Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Elektriker Lars Bangs grund ligner snarere en losseplads end en byggeplads. Her er dog tale om en særlig terrænregulerings-metode. Foto: Brian Romberg

Byggeaffald på Afkørsel 41 er ”grøn terrænregulering”

Elektrikerfirmaet Bang-AS’ grund på Afkørsel 41 har igennem længere tid givet anledning til undren hos de af avisens læsere, der ofte kører forbi og kan se, hvad nogle har beskrevet som ”en losseplads”. Ifølge Lars Bang selv har er der gang i en fuldt ud lovlig terrænregulering, som baner vejen for parkeringsarealer. 

 

 

Det eneste bygningsrelaterede på Vordingborg Kommunes nye erhvervsområde Afkørsel 41 er lige nu store bunker sten, og i henvendelserne til Sydsjællands Tidende har nogle sågar brugt ordet ”losseplads” om grunden, der er erhvervet af Bang-AS. Beton, tegl og mursten. De undrende blikke kan elektriker Lars Bang sagtens forstå. Han har dog en god forklaring. 

- Det er grøn terrænregulering, siger han og uddyber: 

- Sagen er, at vi har købt én af de mest skrånende grunde, så der skal terrænreguleres en del for at få så stort et brugbart areal som overhovedet muligt. Vi har købt 4000 kvadratmeter, men de er ikke alle sammen brugbare, sådan som terrænet er. 

Han har både søgt placeringstilladelse i forhold til lokalplanens byggefelt - så hans kommende bygning ikke kommer til at ligge i lavningen med vand og fugt - og dispensation til at terrænregulere to meter ud mod Højgaardsvej. 

- Skulle opfyldningen være lavet med knust beton eller stabilgrus, ville der komme til at ligge - for noget svarende til en halv million - bare i jorden, siger Lars Bang, som ikke vil afsløre den specifikke pris. 

- Lad os bare sige, at der i hvert fald er sparet nogle hundrede tusind på denne her måde. Det er simpelthen for at spare nogle penge og skåne miljøet. I stedet for, at de mange tusinde tons kommes i en knuser, så tager vi dem bare, som de er. Så har vi sparet miljøet for rigtig meget diesel, siger Lars Bang, der har  valgt placeringen af sin virksomhed på grund af udsigten til mark og vand. 

 

Rene materialer

Land- og Miljøchef Rolf Hoelgaard fra Vordingborg Kommune kan bekræfte, at metoden er lovlig. 

- Så længe det er rene materialer og der ikke er eksempelvis ledninger og rockwool i, må du gerne bruge sådan noget som opfyld. Det behøver du ikke tilladelse til, men der skal selvfølgelg være et formål, så det ikke bare er bortskaffelse af materialer, forklarer Rolf Hoelgaard. 

Byggeaffaldet kommer fra nedrivningsfirmaet Morsø Anlæg fra Askeby, som laver nedrivninger for kommuner. 

- Det er fuldstændig rene materialer. Der kommer en ”gnasker” og bider det i stykker. De første par år vil vi ikke lave belægning, for det tager tid, før luftlommerne er væk. Vi fylder fortsat grus og knust beton på, som regnen kan fylde lommerne ud med. Vi lægger sandpude ud og graver fundament i den. Vi håber at kunne fylde sandpuden op til foråret 2018. Så går vi efter planen i gang med at grave fundamenter, oplyser forklarer Lars Bang. 

 

Lars Bangs visualisering af det færdige projekt. ”Byggeaffaldet” danner grundlaget for virksomhedens parkeringsplads.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Prinsesse...
  • FOTOS: Fantastisk...
  • FOTOS: Oktoberfest i...
  • FOTOS: Frivillig...
Kommende arrangementer
20.
Okt
Efterårsferie for hele familien Danmarks Borgcenter
20.
Okt
Teater: Englen - Elskerinden & Hr. Almindelig Teaterforeningen Bøgestrømmen
20.
Okt
Efterårsferie for børn på biblioteket KulturArkaden
20.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
20.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
20.
Okt
Børnenes efterårsferie, skattejagt i Vordingborg Vordingborg Handelsforening/Bycentrum Vordingborg
20.
Okt
Æblernes Dag i Stege Møns Handelsstandsforening og Vordingborg Kommune
20.
Okt
Årets efterårsfest Viemose Forsamlingshus Egnshus
21.
Okt
Vær med til at starte valgkampen Venstre i Vordingborg
21.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum