• www.henriks-hvidevarer.dk

Den mønske mulepose er en oplagt gaveidé. PR-foto

Bæredygtigt samarbejde

Årets mønske mulepose er resultat af et samarbejde mellem flere lokale aktører på Møn.

Lendemarke I forbindelse med Steges 750 års jubilæum sidste år opstod ideen om at lave en mønsk mulepose. Kunstneren Liza Krügermeyer lavede motivet i 2018 med Stege som omdrejningspunkt. I år er det Fabrikat, der står bag tilblivelsen af den bæredygtige mulepose, designet af den herboende tekstildesigner Laura Barüel. Fabrikat er en kreativ iværksætterplatform, der holder til på den gamle sukkerfabrik i Lendemarke på Møn. Fabrikat har fokus på bæredygtighed og som det særlige ved denne mulepose kan nævnes at bomulden, den er lavet af, er 100 procent økologisk og limen, hvormed indpakningen til poserne er lavet, er hjemmelavet og spiselig.
Ideen bag posens motiv, har sit udspring i Middelalderhavens historiske planter, der med Laura Barüels tilvirkning, sætter spot på den biodiversitet, der passes særligt på i Unescos biosfære Møn.
Muleposen med de historiske planter som motiv forhandles på Møn og Nyord, men også i København og via Fabrikats webshop på Fabrikat-webshop.myshopify.com.
Planen er, at lave en ny mulepose hvert år med skiftende samarbejder og fokus.

Den mønske mulepose er en oplagt gaveidé. PR-foto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar