Elpærer er blandt det affald, man ikke kan få afhentet, men selv skal bringe på genbrugspladsen. Foto: Mille Holst

Affald du selv skal aflevere

Kan elpærer afleveres til skraldemændene? Spørgsmålene til den nye affaldssortering vælter stadig ind. Vi kigger her på noget af det affald, du selv skal aflevere på genbrugspladsen - blandt andet elpærer.

Kommunen  I forbindelse med Sydsjællands Tidendes fokus på den nye affaldssortering, der er trådt i kraft flere steder i Vordingborg Kommune, spørger Jane Justesen, om elpærer hører med til småt elektronisk  affald?
Det korte svar er nej. 

Ingen ordning
Henrik Schou Sørensen, der er affaldsplanlægger i Vordingborg Kommune, fortæller til avisen, at elpærer fortsat skal afleveres på Genbrugspladsen - fuldstændig som man også skulle det under den gamle sorteringsordning.
- Elektriske pærer skal fortsat afleveres på genbrugspladserne. Dem har vi ikke en afhentningsordning for, siger han og præciserer, at  genbrugspladsen er den eneste mulighed. Her er opstillet en beholder til pærer.
- Sådan er det også for en lang række andre fraktioner - for eksempel alt miljøfarligt affald, siger han. Det er altså ikke muligt at få elpærer afhentet af skraldemændene - ej heller som storskrald. Det samme gælder ifølge Henrik Schou Sørensen haveaffald, forskellige typer byggeaffald og alt farligt affald. Det skal man selv sørge for at få bragt til genbrugspladsen.
Bor man til leje kan udlejer eller vicevært i nogle tilfælde have arrangeret ordninger, hvor vedkommende samler affaldet og kører det på genbrugspladsen. Men hvad gør borgere, der ikke har sådan en ordning? Hvis man bor i eget hus, og ikke har bil eller ikke kan køre bil? Skal man så tage en taxa til genbrugspladsen?
 

Fakta
• Ifølge Vordingborg Kommune kan følgende typer affald afleveres som Storskrald:
Hård plastemballage, pap, stort og småt brændbart, jern og metal, store og små husholdningsapparater samt skærme og monitorer.

Elpærer er blandt det affald, man ikke kan få afhentet, men selv skal bringe på genbrugspladsen. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar