• www.henriks-hvidevarer.dk

Blev frarøvet taske med pc

En 44-årig mand var torsdag aften 31. oktober på vej fra banegården i Glumsø ad Nyvej.
Han bemærkede en sort BMW, der holdt lidt umotiveret, og ved Bavelsevej blev han kort efter passet op.
Han mærkede pludselig en genstand eller en finger i ryggen og en stemme truede ham til at udlevere sin taske, som indeholdt en pc og et par bøger.
Herefter forsvandt BMW'en i høj hastighed fra stedet.
Røveriet skete omkring klokken 22.10, og politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set noget usædvanligt eller mistænkeligt i området på det pågældende tidspunkt.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar