• www.henriks-hvidevarer.dk

Bananrepublikken Danmark

I ly af valg til Europaparlamentet og til Folketinget er en af de største skandaler i nyere dansk finanshistorie ved at folde sig ud.

I starten af maj 2019 blev den tidligere formand for Finanstilsynet, Henrik Ramlau-Hansen sigtet af bagmandspolitiet i sagen om hvidvask i Danske Bank. Henrik var ansat i Danske Bank under hvidvaskskandalen med ansvar for overholdelse af hvidvasklovgivningen, og i 2016 blev han udnævnt til formand for Finanstilsynet.

Finanstilsynet er bankernes vagthund og holder øje med om bankerne overholder lovgivningen, herunder på hvidvaskområdet.

Sigtelsen er en udløber af sagen om hvidvask af op mod 1.500 milliarder. i Danske Banks estiske filial.

Forhåbentlig er dette noget af det sidste, vi ser af unoder fra finanssektoren. Det er afgørende, at finanssektoren ændrer kurs for både finanssektorens fremtid og for Danmarks omdømme.

Man er selvfølgelig ikke skyldig, når man er sigtet. Alligevel er det en bananrepublik værdig, at formanden for Finanstilsynet er tilsølet på en sådan måde, at bagmandspolitiet løfter en sigtelse.

Det er historisk.

 

John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar