ved kassen.
På videoovervågningen fra forretningen kan man se en mand stå tæt på den 73-årige.
Han beskrives som mellemøstlig af udseende med sort hår. Han havde en lyserød T-shirt, hvid skjorte, hvide bukser og brune sko på og bar en tyk guldhalskæde med stort guldkors.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget mistænkeligt.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar