Torben Balle og Leila Herskind foran det særlige træ på borgen. Foto: Michael Thønnings

Avisen undersøger: Grundlovens træ på borgen

Da Danmarks Riges Grundlov i 1999 fyldte 150 år, blev der landet over plantet en række ”grundlovstræer” - heraf ét på borgterrænnet i Vordingborg. Men hvad skete der med det siden? Avisen undersøger sagen.

Avisen undersøger Der er vel ikke noget mere dansk end grundloven og Dannebrog, der begge har en stærk tilknytning til kongebyen Vordingborg.
Og hvor flaget næste år fejres med pomp og pragt i forbindelse med 800-året for at det faldt ned i Estland, så er byens markering af grundloven, gået lidt i glemmebogen.
Således  kan Torben Balle og Laila Herskind fra Vordingborg huske et særligt træ, som blev plantet på borgterrænnet i 1999.
- Vi var nyligt flyttet til byen og hørte om det her arrangement, som vi også var med til. Det var i anledningen af 150-året for grundloven, fortæller Torben Balle.
Som de husker det, var arrangementet storstilet og et par unge repræsentanter fra byen drog ind til København, for at hjembringe et ungt egetræ, som under stor festivitas og med borgmestertale, blev plantet oppe på borgterrænnet.
- Og vi kan selvfølgelig godt huske det, men der er ikke noget der markerer hvilket træ, det er, siger Laila Herskind.
De husker nemlig begge at man dengang lovede at der skulle laves en plade, der fortalte historien og kunne henvise de mange forbipasserende til, at dette træ var Grundlovstræet.
Og det står der endnu - træet - som de to ofte viser frem, når de går tur med udenbys gæster. Inde i hjørnet mellem den gamle og den nye bygning, der udgør Danmarks Borgcenter, står et flot og rankt egetræ. Grundlovstræet.
- Jeg kan også huske da de byggede den ny bygning på Borgcenteret. Der blev træet dækket af og man passede ekstra på det, men man kan ikke se, at det er et særligt træ, for der er aldrig kommet nogen plade eller et skilt op, påpeger Torben Balle.

I arkivet
Derfor går vi i avisens arkiv, hvor det nok er svært at finde, men både på kommunens sider i nummer 22, 1999, er en annonce og på side 55, en omtale, af Grundlovstræet. Her fremgår det, at der på borgterrænnet både vil være folkedans og gymnastikopvisning og...
- ”Borgmester Bent Pedersen vil som Vordingborgs førstemand deltage i den landsomfattende ceremoni med at plante et egetræ, der skal vokse ind i de næste århundreder og minde om jubilæet”, omtales det i avisen. 
Her nævnes lignende arrangementer i Præstø og Langebæk, hvor det påpeges at træerne er skænket af Folketinget.
Men der er ingen efteromtale af seancen på borgen og der står ikke noget om, hvorvidt der skulle laves en mindeplade eller et skilt, så man kan se, at det er et træ af betydning,
Dem vi møder på borgen denne dag, kender ikke til træet og heller ikke inde på Borgcenteret, hvor Torben og Laila har spurgt, er de bekendt med historien om grundlovstræet og en mindeplade.

Meget højtideligt
Men når det komme  til træer og deres nyere historie, så er her jo stadig den tidligere stadsgartner.
- Ja, det kan jeg sagtens huske. Det var et større optog fra Medborgerhuset med træet, og det hele var startet inde i København med nogle skoleelever, der havde træet med hjem til Vordingborg, fortæller Flemming Kruse.
- Det  var meget højtideligt og det er sådan set rigtigt, at man drøftede at der skulle sættes en mindeplade op ved træet, fordi det ellers på et tidspunkt ville gå tabt, hvad det var for et træ. For hvem kan huske det om 20 år?, spørger den pensionerede stadsgartner, der altså kan bekræfte historien om grundlovens træ, der dog aldrig har fået sit skilt eller mindeplade, men som stadig står - i øvrigt som et flot men lidt hengemt eksemplar - på borgterrænnet.

 

 

 

Her er mange historiske træer - men hvem kan huske dem?

Grundlovstræet, Kinesertræet og Sognerådenes træ er blot nogle af de særlige, betydningfulde træer i Vordingborg, som dog hverken er markeret eller officielt registreret.

Vordingborg Man skal vide at egetræet bag den rustfarvede bygning på borgterrænnet er et grundlovstræ, for det står ingen steder. Men træet her er ikke det eneste træ i området, som nok er vigtigt og markerer noget særligt, men hvor man ikke kan se det, hvis man ikke ved det.
- Her er virkelig mange historiske træer, men hvem kan huske dem?, spørger pensioneret stadsgartner Flemming Kruse, der selv kender mange af historierne bag træerne i byen, men påpeger at skiltningen eller registreringen af dem, er stort set ikke-eksisterende.
Blandt de træer som de fleste nok ved har en betydning, er det store træ ved siden af Hugos Pizzaria ved stationen.
Ofte bliver det refereret til som ”Kinesertræet” og det har heddet sig, at det er fredet.
- Det er det dog ikke, men det er meget sjældent og det er det største og ældste af sin art her i landet, fortæller Flemming Kruse.
Kinesertræet er cirka 100 år gammelt og manden der boede i det hus, hvor Hugos ligger i dag, havde sin private have ud mod parkeringspladsen. Han var sømand  og sejlede meget i Østen og anlagde derfor en asiatisk inspireret have, med planter han hjembragte. Her fik kinesertræet lov at blive stående, da kommunen i sin tid opkøbte grunden.
- Tidligere var der også et grønt anlæg omkring træet, som nu er blevet fjernet, men når sommerblomsterprogrammet blev sat i værk, var det det første og vigtigste bed, vi lavede, fortæller Flemming Kruse.

Markant
Overfor kinesertræet - på selve stationspladsen står et andet særligt træ. Et stort plantan-træ, der blev plantet i 1980.
- Det er sognerådstræet, som blev plantet dengang for at markere at man lagde sognerådene sammen, fortæller Flemming Kruse, der også kender til et Margrethe-træ, et træ for genforeningen, et for krigen i 1864 og flere andre.
Ingen  af dem er dog markerede, historierne er ikke samlet og spørgsmålet er nu, hvor mange der vil huske betydningen af de markante kæmper, som årene går...

Tema: 
Avisen Undersøger

Torben Balle og Leila Herskind foran det særlige træ på borgen. Foto: Michael Thønnings

Her er det - i al sin pragt. Det navnkundige Grundslovtræ.
Foto: Michael Thønnings

Kinesertræet foran og bagved skimtes sognerådstræet. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar