Der diskuteres arkitektur til workshopdelen - Signe Ulfeldt Nielsen viser et eksempel på et hus i kvarteret. Foto: Michael Thønnings

Boulevard-bevaring trak folk af huse

Første skrift mod en bevarende lokalplan blev taget torsdag, hvor op mod 100 mennesker var samlet for at høre på kommunale arkitekter og dele ud af historien om det særlige Bourlvard-kvarter. Bevaringen er dog ikke uden faldgruber, men der blev lovet flere borgermøder, inden vedtagelsen af planerne.

Vordingborg Kommunen har lavet en lang række bevarende lokalplaner de senere år, der begrænser byggemulighederne og sørger for at bevare huse og kvarterer som de var engang.
- Vi stopper tiden, som kommunens nye bevaringsarkitekt Signe Ulfeldt Nielsen, forklarede på borgermødet torsdag, hvor op mod 100 mennesker var mødt op for at høre nærmere om det, der skal udmunde i en bevarende lokalplan for Boulevardkvarteret i Vordingborg.
- Vi har tidligere gjort det med Strandgadekvarteret, i Nyråd og på Østmøn. Vi har vores egen metode, fortalte medarkitekt Phillipine Schollain, der understregede at aftenens møde var en start - en såkaldt kulturarvs-screening, hvor hele området bliver vurderet, registreret og får nye bevaringsværdier. Senere - i februar og hen mod foråret, går det egentlige planarbejde i gang.

Nybyggerfest 
Der var derfor lagt op til en hyggene lyttestund, hvor historien om hele kvarteret blev rullet ud, blandt andet af Berit Christensen fra museet, der kunne vise billeder af den gamle jernbanestation - et foto fra 1888, hvor Boulevardkvarteret var en tom mark. Området blev købt i 1907 af kommunen som udviklingsområde, men det var først da kasernen blev bygget - og derfor også sygehuset - at der for alvor kom fart i området. Først med de to depothuse i Nørregade fra 1910, og siden hvor det ”bedre borgerskab” holdt nybyggerfest på det, der var en flot bred boulevard, med fire rækker træee og en bred græsmidterrabat.
Her kunne den lokalhistorikyndige Allan Huglstad i øvrigt tilføje, at han havde fundet papirer, med en ansøgning fra en beboer, om hvorvidt han kunne få lov at lade geder græsse på Boulevarden.
For det var vitterligt en rigtig boulevard, og især husene opført i stilen for ”Bedre Byggeskik”, der især var oppe i 1930’erne, er meget fremtrædende i hele kvarteret, fremgik det af oplægget fra Signe Ulfeldt Nielsen.
Hun fortalte om de forskellige byggestile og de martkante, gedigne ejendomme.
- Der er mange bygninger samlet et sted, med høj bevaringsværdi. Det er sjældent der ses så mange et sted, forklarede hun, mens hun fortalte at det er hende der skal ud og lave en helt nye SAVE-vurdering af alle husene, for at registrere deres bevaringsværdi på ny. Seneste registrering er fra 1995.
Forinden havde Lars Lyngskov, frivillig i lokalarkivet,  fortalt lidt om de erhvervsdrivende i kvarteret - om pensionatet ”Frikadellely”, om Falck-Zonen, der lå der til 1977 og om Boulevardkiosken, der altid har været tobakshandel. Han fortalte desuden om den gamle stationsbygning på Aarsleffsgade, hvor ”Fred. Sommer” lå, og fortalte om dem som emballagevirksomhed. Han undlod  dog at fortælle firmaets vigtigste funktion - nemlig som udgiver af Sydsjællands Tidende, som de ejede indtil 1951, hvor Centraltrykkeriet i Torvestræde, der trykte avisen siden 1920’erne, også overtog ejerskabet og har drevet den siden.

Tagproblemer
Men lokalplaner er vanskelige sager og planlægger Dorit Mahler forklarede lidt om  hvad det betyder - eksempelvis at bygninger, der udpeges som bevaringsværdige, ikke må ombygges eller ændres i det ydre.
Og det vakte nogen bekymring - også fordi planen for bevaring af boulevardkvarteret strækker sig fra banen til kasernen og ud til Vognmandsmarken og Valdemarsgade.
- Jeg skal have nyt tag, og det kan ikke laves efter de nye foreskrifter uden at hæve tagkonstruktionen. Det vil jeg vel ikke kunne, hvis der bliver lavet en bevarende lokalplan, spurgte Per Mikkelsen, fra Valdemargade, der dog må vente med et svar, til en senere behandling. Men det kan få konsekvenser, for hvad man må.
Det var et par, der står foran et salg, også nervøse for.
- Men vi har talt med ejendomsmægleren, der siger at huset faktisk bliver mere værd, lød det fra Signe U. Nielsen, inden spørgsmålene fik tiden til at skride og der skulle laves woksshop, med sjove historier, tanker om grønne områder og lignende.

Nye vurderinger
Over den næste tid skal der registreres bygninger, inde der skal laves en plan. Nogle af de ting, som andre steder har skabt problemer - i blandt andet Riddergade i Vordingborg og især oppe i Præstø, har været de ændrede bebyggelsesprocenter, som har fået Skat til at hæve grundvurderingerne og dermed beboernes skatter. Skat får nemlig også lokalplaner, når de ændres og det kan give fokus på et kvarter. Derudover betyder planerne ofte at hvis man ønsker sortglaserede tegl fremfor de typiske røde, der ofte er på bedre byggeskik huse, så kan det måske bibringe ærgrelse for nogen, men glæde for dem, der ikke ønsker at naboen hus pludselig bliver malet lyserødt, som arkitekten påpegede.
Mødet torsdag var dog mest en idéfase - til foråret kommer planerne.

Der diskuteres arkitektur til workshopdelen - Signe Ulfeldt Nielsen viser et eksempel på et hus i kvarteret. Foto: Michael Thønnings

Mange var mødt op. Det blev i øvrigt bemærket at kasernens areal ikke var med i planen, og faktisk er to af de mest bevaringværdige bygninger i området på kasernens jord - nemlig Dania (administrationsbygningen) der er vurderet til 3 efter SAVE og gymnastiksalen, der er vurderet til 2 og altså er på kanten af en reel fredning. Foto: Michael Thønnings

Området det drejer sig om - oprindeligt var det kun den skraverede del, men nu omfatter planen hele det røde område. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar