Der var ganske pænt fremmøde til kommunes temamøde om ”bevægelse” i sidste uge. Fotos: Michael Thønnings

- Alle skal have kunstgræs og springgrave

Der blev opfordret til at tænke anderledes, med samarbejde og selvhjælp, når det kommer til idræt og bevægelse i haller og naturen, da omkring 100 borgere og foreningsfolk var til temamøde om fremtiden for kommunens facilliteter.

Vordingborg Der blev fneset lidt i krogene, da konsulent Casper Lindemann fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) lidt sarkastisk påpegede, at der bliver tænkt ret ensidigt på idrætsområdet og at det er noget man skal væk fra.
- Alle fodboldklubber skal jo have en kunstgræsbane og gymnasterne skal have en springgrav og et springcenter, sagde han om tidstendensen, der også gør sig gældende i Vordingborg.
DIF-manden indledte kommunens temamøde om brug og udvikling af idrætsfacilliteter og muligheder for bevægelse de næste mange år.
Omkring 100 - primært foreningsfolk - havde fundet vej til Iselingeskolen torsdag aften, hvor man rundt ved bordene kunne høre både Skinfaxe-ryttere fra Østmøn, krolf-folk fra Langebæk, boldbanditter fra Nyråd, højskolehelte fra Præstø. Desuden havde en flok skolebørn gode input til deres ”bevægelsesmiljøer”.
Det  var dog Brit Skovgaard (S), der startede aftenen og både politikere og forvaltning var pænt til stede - og nogen af dem deltog endda i samtalerne med de fremmødte folk, der i første omgang skulle finde de vigtigste mål - og herefter snakke om, hvordan man kunne nå derhen.
- Der skal laves en strategisk plan, hvor man tænker facilliteter bredt. Der opstår hele tiden nye aktiviteter, påpegede Casper Lindemann, der henviste til de undersøgelser der er lavet om hvordan man bruger og bevæger sig i lokalområdet. Her tegner der sig et billede af, at børn og unge primært bruger de traditionelle sportsgrene, som eksempelvis boldspil, mens ”forældregenerationen” og de lidt ældre ofte dyrker ting, de kan lave individuelt og uafhængigt af andre.
- Det skal være noget man kan lave ”når det passer mig”, citerede han, og påpegede  at det også giver nogle udfordringer i forhold til haltider og lignende.
Hans opfordring var dog at man tænkte flere ting ind i haller og områder. Eksempelvis opklappelige squashbaner, klatrehaller og tarzanbaner i enderne og flere optegnede baner ved siden af hinanden. Noget der især kræver et større fokus på samarbejde - både med kommunen og hinanden i foreningerne.
Det var da også noget af det der gik igen ved bordene, hvor små grupper fik mulighed for at prioritere og diskutere målsætninger på området.
Og sjovt nok, var det mange af de samme, blandt de 14 opstillede punkter, som de forskellige valgte at prioritere.
Her var det blandt andet punktet om at idrætsfacilliteter skal planlægges og anlægges  ”multifunktionelt”, så de kan rumme flere typer af bevægelse, mens det altoverskyggende punkt synes at pege på kommunens rolle.
”At kommunen altid rådgiver og forsøger at understøtte borgere og foreningers initiativer til at etablere nye facilliteter”, var over en kam noget de fleste havde som topprioritet.
Flere kunne således historier om hvor vanskeligt det kan være at komme igennem i den kommunale forvaltning.
Her stod Franz Ifanger fra Nyråd blandt andet op og fortalte om caféen i Vintersbøllehallen, hvor man både var klar med penge, og håndværkere i forhold til at ordne loftet.
- Den var ”gul” i facillitetsundersøgelsen. Det betyder at den skal ordnes inden for et til fem år. Jeg spurgte så på forvaltningen i forhold til at vi var klar til at gøre noget, om hvornår vi kunne komme i gang. Om det var et år eller fem år? ”Et til fem år” var svaret, fortalte Franz Ifanger, der påpegede, at det gør det vanskeligt at søge fonde og få støtte, når kommunen ikke understøtter de frivillige der gerne vil gøre noget, hvad en del foreningsaktive nok har oplevet gennem årene.

Krolf klarer den
Og netop samarbejdet mellem kommunen og foreninger, er noget der har stor betydning. Det kunne man også forstå på krolfspillerne i Langebæk, der selv klarer baner og meget andet.
- Kommunen fjernede deres maskine derudefra, så vi har købt en græslåmaskine til 27.000, der også har en lille tromle, fortæller formand, Bruno Olsen. Han påpeger at de var nødsaget til at tegne en kontrakt med kommunen om at de selv klarer tingene, for at få adgang til den gamle græsbaner, som de omdannede til tre - måske snart fire  - krolfbaner. 
Men de har fået lov at lave deres ting, og fordi de ordner og passer det sammen, så er vedligeholdelsen også blevet en social ting for foreningen, der siden begyndelsen i 2014 nu er kommet op på 71 medlemmer - med en gennemsnitsalder på 72 år.
- Det er meget socialt og giver god mulighed for bevægelse, siger Bruno Olsen, der påpeger, at der har været udfordringer, men at det ikke nødvendigvis er negativt.
Og frivillighed tegner til at blive en stor del af kommunens planer for at vedligeholde og skabe facilliteter, for som Brunos bordmakker sagde med et skævt smil. 
- Vi må selv gøre noget, for kommunen er ludfattig - undtagen når det kommer til at bygge nyt rådhus.
Der er dog sat midler og puljer af til at renovere visse haller, der hvor det er vurderet allermest presserende, men om man her lytter til brugerne af stederne, når der skal gøre noget, eller om man følger forvaltningens planer, det vil tiden vise. Der tegner sig dog et tydeligt billede af, at foreninger og borgere gerne vil arbejde for sagen, hvis kommunen bliver lidt bedre til at lytte og understøtte deres idéer.

Der var ganske pænt fremmøde til kommunes temamøde om ”bevægelse” i sidste uge. Fotos: Michael Thønnings

Bruno Olsen fortæller om krolf i Langebæk og deres erfaringer med at passe banerne selv.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar