Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Yngste deltager og vinder af gættekonkurrencen med is og vandregren. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz

Bogø bevæger sig

Den yngste deltager på bare to år vandt i søndags en gættekonkurrence, da bevægeglade Bogø-folk for andet år i træk i fællesskab bevægede deres ø.
54 bogøere gik, løb, rullede eller cyklede tilsammen 779,5 kilometer på to timer. Hver deltager betalte en krone per bevæget kilometer. Pengene gik til velgørenhed. Bogø IF Motion stod bag arrangementet med formand Peter Schrøder som primus motor.

 

 

Der kunne gættes på, hvor mange kilometer, der blev tilbagelagt i alt. Vinderen måtte bestemme hvilket godtgørende formål motionspengene skulle gå til. Villiam på to år havde sammen med sin mormor gættet på 777 kilometer, så han kom tættest på. Den vandreglade vinder, der holdt godt fast i sin is og i sin vandregren, var ikke i tvivl; de 1.000 kroner skal gives til foreningen Broen, der hjælper udsatte børn til et aktivt fritidsliv. Det kan for eksempel være med hjælp til kontingenter og udstyr til idræt eller andre fritidsaktiviteter.

 

Vi er alle vindere
- Vi er nu alle sammen vindere i dag, siger Kjeld Sørensen, der er mødt op sammen med sin hustru Jane Sørensen.
- Vi har vundet en masse motion, socialt sammenhold, frisk luft – og en dejlig picnic efterfølgende, smiler han.
- Vi har mange foreninger her på vores lille ø, fortæller Kjeld videre.
- Nok omkring 50 foreninger for alt muligt.

 

Den glade vandrer
Villiam, den yngste deltager, har taget sin mormor Helle Worsøe med.
- Højdepunktet på vores tur i dag var nok, da vi gik igennem skoven og Villiam fandt syv vinbjergsnegle, som han ville fodre. Han er vant til at passe godt på naturen. Han var for nylig med til at samle skrald på øen; så i dag fortsatte han med at samle skrald op, når han så noget ligge på jorden, fortæller mormor Helle.

 

Gåbus, cykelmyg og løb
Mulighederne for at være aktiv på Bogø er der mange af. Udover arrangementet i dag ”Bevæg din ø”, er der blandt andre muligheder, også tilbuddet Gåbussen, der er startet af initiativtager Dorte Brunø.
- De, der har tid og lyst, samles tre gange om ugen klokken 9 til en hyggelig gåtur, hvor man kan stige af og på forskellige steder af den rute, vi planlægger at gå. Vi er lige nu 60 medlemmer, så det er godt, fortæller Dorte.
Næste gang der er motionsarrangement på øen er allerede 20. maj, hvor det er Bogø IF Motion Cykling, der arrangerer, fortæller Jesper Heien, der også i dag har valgt at bevæge øen på sin jernhest.
- Og den 28. maj har vi jubilæumsløb i Bogø IF Motion, siger Peter Schrøder, der også oplyser at den ældste deltager, der er med til at bevæge øen i dag, er 87 år.

 

Cykelmyg bevæger Bogø. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz
Folk og fæ i bevægelse på Bogø. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg