Hjerneskade-café starter i Vordingborg

For to år siden blev Inge og Poul Vinters verden vendt på hovedet - og endte næsten med skilsmisse - da Inge fik en hjerneblødning og ændrede personlighed. Det blev en sej kamp, og nu har de startet en café for senhjerneskadede og deres pårørende. Her deler man sorger og glæder, giver støtte, vejledning og netværk. 

 

- Det er ikke alene de ramte, det går ud over. Det er i høj grad også de pårørende. Der har manglet et sted, hvor folk kan mødes og give hinanden gode råd, støtte og vejledning - og få socialt netværk. 

Sådan siger Inge Vinter om tanken bag dén café for folk med erhvervet hjerneskade, som hun og hendes mand, Poul Vinter, starter op på Iselinge Skolen i Vordingborg. 

- Folk med erhvervet hjerneskade har det med at isolere sig. Det er det dummeste, man kan gøre. Man skal ud at socialisere, siger Kim Erik Andersen, formand for Hjerneskadeforeningens afdeling, der dækker over Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster. Herunder er Vinter-parrets café et helt lokalt tilbud. 

- Man føler sig meget alene. Der er meget lidt oplysning i det offentlige system om, hvad man skal gøre, når man får sådan en skade. Samtidig med at du er syg, kæmper du med et system, du ikke kender.

- Derfor er det godt at høre andres erfaringer om, hvad man kan gøre, og hvor man kan få hjælp, siger Inge Vinter, der har haft en hjerneskade helt inde på livet - som næsten ødelagde hendes ægteskab. 

 

Kendte ikke sin mand

Inge Vinter fik første gang en blodprop i hjernen 2013, men her slap hun uden mén. Men i februar 2014 fik hun endnu blodprop i tindingelappen, som var skæbnesvanger. Om morgenen havde Inge kraftig hovedpine. Poul ringede til lægen, men ambulancen kom først om aftenen. Det næste Inge husker er at vågne op på en sengestue. 

Og informationen var ifølge parret mildt sagt mangelfuld. 

- Ingen fortalte mig, at jeg kunne få det svært med hukommelse og koncentration, siger  hun og fortsætter:

- Jeg kunne lave en kande kaffe og smøre to stykker franskbrød i hospitalets beskyttede miljø. Da jeg kom hjem, startede mareridtet efter en måneds tid. Jeg kunne jeg intet.

- Min kone gennem 37 år kunne ikke længere kende mig. Det var så underligt og forvirrende. Udvendigt var hun jo den samme.  Det er lige så meget et chok for den hjerneskadede som de pårørende. Man skal til at finde hinanden igen og starte forfra, forklarer Poul Vinter.

 

Folk troede jeg var fuld

Blodproppen i tindingelappen gjorde, at Inge Vinter ændrede personlighed og helt umotiveret var irritabel og endda vred - uden selv at være herre over det. Og selv basale hverdagsevner var borte. Madlavning. Stavning. At tage tøj rigtig på. Forståelse for humor og ironi var også væk. 

Også Poul Vinter tabte besindelsen til frustration, når hans kone flere gange på en dag spurgte, hvad selv simple ord betød. 

- Men jeg fattede ikke, hvor syg Inge var, siger Poul Vinter. 

Også talebesvær, kaldet afasi, var en kæmpe udfordring.

- Jeg ikke forklare, hvad jeg ville have i supermarkedet. De troede, jeg var fuld, fordi jeg ikke kunne formulere mig. Det var forfærdeligt, fortæller Inge Vinter, der endte med at flyttede fra sin mand i november 2014. 

- Jeg tænkte, det var nemmere at blive skilt, når jeg alligevel ikke længere kunne kende ham. Men han gjorde alt for at finde mig. Det lykkedes til sidst, og vi prøver hver dag at finde ud af det, fortæller hun. 

Parret flyttede sammen i foråret 2015, og 63-årige Inge Vinter går i dag til balancetræning og ergoterapi for at træne hukommelse og koncentration.

- Jeg er glad for livet igen. Det nye liv, smiler Inge og kaster et blik på sin mand, der nægtede at opgive deres ægteskab selv da det så sortest ud.

Ifølge Kim Erik Andersen, der selv har handicaps efter blodpropper i hjernen, er det desværre et helt almindeligt problem i det offentlige sundhedssystem, at dem, der rammes af hjerneskade - og deres pårørende - står alene uden hjælp og information. 

- Så længe der kommer én eller to personer, er vi glade, er både han og ægteparret enige om.

 

Fakta

• Over 120.000 i Danmark lever med en erhvervet hjerneskade som følge af eksempelvis en blodprop, hjerneblødningblødning, ulykke eller sygdom. 

• 75.000 lever med følger efter apopleksi (hjerneblødning eller blodprop).

• Årligt rammes 10.-12.000 af apopleksi i Danmark. 

 

Cafémøderne er sidste tirsdag i måneden - næste gang 26. april klokken 19 i lokale 506 på Iselinge Skolen.

Inge Vinter kan træffes på 29 21 19 28 og munkeboinge@yahoo.com
Tilbage til forsiden

Kommentarer

HejInge. Min samlever blev ramt af blodpropper for 2 år siden. han har ikke været parat til at møde andre me samme problem. han har heller ikke nu , Det er mig der insisterer. Han har brug for det , og det samme har jeg. Er der møde den 26-4-17 ? Venter at hører fra dig/jer Venligst Anette

Kære Anette. Jeg har lige opdaget at du, dengang Poul og jeg blev interviewet til sydsjællandske tidende.Sendte mig mig pr.mail et spørgsmål,Hvis I stadig har brug for at møde andre i samme situation, er I meget velkomne til at deltage i Hjerneskade- Cafeen. Næste Cafe møde er d. 30-4 kl.17.30 hos os privat, Nørresti 18, 4780 Stege. Denne aften skal vi spise sammen, prisen for deltagelse er 50.00 pr person, for mad og kaffe/te med hjemmebag. Vi håber at I har mulighed og lyst til at deltage denne aften. Tilmelding er nødvendig senest d.20-4. på mail munkeboinge@yahoo.com el tlf. 2921192. Kærlig hilsen Inge og Poul.

Vi er et par i samme situation som jer. Klaus blev ramt af blodprop = 2. 1 i hjernen og 1 i halspusl åren.. Vi har samme problemer som i har, Vi har brug for at møde andre i samme situation. Hilsen Klaus og Anette

Tilføj kommentar