Stig Bille har fernisering på ny udstilling på fredag. (Privatfoto)

Bille-billeder på Einstein

Billedkunstner Stig Bille udstiller i Café Einstein hele februar måned. Kom til fernisering på fredag.

Udstilling Fredag 31. januar klokken 15-17 holder billedkunstner Stig Bille fernisering på sin udstilling i Café Einstein i Vordingborg. Her er kunstneren tilstede, og man får lejlighed til at tale med ham om tankerne bag de enkelte værker.
Stig Bille er født i 1943 og ud af en malerslægt; eksempelvis hænger der billeder af hans far Willy Bille på Hotel Møn i Stege. Stig Bille er uddannet læge, og arbejdede i mange år som praktiserende læge i Hjørring. Som pensionist flyttede han i 2018 til Nyråd med sin hustru, fordi parret har to sønner i området. Stig Bille er autodidakt billedkunstner og har udstillet rundt om i Danmark, og nu er turen kommet til Vordingborg, hvor et udvalg af hans værker kan ses på væggene i Café Einstein. Hans kunst er ofte inspireret af fremmede kulturer fra eksempelvis Papua, Afrika og Grønland.
Har du ikke mulighed for at deltage i selve ferniseringen, så kan udstillingen ses på cafévæggene i åbningstiden frem til 28. februar.

Stig Bille har fernisering på ny udstilling på fredag. (Privatfoto)

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar