• www.henriks-hvidevarer.dk

Der diskuteres arkitektur til workshopdelen - Signe Ulfeldt Nielsen viser et eksempel på et hus i kvarteret. Foto: Michael Thønnings

Boulevard-bevaring trak folk af huse

Første skrift mod en bevarende lokalplan blev taget torsdag, hvor op mod 100 mennesker var samlet for at høre på kommunale arkitekter og dele ud af historien om det særlige Bourlvard-kvarter. Bevaringen er dog ikke uden faldgruber, men der blev lovet flere borgermøder, inden vedtagelsen af planerne.

Vordingborg Kommunen har lavet en lang række bevarende lokalplaner de senere år, der begrænser byggemulighederne og sørger for at bevare huse og kvarterer som de var engang.
- Vi stopper tiden, som kommunens nye bevaringsarkitekt Signe Ulfeldt Nielsen, forklarede på borgermødet torsdag, hvor op mod 100 mennesker var mødt op for at høre nærmere om det, der skal udmunde i en bevarende lokalplan for Boulevardkvarteret i Vordingborg.
- Vi har tidligere gjort det med Strandgadekvarteret, i Nyråd og på Østmøn. Vi har vores egen metode, fortalte medarkitekt Phillipine Schollain, der understregede at aftenens møde var en start - en såkaldt kulturarvs-screening, hvor hele området bliver vurderet, registreret og får nye bevaringsværdier. Senere - i februar og hen mod foråret, går det egentlige planarbejde i gang.

Nybyggerfest 
Der var derfor lagt op til en hyggene lyttestund, hvor historien om hele kvarteret blev rullet ud, blandt andet af Berit Christensen fra museet, der kunne vise billeder af den gamle jernbanestation - et foto fra 1888, hvor Boulevardkvarteret var en tom mark. Området blev købt i 1907 af kommunen som udviklingsområde, men det var først da kasernen blev bygget - og derfor også sygehuset - at der for alvor kom fart i området. Først med de to depothuse i Nørregade fra 1910, og siden hvor det ”bedre borgerskab” holdt nybyggerfest på det, der var en flot bred boulevard, med fire rækker træee og en bred græsmidterrabat.
Her kunne den lokalhistorikyndige Allan Huglstad i øvrigt tilføje, at han havde fundet papirer, med en ansøgning fra en beboer, om hvorvidt han kunne få lov at lade geder græsse på Boulevarden.
For det var vitterligt en rigtig boulevard, og især husene opført i stilen for ”Bedre Byggeskik”, der især var oppe i 1930’erne, er meget fremtrædende i hele kvarteret, fremgik det af oplægget fra Signe Ulfeldt Nielsen.
Hun fortalte om de forskellige byggestile og de martkante, gedigne ejendomme.
- Der er mange bygninger samlet et sted, med høj bevaringsværdi. Det er sjældent der ses så mange et sted, forklarede hun, mens hun fortalte at det er hende der skal ud og lave en helt nye SAVE-vurdering af alle husene, for at registrere deres bevaringsværdi på ny. Seneste registrering er fra 1995.
Forinden havde Lars Lyngskov, frivillig i lokalarkivet,  fortalt lidt om de erhvervsdrivende i kvarteret - om pensionatet ”Frikadellely”, om Falck-Zonen, der lå der til 1977 og om Boulevardkiosken, der altid har været tobakshandel. Han fortalte desuden om den gamle stationsbygning på Aarsleffsgade, hvor ”Fred. Sommer” lå, og fortalte om dem som emballagevirksomhed. Han undlod  dog at fortælle firmaets vigtigste funktion - nemlig som udgiver af Sydsjællands Tidende, som de ejede indtil 1951, hvor Centraltrykkeriet i Torvestræde, der trykte avisen siden 1920’erne, også overtog ejerskabet og har drevet den siden.

Tagproblemer
Men lokalplaner er vanskelige sager og planlægger Dorit Mahler forklarede lidt om  hvad det betyder - eksempelvis at bygninger, der udpeges som bevaringsværdige, ikke må ombygges eller ændres i det ydre.
Og det vakte nogen bekymring - også fordi planen for bevaring af boulevardkvarteret strækker sig fra banen til kasernen og ud til Vognmandsmarken og Valdemarsgade.
- Jeg skal have nyt tag, og det kan ikke laves efter de nye foreskrifter uden at hæve tagkonstruktionen. Det vil jeg vel ikke kunne, hvis der bliver lavet en bevarende lokalplan, spurgte Per Mikkelsen, fra Valdemargade, der dog må vente med et svar, til en senere behandling. Men det kan få konsekvenser, for hvad man må.
Det var et par, der står foran et salg, også nervøse for.
- Men vi har talt med ejendomsmægleren, der siger at huset faktisk bliver mere værd, lød det fra Signe U. Nielsen, inden spørgsmålene fik tiden til at skride og der skulle laves woksshop, med sjove historier, tanker om grønne områder og lignende.

Nye vurderinger
Over den næste tid skal der registreres bygninger, inde der skal laves en plan. Nogle af de ting, som andre steder har skabt problemer - i blandt andet Riddergade i Vordingborg og især oppe i Præstø, har været de ændrede bebyggelsesprocenter, som har fået Skat til at hæve grundvurderingerne og dermed beboernes skatter. Skat får nemlig også lokalplaner, når de ændres og det kan give fokus på et kvarter. Derudover betyder planerne ofte at hvis man ønsker sortglaserede tegl fremfor de typiske røde, der ofte er på bedre byggeskik huse, så kan det måske bibringe ærgrelse for nogen, men glæde for dem, der ikke ønsker at naboen hus pludselig bliver malet lyserødt, som arkitekten påpegede.
Mødet torsdag var dog mest en idéfase - til foråret kommer planerne.

Der diskuteres arkitektur til workshopdelen - Signe Ulfeldt Nielsen viser et eksempel på et hus i kvarteret. Foto: Michael Thønnings

Mange var mødt op. Det blev i øvrigt bemærket at kasernens areal ikke var med i planen, og faktisk er to af de mest bevaringværdige bygninger i området på kasernens jord - nemlig Dania (administrationsbygningen) der er vurderet til 3 efter SAVE og gymnastiksalen, der er vurderet til 2 og altså er på kanten af en reel fredning. Foto: Michael Thønnings

Området det drejer sig om - oprindeligt var det kun den skraverede del, men nu omfatter planen hele det røde område. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Det er enormt vigtig at også ejendomsmæglere indbydes til møder om bevaring af Vordingborg kommunes bygningsarv og betydning af kendskab til stil og lokal byggeskik. Det bør indgå i oplysnings pligt ved salg af ejendomme. Harmonisk bebyggelse, nænsomt renovering og respekt for resten af den lokale bygnings kulturarv skal starte hos en ejendomsmægler. Man sælger til unge mennesker, som ikke aner hvad SAVE, byggeskik eller bevaring er. Skuffelse og ærgrelse dukker op først, når man er i gang med radikal ombygning, så får man at vide at det er ikke lovligt. Ejendomsmæglere skal være de første øjneåbnere med den nødvendige viden. På den måde skaber man støre fokus på betydning af værdi af historisk bygningsarv i vores kommune og især i Vordingborg. Modernisering og tilpasning kan nemlig være både smukt, nænsomt og bidrage til vores smukke købstæders sjæl.

Borgermøde den 24. januar 2019 vedr. Boulevardkvarteret i Vordingborg Fra kl. 20.00. Workshop med temaet: Den fortællende kulturarv (Bord 1) Som indledning fortalte Herbert Silz hvorfor han mente, at Boulevardkvarteret skal sikres ved en kulturarvsscreening, en bevarende lokalplan og en opgradering af SAVE-vurderingen. Herbert: En bevarende lokalplan skal sikre de særlige kvaliteter og kulturmiliøet. Tilbage i 2007 blev det politisk besluttet, at der skulle udarbejdes en bevarende lokalplan for Strandgadekvarteret i Vordingborg. Det skete for sent, og grundejerne blev usikre på, hvad de måtte bygge. Det mærkede ejeren, der boede i Strandgade 28. Først i december 2012 kom en lokalplan for området med de mange tidstypiske og bevaringsværdige bygninger. Panelet ved bord 1 havde flere husejere fra kvarteret med i gruppen. Midt på bordet lå et kort over området, hvor byggeperioden/opførselsår for alle huse fremgik. Man undrede sig over, at huse i den sidste, sydlige del af Boulevarden ikke var med i det område, der skal screenes. Husene helt ned til Algade burde tages med, mente man. Men på grund af den nye vej (Ny Næstvedvej?) har man kun taget de huse med, der ligger nord for den nye vej. Boulevarden er allerede amputeret og et fint hus er eksproprieret og fjernet, for at give plads til den nye vej. Alle berørte borgere var enige om, at kvarterets historie har stor betydning for Vordingborg. Den tidligere Jernbanegade, et hus overfor og et hus på Nørregade er de ældste huse i kvarteret og man var sikker på, at opførelsen af kasernen og sygehuset (1913-1915), er en af grundene til, at der blev bygget så mange flotte huse (murmestervillaer) i kvarteret. Boulevarden gik oprindelig helt op til kasernen, men nu hedder det nordligste stykke Sankelmarksvej. Alle dem der udtalte sig, var glade for at bo der. På Nørregade (nr. 20 og 22?) er der 2 store villaer, der trænger til en ordentlig vedligeholdelse, men hvem er ejer og hvem tager initiativet, blev der spurgt. Enkelte vidste, at der har været erhverv i nogle af husene, der har været købmandshandel, håndværkere og pensionater, f.eks. “Pensionat fru Madsen” på Grundtvigs Alle. Mange steder var der opmagasineret heste af kasernens soldater, og selvfølgelig blev der også lejet ud til dem, der arbejdede på kasernen. På hjørnet til Absalongade/Boulevarden var der et hotel, som i 90erne stadig var værtshus. I 1996 hed det Boulevard Pubben, og man kunne leje nyistandsatte værelser dér, hvis man vil opholde nogle dage i byen. Nogle huse havde 2 lejligheder, pladskravene var mindre dengang, men man kan stadig se, at der var etableret køkken i stuen og på 1. sal, og 2 toiletter. Historien for kasernen og sygehuset må der vel være nogen der er i stand til at fortælle.  der var en gang…

Tilføj kommentar