Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
En bureaukrat med briller og skyklapper står i haven, der er sit eget galleri. Et af hans mere politiske værker. Fotos: Michael Thønnings

Claes Lorenzen og nogle af de vigtigste værker...

Kunstnerisk spænder Claes Lorenzen vidt - her er nogle af hans vigtigere værker og perioder. 

 

Far og Søn-trolden, ved Lundby er et af Claes Lorenzen mest kendt værker - også fordi den var et opgør med den klassisk Mor/barn skulptur som mange kunstnere har lavet. Han var en af de første der ”vendte” den idé. Den originale skitse i ler, har Edel Lorenzen hjemme. Det er hendes lykketrold, og som flere af hans andre skulpturer, er skitsen anderledes end  værket. Skitsen er smilende, rundet og mere ”varm”, end den store skulptur, der har et mere stoisk præg.

- Jeg kan selv bedst lide nogle af de mindre ting - de store skulpturer- kan være voldsomme at overskue, påpeger Edel Lorenzen.

Et andet lokalt værk er Elefanten med bukser foran Elcenteret. Selv regnede Claes det ikke som et kunstværk.

- Det var et firma, der havde en elefant som logo, og der lavede han den over det. Han  så det selv som en reklame, påpeger Edel Lorenzen, desuagtet at netop elefanten nærmest er et lokalt vartegn for industriområdet på kanten af Vordingborg by.

Mødre mødes-søjlen der står på hjørnet af Skovvej og Færgegaardsvej, var en af hans senere ting. Den blev skabt på Algade sammen med en kunstner i oplæring, Kirsten Falkensten, og var en af de få værker der er signeret. Det var på grund af medkunstneren.

- Han signerede aldrig sine værker. Han skulle ikke fremhæve sig selv. Det handlede om skulpturen, fortæller Edel Lorenzen. Pladen er i dag taget af.

Julemærket fra 1954 er Claes Lorenzens værk og blev genoptrykt tilbage i 1999, netop fordi det er et af de flotteste af slagsen. Mærket er børn der leger i sneen og er moddeleret efter lokale børn fra den tid.

Kastrup-børnene med tingsten ved Kastrup skole er også et bevis på hans sirlige modelering. Her var det alfa-omega at de  havde trøjer med hønsestrik-mønster, som var højeste mode på det tidspunkt. Som flere af hans andre skulpturer er der minutiøse detaljer omkring mønstrene, ligesom stenene er små spil. Således tænkte han altid legen ind i sine værker, der ofte kan bruges - og kan holde - til at blive leget på.

En undtagelse er dog den liggende mand, der i 1960erne blev lavet til haven ved Gavnø. Den var enormt populær og i Lorenzen-arkivet, er der udklip med Næstveds borgmester og den gamle baron Reedtz-Thott, der ligger ved den. Men da der gik hul på den (den var fyldt med cigarkasser for at holde vægten nede), krævede Claes at den skulle repareres eller skrottes. Gavnø valgte det sidste. 

Et andet værk i Næstved er ”Tryghed og Trivsel” - det kendte par med paraply, foran plejecenteret Munkebo, hvor springvandet dog er taget fra.

På Frederiksberg har han lavet talrige værker - blandt andet på flere skoler, hvor et af dem er en gigantisk trold, der kommer op af skolegården, så man kun ser hænder og hoved.

Desuden har der været flere værker i Kongens Have i København - blandt andet det mere politisk ”sultende barn”.

 
På en reol i stuen står små buster af nogle af børnebørnene. Den eneste han ikke har lavet en buste af, er hans kone Edel.
Trykmaskinen fandt Claes Lorenzen til skrotning og fik selv sat i stand - det gav ekstra kunstneriske udfoldelsesmuligheder. Bag den er arkivskuffer med ideer, udklip og nogle af hans tegninger.

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg